Når livet omkring os bliver stadig mere automatisk, skal vi være sikre på at det er os, der har magt over tingene og ikke tingene, som har kontrollen. Kilde: Politiken

Kroniken

Fremtidens 'smarte' storbyer bliver automatiske

Planerne om at gøre vores byer ’smarte’ har et stort potentiale. Men de rummer også en fare for, at magten over vores liv bliver taget fra os. De nye ’smarte byer’ forudsætter, at de bebos af smarte borgere.

Kroniken
FOR ABONNENTER

I science fiction-forfatteren Philip K. Dicks roman ’Ubik’ forsøger hovedpersonen, Joe Chip, at forlade sin lejlighed. »Fem cent, tak«, siger døren, der nægter at låse op. Joe har ingen småpenge på sig. »Jeg betaler dig senere«, siger han i forsøget på at forhandle med sin hoveddør. Døren henviser til købskontrakten på Joes lejlighed. Joe begynder systematisk at skrue dørens lås af. »Jeg sagsøger dig«, truer døren.

En af de store fremtidsvisioner i teknologibranchen i dag er the internet of things eller tingenes internet på godt dansk. Det er visionen at koble forbrugsgenstande som låse, køleskabe, støvsugere, termostater, biler og andre redskaber på internettet, således at de kan sende, modtage og behandle data.

Med tingenes internet er formålet, at verden skal blive mere intelligent ligesom døren i Dicks roman. Det handler om at skalere opad fra smartphones til smarte huse og til smart cities, hvor bylandskabet bindes sammen af databehandlende genstande. Over halvdelen af danske kommuner har smart cities-strategier.

Teknologivirksomheder og deres allierede i forvaltningerne knytter ord som effektivitet, optimering, forudsigelighed, bekvemmelighed og sikkerhed til visionen. Men definitionerne er vage, så derfor giver det god mening at undersøge fænomenet, og måden det omtales på.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce