Tegning: JØRN VILLUMSEN

Tegning: JØRN VILLUMSEN

Kroniken

Reportage fra poesiens frontlinje # 2

Det, man kan kalde ’omtalens kultur’, skygger for en ærlig opdagelse af kunst. Anden del af dobbeltkronik om kunstens rolle og betydning i samtiden

Kroniken
FOR ABONNENTER

4. Ifølge den tysk-russiske kunstkritiker Boris Groys fylder spørgsmålet om, hvad samtiden er, mere nu end i nogen tidligere periode. Det spørgsmål kendetegner vores tid, selv om det ikke er klart, hvordan tiden skal inddeles.

Det er nok muligt at opregne begivenheder, der kendetegner og adskiller 1996 fra 2006 og 2006 fra 2016: IRA-bombe i Manchester, TWA Flight 800 eksploderer ud for Long Island, våbenhvile i Tjetjenien; jordskælv på Java, terrorangreb i Mumbai, Montenegro opnår uafhængighed fra Serbien; zikavirus, terrorbomber i Bruxelles og Ankara, Panamapapirer.

Men problemet er, at det er svært at redegøre for, hvad det vil sige at være samtidig med en begivenhed uden for denne snævre opdeling. Samtidens problem er samtidigheden, som også er et kunstnerisk problem.

Groys skriver, at kurateringen af museumsudstillinger har ført til, at museerne i dag deler træk med teatret i deres forhold til den tid, der forløber. Museet kommer for en tid til at udgøre en midlertidig scene for en række nøje indstuderende begivenheder, der alle er understøttet af nogle omhyggeligt udvalgte rekvisitter.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce