tegning: Philip Ytournel

tegning: Philip Ytournel

Kroniken

Lad os komme det danske 'jantekomma' til livs

Debatten om det danske komma er velgørende. Lad os nu tage det endelige skridt fra jantekomma til tydelighedskomma. Det kan kun gå for langsomt.

Kroniken
FOR ABONNENTER

»Husk at vi setter komma for at det skal bli lettere å lese, ikke for at det skal bli vanskeligere å skrive«. Således står der på det norske Språkrådets hjemmeside om kommaregler.

Det har vi vist glemt i Danmark; for mange danskere er kommatering noget de bruger til at vanskeliggøre andres skrivning med, med det resultat at det skrevne oven i købet i mange tilfælde også bliver sværere at læse. Den danske kommatering sejler.

»Vi er nødt til at reagere«, siger professor og formand for Dansk Sprognævn Jørn Lund i Kristeligt Dagblad 5. januar, hvor han forklarer, at den danske kommatering sejler. Denne Kroniks forfatter synes også at det er en god idé at ændre kommareglerne, så her følger først en beskrivelse af hvor problematisk situationen er, og så et forslag til hvorledes det kan gøres bedre.

Det danske kommas historie er kort fortalt den at det siden 1918 har været tilladt at følge et af to kommasystemer: det grammatiske komma (kryds og bolle-kommaet) og pausekommaet, to systemer som i 1996 blev erstattet af hhv. traditionelt komma og nyt komma (dvs. pausekomma efter grammatiske regler og med kommaer efter bisætninger).

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret direkte til din telefon, tablet og computer hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce