Kvanefjeld. Det er ikke til at se det, men det er i dette område, at en af verdens største forekomster af uran findes.
Foto: Andrew Testa/Panos Pictures

Kvanefjeld. Det er ikke til at se det, men det er i dette område, at en af verdens største forekomster af uran findes.

Kroniken

Vi kræver en folkeafstemning om udvinding af uran i Grønland

Grønlands Kvanefjeld kan blive det mest forurenende industriprojekt i rigsfællesskabets historie.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Om det enorme sjældne jordarts- og uranmineprojekt på Kvanefjeld (grønlandsk: Kuannersuit) bliver realiseret, afgøres efter al sandsynligvis i de kommende måneder.

For to år siden opgav det grønlandske Landsting, Inatsisartut, den såkaldte uran-nultolerancepolitik og brød med et kvart århundredes politisk satsning på vedvarende energi i rigsfællesskabet. I al den tid var støtten til uranforbuddet i Inatsisartut og Folketinget enstemmig.

Tilbagekaldelsen, der var baseret på et flertal på kun én stemme, skabte betingelserne for at fremme det gigantiske mineprojekt. Ifølge ejeren, det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy Ltd. (GMEL), rummer Kvanefjeld muligvis verdens næststørste uranressource.

Desuden har man længe vidst, at fjeldet indeholder langt den største forekomst af thorium i verden. Det anses af mange for et fremtidigt alternativ til uran og kan bruges til atomvåben, men er i dag uden kommerciel værdi.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce