Tegning. Per Otzen Marquard.

Tegning. Per Otzen Marquard.

Kroniken

Den kvindelige forfatter er overraskende nok stadig et emne

De kvindelige forfattere anno 2015 må kæmpe mod fordomme og mistro.

Kroniken
FOR ABONNENTER

For en måned siden blev jeg kontaktet af to piger fra 7. klasse på en skole i Aarhus. De ville interviewe mig til en projektopgave om fremtidens feminisme. De havde fundet mit navn på en wikipedialiste over feminister i Danmark, som jeg ikke ved, hvorfor jeg står på.

Vi skypede, og jeg startede med at spørge, om de godt var klar over, at jeg bare er forfatter, ikke kønsforsker eller feministisk debattør. »Ja, ja, det ved vi godt«, sagde den ene utålmodigt. Senere spurgte hun mig alligevel: »Hvad gør I for at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder?«. »Nu er jeg jo ikke rigtig en del af noget ’vi’«, begyndte jeg, men hun kiggede bare på mig, som om jeg var en 7.-klasseselev, der prøvede at bortforklare, at jeg ikke havde lavet mine lektier.

Nogenlunde samtidig gjorde en fremragende kvindesagskvinde mig den ære at opfordre mig til at holde en båltale. »Indtil 1915 udgjorde kvinden en politisk marginaliseret krop og stemme, en usynlig politisk subjektivitet«, sagde hun og stillede mig spørgsmålet:

»Hvad betyder det i dag?« Jeg takkede mange gange, men svarede: »Jeg kan ikke påtage mig denne opgave, for det har jeg ikke tænkt over«. »Så tænk over det nu«, sagde hun.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce