Tegning: Per Marquard Otzen.

Tegning: Per Marquard Otzen.

Kroniken

Debatten om det postfaktuelle demokrati kører nemt af sporet

Oplysning, sandfærdighed og transparens har altid været og vil fortsat være den bedste medicin mod det postfaktuelle samfund.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Det postfaktuelle demokrati er på alles læber for øjeblikket. Der går næppe en dag, hvor en ny diagnose af det postfaktuelle samfund ikke trykkes i danske eller udenlandske aviser eller er genstand for debat på sociale medier.

Eksemplerne er mange. Brexit, Donald Trump, løftebrud, nødløgn, angreb på eksperter og læger, dalende tillid til journalister og forskere og så videre. Alle er de eksempler på, at demokratiet er udfordret, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt plejer omgang med kendsgerninger, og hvor grænsen mellem sandfærdighed og rå ideologi går.

For os som medforfattere og bidragydere til diagnosen af det postfaktuelle demokrati er det på tide at rydde op i terminologien og få et par efterhånden udbredte misforståelser af vejen.

Debatten om det postfaktuelle demokrati har vist sig nemt at køre af sporet, enten fordi diagnosen af det postfaktuelle opfattes som et politisk partsindlæg eller som en misforstået historisk periodisering. ’Engang var alting i skønneste orden, og politikere, journalister og forskere talte sandhed, og borgerne lyttede’. Sådan forholder det sig næppe – og har aldrig gjort det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce