Foto: Nanna Navntoft
Kroniken

Det er i praksis stort set straffrit af voldtage danske kvinder - de fleste tør slet ikke anmelde det

Undersøgelser tyder på, at kun hvert tiende voldtægtsoffer foretager anmeldelse. Alt for mange skammer sig og frygter sociale konsekvenser og mistænkeliggørelse.

Kroniken
FOR ABONNENTER

En forsvindende lille andel af de voldtægter, der begås i Danmark, fører til dom, og reelt er det de facto nærmest straffrit at begå seksuel vold mod kvinder. Gabet mellem de anslåede tusindvis af voldtægter og voldtægtsforsøg, som årligt finder sted, og antallet af gerningsmænd, som i sidste ende dømmes, er så himmelråbende stort, at der muligvis er tale om dét punkt i straffeloven, hvor en lovovertræder lettest kan slippe ustraffet af sted med en forbrydelse.

Ifølge Rigspolitiet er der i løbet af en 10-årig periode blot 50 personer, der er blevet dømt for voldtægt årligt, mens det anslås, at 4.200 kvinder årligt udsættes for voldtægt eller forsøg på voldtægt, hvorfor Justitsministeriet og politiet har påbegyndt kampagnen ’Respekt for voldtægtsofre’, hvor de opfordrer kvinder til at stå frem og anmelde seksuelle overfald. I dag er det nemlig blot omkring hver tiende kvinde, der, ifølge offerundersøgelser, årligt udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg, som vælger at anmelde til politiet.

Det er således også meget sigende, at hvor Politiken i kølvandet på sin meget omtalte serie om seksuelle overgreb på Roskilde Festivalen i sommer kunne berette om, at politiet havde registreret seks anmeldelser vedrørende voldtægt og voldtægtsforsøg i løbet af dette års festival, modtog Center for Seksuelle Overgreb alene dobbelt så mange henvendelser fra kvinder, der var blevet voldtaget. Hvorfor er der så få kvinder, der anmelder seksuelle overgreb? I forbindelse med udarbejdelsen af denne Kronik har Center for Seksuelle Overgreb trukket tal fra 10 års besvarelser fra ofre for overgreb, der har opsøgt centret, og når det gælder spørgsmålet om, hvorfor de ikke har anmeldt, tegner der sig et klart billede: En tredjedel af kvinderne frygter for mulige sociale konsekvenser, fordømmelse og bebrejdelse og stigmatisering fra omverdenen samt repressalier fra gerningsmanden, og en fjerdedel vil ikke anmelde på grund af følelsen af egen skyld, f.eks. ved at de  ikke var i stand til at kæmpe mere imod  i løbet af voldtægten.

Frygten for sociale konsekvenser og oplevelsen af egen skyld er ikke blot hovedårsagerne til, at kvinder undlader at anmelde overgreb, men bidrager også til, at mange forsøger at omgøre og tie den uretfærdighed ihjel, som er begået imod dem, med den konsekvens, at følgevirkningerne ved voldtægten kan blive så meget desto mere voldsomme i form af lavt selvværd, oplevelsen af skam, social isolation og øget fravær på uddannelse og job.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    »Jeg elsker jo ikke livet sådan helt ind i helvede«

    
    Tove Irma Margit Ditlevsen (født 14. december 1917 i København, død 7. marts 1976 smst.) var en dansk forfatter, der debuterede i 1939 med digtsamlingen "Pigesind".
    Hør om Tove Ditlevsen:

    Vi har været i arkiverne og fundet gamle interviews. Med den unge digterinde, der havde alt foran sig. Og med den ældre forfatter, der glædede sig til, at livet – efter depressioner og misbrug og fire ægteskaber – snart var slut. Her kan du høre Gudrun Marie Schmidt læse sin artikel om forfatterikonet højt.

Annonce