Foto: Marie Hald (arkiv)
Kroniken

Prostitution matcher det neoliberale menneskesyn

Det hedder sig at prostitution er kvinders frihed til at gøre med deres kroppe, som de selv vil. Men det er ikke andet end en bekvem løgn. Den prostituerede peger ikke på vores frihed, men på vores ufrihed.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Det har vakt fornyet røre i protitutionsdebatten, at Amnesty International (AI) for nylig vedtog legalisering af prostitution som officiel politik.

Der er god grund til at diskutere resolutionens præmisser: Man benytter konsekvent den normaliserende betegnelse sexarbejde og sexarbejdere, hvor betydningen af sexarbejder desuden udvides til at omfatte alle, der tjener penge på prostitution. Herunder bordelejere og alfonser.

Dels betyder det, at bordelejere og alfonser forfægter deres interesser i debatten med samme vægt og legitimitet som de prostituerede selv, og uden at interesseforskelle bliver tematiseret. Og dels betyder det, at Amnestys resolution også anbefaler lovliggørelse af rufferi.

Vi er stærkt kritiske over for Amnesty Internationals anbefalinger. Vi mener, at prostitution bør betragtes som et socialt problem, der rammer særligt sårbare mennesker eller mennesker på samfundets bund (to kategorier, der ofte, men jo ikke altid, er sammenfaldende).

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce