Tegning af Per Marquard Otzen

Tegning af Per Marquard Otzen

Kroniken

Reportage fra poesiens frontlinje # 1

Dialog og debat kan ikke være model og grundlag for omgangen med og forståelsen af kunst. Første del af dobbeltkronik om kunstens rolle og betydning i samtiden. Anden del kommer i morgen.

Kroniken
FOR ABONNENTER

1. På kunstudstillinger sker der ofte det, at værkerne efterlader mig fuldstændigt blank: Intet af min læsning om kunstneren eller den relevante kunsthistorie huskes, det er umuligt at nærme mig værkerne, der er intet at sige om dem, og på en måde er der heller ikke noget at opleve ud over denne knugende stumhed. Det er på ingen måde en opløftende stumhed, en ekstatisk forbløffelse. Senest skete det i et rum med Kasimir Malevitjs malerier på Stedelijk Museum i Amsterdam.

Eller også sker der det modsatte: Den ene stemme efter den anden vælder op i mig; først én banal og basal efterligning af en måde at tale på, når det drejer sig om kunst, derefter en anden, en tredje; én efter én fratager de mig oplevelsen af at have min egen oplevelse af værkerne og kunne gøre den æstetiske nydelse eller rystelse, der rejser sig fra dem, til en personlig erfaring. Senest skete det på anden sal af Van Gogh Museum i Amsterdam.

Det samme sker, når nogen stiller mig et spørgsmål for at få mig til at fortælle om mig selv, om mit liv som forfatter eller om en detalje fra en tilfældig udgivelse, sådan som det nogle gange sker: Nej, det, du spørger om, har aldrig strejfet mig; nej, om det er der desværre intet for mig at sige; nej, når du spørger sådan, efterlader det mig bare med en følelse af ikke at have noget at sige.

Idéer, uddybninger og nuancer kommer ved at lytte til, hvad andre fortæller, ikke hvad de spørger om og forventer svar på. Her er det muligt at reagere på det, der bliver sagt, korrigere det, stemme mine egne tanker op imod en bestemt formulering, ikke i en dialog, men i hvad vi kunne tro var det samme, men alligevel aldrig forveksle med eller lade glide over i en debat, nemlig en samtale, som altid befinder sig på grænsen til en intim udveksling: at tale i munden på hinanden, fordi den ene overtager den andens ord, fuldender den andens sætninger, ophæver grænsen mellem min og din indstilling.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce