Sorg. Man skal have lov til at være og ånde i sin sorg. Tegning: Per Marquard Otzen

Sorg. Man skal have lov til at være og ånde i sin sorg. Tegning: Per Marquard Otzen

Kroniken

Lad mig dog have min sorg i fred

’Projektlederne’, ’intimmassøserne’ og ’de rådvilde’. Alle vil de blande sig i vores sorg.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Vi mistede vores ældste datter 18. december 2009. Hun blev 27 år to dage inden.

Vores datter døde af meningitis bogstaveligt talt mellem hænderne på lægerne. Ikke noget at gøre.

Hun efterlod os alle: forældre, to søstre, mand og tvillingedrenge på to år, i dyb sorg. Det er der ikke noget godt at sige om.

Det er den slags, der sker. Det er en katastrofe for os, der er tilbage. En livsomvæltende katastrofe, og vi bliver aldrig de samme, som vi var før.

Der er gået et halvt år, sorgen er ikke forandret. Den er stærk, overvældende, uomgåelig. Den er omfattende.

Ikke alene sørger jeg over tabet af min datter. Jeg sørger også inderligt over mine to andre døtres sorg. De har mistet en søster, og deres ungdom er en anden.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce