Enkelt. En romantiseret version af principperne om psykoterapi understøttes af fremstillingen af terapeut-patient-forholdet i film, tv-stykker og skønlitteratur.  Foto: Scene fra 'In Treatment', tv-serie, HBO.

Enkelt. En romantiseret version af principperne om psykoterapi understøttes af fremstillingen af terapeut-patient-forholdet i film, tv-stykker og skønlitteratur. Foto: Scene fra 'In Treatment', tv-serie, HBO.

Kroniken

Psykoterapi er god medicin

Men det er afgørende, at der skelnes mellem psykoterapi som romantik og som videnskab.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Vi mennesker er de eneste skabninger, der uden at vide det kan lade os lede af ideer, der ikke har hold i virkeligheden.

Psykiatriens og den kliniske psykologis historie viser, at professionelle selv kan fastholde tiltro til metoder, der ikke hjælper og i værste fald skader. Siden 1940’erne har det stået klart, at systematisk, kontrolleret forskning er et nødvendigt bidrag til det, vi tror, vi ved. Psykoterapi er et felt, hvor der er behov for forskningsmæssigt bidrag til at korrigere de udbredte romantiske forestillinger om psykiske lidelser og psykoterapi.

Vi er derfor fortalere for kognitiv adfærdsterapi. Det er en fascinerende, dynamisk terapiform med stort potentiale for fortsat udvikling.

Psykisk lidelse er forbundet med menneskelige omkostninger, smerte og personlige vanskeligheder af følelsesmæssig, social, arbejdsmæssig og familiemæssig art. Psykisk lidelse koster også samfundet dyrt i form af udgifter til behandling og økonomiske tab, når de ramte bliver ude af stand til at klare sig selv og deres familie i dagligdagen.

En stor aktuel britisk undersøgelse viser, at hvis man øger tilgængeligheden til den bedst mulige psykologiske behandling, fører det ikke kun til afhjælpning af den enkeltes lidelse, men til samfundsøkonomiske fordele i form af reduktion af medicinomkostninger, øget produktivitet og dermed øget indkomstskat. Vigtigst er selvfølgelig den enkeltes ret til at få den nødvendige professionelle hjælp.

Igennem årtier har de internationale anbefalinger for en række psykiske lidelsers vedkommende været kognitiv adfærdsterapi, som omfatter en række forskelligartede, nuancerede metoder, og som er tilstræbt baseret på forskningsmæssig viden. Den er veludviklet i Danmark og bør kunne tilbydes til patienter inden for alle de diagnosegrupper, hvor der er påvist effekt.

I kognitiv adfærdsterapi lægges hovedvægten på patientens nutidige forhold. Det vurderes, hvordan tilstanden aktuelt opretholdes gennem personens tanker, følelser og adfærd og disses samspil. Ved alle psykiske lidelser er der tale om vedligeholdende mekanismer.

For eksempel ved agorafobi: Anders lider af angst og er blevet så bange for at forlade sit hjem, at han helt undgår dette. Når han er hjemme hos sig selv, har han det bedst. For nogle år siden forsøgte han af og til at gå ud, men blev hver gang overvældet af voldsomme angstanfald med hjertebanken, kvælningsfornemmelse, svimmelhed og katastrofetanker. Han forestillede sig, at han fik et hjertestop og faldt død om.

Han oplevede, at hele kroppen var i oprør og skyndte sig hjem (flygtede). Her oplevede han straks en stor lettelse: Angsten dalede og katastrofetankerne forsvandt, når han var »i sikkerhed« inden døre. I dag undgår han helt at gå ud og bare tanken fremkalder angst. Set udefra kan man sige, at hans forsøg på at gå ud og have en normal adfærd straffes, hvorimod flugt og undgåelsesadfærden belønnes. Herved vedligeholder han sin lidelse: agorafobien, og det hæmmer ham i alle hans daglige og sociale funktioner.



Et eksempel er anoreksi: En normalvægtig person ser sig i spejlet og tænker, at hun er »fed og ulækker og spiser alt for meget«. Ved restriktiv spisning opnår hun en belønning, både hvad udseende og kontrol angår – men hun opretholder sin anoreksi. Det er hendes tænkning, der vedligeholder den psykiske lidelse.

Gennem mere end 30 år har der internationalt foregået en omfattende udforskning af effekten af kognitiv adfærdsterapi ved en række diagnosegrupper. Det er i dag den form for psykoterapi, der er bedst videnskabelig dokumentation for.

Der er udviklet og finder fortsat en udvikling sted af relevante metoder, der kan rettes mod symptomer og bredere problemstillinger som lavt selvværd, ringe social funktion, ringe følelsesmæssig regulering m.m. Det er et stort fremskridt for psykoterapi som disciplin, at kravet om evidens for effekt er blevet stillet. Det har ført til og vil fortsat føre til mere og bedre forskning i de psykologiske aspekter af psykiske lidelser og i effekten af psykoterapi.

Valget af mindre effektive psykoterapiformer kan bygge på ideologi, herunder som nævnt romantiske forestillinger om terapeuten som en livslang samtalepartner eller som detektiv, der finder og opløser altafgørende psykiske traumer.

Hvis kravet om evidens for effekt af behandling tages alvorligt, så har kognitiv adfærdsterapi en overlegen fordel.

Det danske demokratiske samfund danner grundlag for mangfoldighed og individets ret til frit at vælge den form for psykoterapi, man finder mest tiltalende. Her må man skelne mellem det frie marked og det offentlige sundhedsvæsen. På markedet finder man et stort udbud af psykoterapi fra fjernhealing og auramassage til jungiansk dybdeanalyse.

I det offentlige sundhedsvæsen, såvel i primærsektoren (speciallæger og psykologer med ydernummer) som i sekundærsektoren (hospitaler) samt i andre regionale og kommunale tilbud, bør nogle markante kvalitetskrav imidlertid gælde. Her bør personer inden for hver enkelt diagnosegruppe tilbydes evidensbaseret behandling. Som patient bør man have vished for, at den behandling, der gives som førstevalg, er den, der er bedst empirisk belæg for.

Psykisk sygdom indebærer ofte, at man som patient har svært ved at overskue, hvad man har brug for. De fleste patienter kan berette om usikkerhed, tvivl og afmagt over ikke at kunne overskue ’systemet’ og ikke føle sig sikker på, at de får tilbudt den bedst mulige behandling. Patienterne bør have vished for, at den psykologiske behandling, de tilbydes, er den med bedst dokumenteret effekt.

I kognitiv adfærdsterapi sættes der, i et samarbejde mellem patient og behandler, mål, og der udvælges metoder, som hjælper personen med at forstå og ændre de faktorer, der vedligeholder lidelsen. Det giver god mening for patienten og er motiverende i forhold til de ændringer, der skal finde sted. Gennem en indgående analyse afdækkes dynamikken mellem tanker, følelser og adfærd, og metoder, der retter sig mod disse, vælges. Både i terapisessionen og hjemme er det et stort arbejde for patienten at anvende disse metoder til at ændre sine ofte fastlåste mønstre.

Det er krævende og belastende at have en psykisk lidelse, og det er krævende og belastende at overvinde den. Dette kalder Allan Holmgren i Politikens Kronik ’Livet er ikke et matematisk problem’ (21.3.) nedladende for »hundetræning«, samtidig med at han taler for romantiske, men videnskabeligt uunderbyggede ideer om psykoterapi. I Anders’ tilfælde vil ændring af katastrofetankerne om at dø og gradvis udsættelse (eksponering) for steder uden for hjemmet udgøre de vigtigste dele af terapien.

LÆS KRONIK

Terapeut og patient vil komme ind på andre emner i løbet af psykoterapien, men hvis ikke eksponering og omstrukturering af katastrofetænkningen indgår i behandlingen af agorafobi, vil der næppe være effekt. Og som en del af behandlingen må Anders arbejde med sine problemer mellem møderne med terapeuten.

Malene er deprimeret. Hun er lige blevet skilt og har allerede i lang tid inden denne hændelse tænkt negative og destruktive tanker om sig selv. »Jeg ser forfærdelig ud«, »Jeg kan ikke noget, jeg er ikke noget værd«, »Jeg er en dårlig mor« og »Det bliver aldrig anderledes«. Hun har i en årrække isoleret sig, og hverken hendes sagsbehandler i jobcentret, egen læge eller hendes familie og beskedne netværk har kunnet ændre på hendes situation.

En aften overvældes hun af ensomhed og angst for fremtiden og tager en overdosis af beroligende medicin. Hun bliver indlagt kortvarigt og tilbydes herefter kognitiv terapi. Hun får et billede af, hvordan den negative tænkning om hende selv er opstået, hvordan den aktiveres i alle sociale sammenhænge, og hun bliver gradvis i stand til at tænke mere selvunderstøttende om sig selv og give sig selv mere omsorg.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce