Udlandsdansker. Danskere i udlandet er blevet overset i debatten om udlændinges rettigheder. Det må ændres. Her har Politikens fotograf Peter Hove Olesen fulgt en dansk koloni i Argentina.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Udlandsdansker. Danskere i udlandet er blevet overset i debatten om udlændinges rettigheder. Det må ændres. Her har Politikens fotograf Peter Hove Olesen fulgt en dansk koloni i Argentina.

Kroniken

Danskere i udlandet har også rettigheder

Fokus på udlændingepolitikken har ført til, at man glemmer danskerne i udlandet. Især deres stemmeret. Men det nye regeringsgrundlag åbner nu op for 'dobbelt statsborgerskab'.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Flot!

Så har vi igen valgt et nyt Folketing. Vi var over tre millioner danske statsborgere, der gik til stemmeurnerne i september for at vælge de 179 politikere, der skal repræsentere os på tinge i de kommende år.

Udøvelsen af valgretten betragtes som hovedhjørnestenen i det moderne demokrati, vi fik indført med grundloven i 1849. Vælgerskaren omfatter danske statsborgere, inklusive mange tusinde nydanskere, der de seneste årtier har søgt om og opnået dansk statsborgerskab.

En gruppe af danskere, nemlig de danskere, der ikke har fast bopæl i Danmark, har som udgangspunkt ikke mulighed for at afgive stemme – hverken til folketingsvalg eller folkeafstemninger.

Da man ved vedtagelsen af grundloven tilbage i 1849 skulle definere, hvem der var berettiget til at stemme, besluttedes det at holde borgerne i Slesvig og Holsten udenfor.

De fik således ikke valgret til det nye politiske system i Danmark. Det blev indført i grundlovens paragraf 29, at man skal have »fast bopæl i riget« for at have valgret. Selv om der i dag ikke længere består nogen begrundelse for dette krav, er bestemmelsen blevet stående i grundloven.

Siden 1970 har Folketinget i valgloven dog lukket op for, at visse grupperinger af vælgere i udlandet, blandt andet danske diplomater, vil kunne gives mulighed for at stemme.

I lande som eksempelvis Sverige og Finland har statsborgere i udlandet fuld stemmeret, uden at der stilles nogen tidsmæssige begrænsninger eller krav ombopæl i udøvelsen af valgretten. En svensker vil således kunne stemme til riksdagsvalg i Sverige, uanset hvor mange år han eller hun har boet i udlandet. I andre lande, for eksempel Norge og Island, har man vedtaget visse tidsmæssige begrænsninger.

En nordmand i udlandet kan stemme til valg i Norge i op til otte år, efter at han har forladt Norge. I Danmark har vi vedtaget en toårsregel. En dansker kan således stemme i op til to år, efter at han har forladt Danmark. To år er ikke meget at råbe hurra for, specielt ikke for danskere, der er kendt for at være globale, og som tilbringer adskillige år uden for landets grænser.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce