Siden det åbnede i 1991, har Jazzhouse i Niels Hemmingsens Gade i Indre By været omdrejningspunktet for jazzmusik i København.
Foto: Finn Frandsen

Siden det åbnede i 1991, har Jazzhouse i Niels Hemmingsens Gade i Indre By været omdrejningspunktet for jazzmusik i København.

Kroniken

Christian Munch-Hansen: Lukningen af Jazzhouse er en kulturel skandale og en katastrofe for musikmiljøet i København

Jazzhouse har i mange år været den centrale scene for jazz i Danmark med stolte traditioner i hovedstadens centrum. Det er en skandale, at man vil flytte det til Nørrebro.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Jazzhouse i Niels Hemmingsens Gade er et unikt spillested, der siden 1991 har været jazzens hovedkvarter i København. Som genrespecifikt regionalt spillested har det været det centrale tilløbsstykke for dansk og international jazz i bredde og mangfoldighed. Vi brugere har haft mange store øjeblikke i jazzhuset igennem årene.

Men det er slut efter nytår. For tidligere på sommeren, lige op til jazzfestival og ferie, så ingen rigtig tog notits af det, kom pressemeddelelsen som en syngende lussing om, at Jazzhouse, flagskibet for jazzen i hovedstaden, skal flytte ud til langt mindre anvendelige lokaler på Nørrebro, hvor verdensmusikkens spillested, Global, holder til.

Hvad er det, vi brugere, brokkerøve og fans af Jazzhouse kan lære af denne nyhed og beslutning med så store konsekvenser? For det er en nedslående nyhed, som vil føre til et markant tab for jazzen i København på flere måder, og som man ikke kan undgå at anskue i forhold til hele den drejning, som er sket på spillestedet i de senere år.

Historisk set har jazzen i København af gode grunde været at finde i Indre By. Det er i centrum, spillesteder igennem tiden naturligt har huset den vægtigste livejazz, og hvor både byens fastboende og besøgende publikum færdes i en blanding af kultur-, trafik- og erhvervsliv. Ikke så mærkeligt opstod der en synergieffekt mellem beliggenhed, musik og samtid, da klubben Montmartre i Store Regnegade i 60’erne og 70’erne var et af Europas jazztempler. Det fremfører jeg ikke af nostalgiske grunde, jeg er ikke engang selv gammel nok til at have været der, men som en del af en kulturgeografisk refleksion.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce