Umoderne. Først troede nissen, at det var den røde farve, den ikke kunne klare. Den farve havde et helt samfund også afmeldt og stemplet som håbløst umoderne.

Umoderne. Først troede nissen, at det var den røde farve, den ikke kunne klare. Den farve havde et helt samfund også afmeldt og stemplet som håbløst umoderne.

Kroniken

Et ræverødt juleeventyr: Jul uden solidaritet og næstekærlighed

Nissen er i mine øjne det røde, bankende hjerte, der engang var solidarisk med alt og alle.

Kroniken
FOR ABONNENTER

For længe siden var der en nisse, som ikke kunne tåle at være nisse. Nissen fik simpelthen udslæt. Ting bliver aldrig opdaget i tide, hverken dengang eller nu, så der gik mange år, hvor nissen sad på loftet af diverse bygninger og kradsede sig selv.

I begyndelsen slog nissen det hen. På den anden side var det også rart at røre lidt hist og pist, da ingen andre nærmede sig nissen af egen frivillig kraft. Nissen var jo rød! Og man tænkte derfor sit. Og havde med snusfornuftige læse- og dykkerbriller set diverse udsendelser i tv og på de sociale gabestokke, hvor nisser i den grad var blevet udhængt som noget, der kun lokkede naboens børn til fadet. Modeskriget i disse år var ellers mere eller mindre ægte kærlighed, der dog var kraftigt sæsonbetonet.

Ingen kunne jo elske hele tiden, så man valgte at indfri sine kærlighedstilbøjeligheder, når det alligevel var juleferie. På den måde slap man for kærlighedsfeberen på arbejdspladserne. Tiden var til effektivisering. Resultatet var stress og knækkede mennesker, som lå brak, når de langt om længe endelig kom hjem til noget, de regnede med, var deres hjem. Men inden for hjemmets mere eller mindre firdoblede vægge flød dobbeltsengene med lig. Og børn, ingen anede hvor kom fra. De var i hvert fald ikke familiens. Eller nissens. Eller dem, der ellers beboede huset, kakerlakkernes.

Men døde børn i dobbeltsenge har altid fyldt en del gennem historien om et samfund, som sadlede om fra pedalkraft til kernesund elkraft, nu da kernefamilien som sådan var sat ude af funktion. Kvinderne avlede selv, og mændene måtte bruge deres sperm til andre ting. Det gjorde de så og gik i gang med at prøve at lime sig selv sammen til resterne af de store børn, som de mødte i byens parkanlæg. De store børn gad bare ikke klister. Det gad kvinderne heller ikke, så med tiden måtte mændene mødes indbyrdes i sølle saunaer i nedlagte solarier på Holmbladsgade, hvor de kunne slime hinanden til med noget af det, som havde trængt sig på – og hobet sig op.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce