Djøf-stereotyper. I kender typen: det talende jakkesæt. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Djøf-stereotyper. I kender typen: det talende jakkesæt. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Kroniken

Drop nu det stereotype gyserbillede af djøf'erne

Det gælder for såvel djøf’ere som deres kritikere, at den ensidige dramatisering af deres rolle i samfundet er til skade for de reformer i det offentlige, de er sat til at orkestrere.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Siden overlæge Niels Højby skrev sin bog om djøfiseringen i midten af 1990’erne, har djøf’erne været et stadig fyldigere jaget vildt i den danske offentlighed.

Der er flere at ramme, og der skydes hyppigere på denne i øvrigt umage gruppe bestående af alt fra kronjurister i Højesteret til fuldblodsantropologer på den sibiriske tundra.

Jaget vildt, fordi djøf’erne, der typisk befolker centraladministrationen, kommunale forvaltninger og regionernes institutioner, anses for ikke alene at være et symptom på bureaukratisering, regelvælde og fremmedgørelse, men også årsagen til det.

Og mere end det: djøf’erne står ikke bare for den slags rædsler, de har endog fornyet genren med klistret management-lingo, der med klæge forfalskninger af virkeligheden dækker over brutale angreb på alt lige fra demokrati, den danske model, fagligt engagement, kvalitet, lokal nærhed, etik; you name it.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce