Moderne børn blogger, facebooker, downloader musik, shopper apps til mobilen, publicerer filmklip på YouTube, kan med imponerende hurtighed bestige højeste level i 'World of Warcraft'.
Foto: OLESEN PETER HOVE

Moderne børn blogger, facebooker, downloader musik, shopper apps til mobilen, publicerer filmklip på YouTube, kan med imponerende hurtighed bestige højeste level i 'World of Warcraft'.

Kroniken

Vågn op og slå på dine drenge

Det er på tide, at computerspillet, får plads i skolernes danskundervisning.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Et nyt skoleår har taget sin begyndelse, og det plejer at give anledning til selvransagelse for alle involverede parter: Elever beslutter, når de får et nyt kladdehæfte, at nu skal de skrive pænt og holde orden, og penalhuset strutter på denne årstid med nyindkøbte, spidsede blyanter i alle regnbuens farver. Forældre beslutter, at nu skal børnene have bedre madpakker med, og lærere, skoleledere, skolebestyrelser, skoleforvaltninger, ja, hele skoleverdenen er på denne tid af året sprængfyldt med ny energi og går til sagen på en ’vi starter på en frisk’-agtig måde. Og sådan skal det være. Kære skolefolk: Lad denne sensommer være tiden, hvor vi også giver undervisningens indhold en refleksion. Det er hårdt tiltrængt, for vi befinder os i en kultur, der er markant anderledes, end den var for blot få år siden. Skolen har bare ikke opdaget det endnu.

Undervisningens indhold defineres i de enkelte fags læseplaner i faghæfterne, som i de senere år er gået under betegnelsen ’Fælles Mål’. Faghæfter til folkeskolens fag udkommer fra Undervisningsministeriet med kortere og kortere interval, for vi må løbende justere undervisningen og dens indhold efter de ændringer, der sker i det omgivende samfund, og her sker udviklingen som bekendt med større og større hast. Ethvert fag bør således være et dynamisk fag, der udvikler sig i takt med tiden og verden omkring os. Tager vi skolens største fag, dansk, er der naturligvis en række danskfaglige dyder, som er ‘klassiske’, men strategierne til, hvordan disse erhverves, må udvikle sig i takt med omgivelsernes udvikling og ny forskning, ligesom fagets indhold løbende bør justeres.

I skolens danskundervisning har vi altid arbejdet med tekster. Med læseplanen fra 1976 introduceredes ‘det udvidede tekstbegreb’. Her blev en tekst defineret som noget »læst, hørt eller set« – altså blev tekstbegrebet udvidet til også at indbefatte f.eks. film og billeder. Det vakte en del postyr.

Tekstbegrebet i virkelighedens verden må siges at være udvidet betragteligt siden 1976, og faktum er, at vi slet ikke længere lever i en tekstkultur, men i en mediekultur, og det må naturligvis få konsekvenser for undervisningens indhold og vores pædagogiske strategier. I dag kommunikeres der fra mange platforme, overalt og hele tiden. Hertil kommer, at tekstbegrebet er blevet demokratiseret, så det ikke længere kun er få eksperter, der publicerer guldkorn til masserne. Nu kommunikerer alle med hinanden, og vi gør det hele tiden.

Ethvert barn færdes og agerer hjemmevant i mediekulturen: Moderne børn blogger, facebooker, downloader musik, shopper apps til mobilen, publicerer filmklip på YouTube, kan med imponerende hurtighed bestige højeste level i ’World of Warcraft’, og nutidens børn har surfet, skypet, googlet og arbejdet i tekstdokumenter, siden de sad i kravlegård. Mere end hver fjerde 9-årig har en profil på nettet, og ord som Wi-Fi, sta-tus-op-da-ter-ing og in-ven-to-ry-list hører til hverdagsvokabulariet for børn i skolestartsalderen.



Det får mange voksne til fejlagtigt at tro, at moderne børn er yderst kompetente til at begå sig i denne nye kultur – ja, at de måske ligefrem er mere kompetente end deres lærere, da børnene er indfødte i mediekulturen, modsat vi voksne, der er immigranter i den. Men hvad er det egentlig, børnene kan? Og hvad skal de lære i skolen? Gennem deres medieerfaringer kommer de med en række praktiske færdigheder i at håndtere nye medier, som vi i skolen skal opfange og udvikle. Det er ikke svært, og mange klasserum er udstyret med flotte it-værktøjer som interaktive tavler.

Det er bare ikke nok at have det konkrete værktøj i orden. Vigtigere er det, at vi forsyner eleverne med ‘indre redskaber’, der sætter dem i stand til på et analytisk og reflekteret plan at forholde sig til de nye medier, for her står det ikke så godt til: Måden, børnene navigerer rundt i medielandskabet på, er ofte direkte hjælpeløs, hvilket ikke er så mærkeligt, for de har jo aldrig fået undervisning heri. Vi har troet, at de pga. deres medieerfaringer udviklede sådanne kompetencer ‘af sig selv’. Men desværre forholder det sig ikke sådan. Det kræver undervisning. At være rutineret er ikke ensbetydende med at være kompetent.

Det burde jo være enhver dansklærers våde drøm at arbejde i denne mediekultur, hvor eleverne i den grad er aktivt deltagende og både læser og producerer masser af tekst hver eneste dag (det gør de!). Det viser sig dog ikke at være helt ligetil. Tekstbegrebet er udfordret af de nye medier, så hvor man i ’76 talte om et tekstbegreb, der var ‘udvidet’, er det i dag lige ved at eksplodere.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce