Gud? Statsmagten har overtaget den guddommelige trone, hvorfra den overvåger os alle og dømmer levende og døde.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Gud? Statsmagten har overtaget den guddommelige trone, hvorfra den overvåger os alle og dømmer levende og døde.

Kroniken

Gud er tilbage - og han ved, hvor dine børn bor

Vi er i gang med at gøre privatsfæren til den nye offentlighedssfære. Men hvis er skylden?

Kroniken
FOR ABONNENTER

Gud ser alt. Han så, at Adam og Eva spiste frugten fra Kundskabens Træ. Han så, at Jesus blev korsfæstet og Rom blev kristnet. Han så, at Trille havde hånden nede i trusserne og fingerspillede 70’er-hits, så englene sang.

Og han så, at jeg for nylig lagde fotos af min seneste gastronomiske kreation – en i al beskedenhed veltilberedt majskolbe fra gasgrill – ud på min facebookprofil. Øjet i det høje fik det hele med.

Eller gjorde han? For mere end hundrede år forinden blev han jo erklæret død i en nok så kendt frase, som gjorde sin ophavsmand både berømt og misforstået. Det var som bekendt Friedrich Nietzsche, der fremsatte påstanden, og ligesom med hans teori om ’viljen til magt’ fik udtrykket snart en meget ligefrem fortolkning, der ikke bare udvandede alle nuancer, men også gav anledning til, at Nietzsche blev udråbt som forsvarer for en nihilisme, hvad der på ingen måder var hans ærinde.

Tværtimod, han var først og fremmest fortaler for en ny tids perspektivisme: Med den kristne kirkes tab af magt mistede mennesket samtidig sine absolutte værdier og måtte nu selv skabe værdi og mening i tilværelsen.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce