Troen på at, man bestemmer alt, er ødelæggende for livet. Accepter begrænsningerne.
Foto: Ivan Riordan Boll.

Troen på at, man bestemmer alt, er ødelæggende for livet. Accepter begrænsningerne.

Kroniken

Jeg fik ikke sagt ordentligt farvel til min seks-årige søn, der døde af kræft. Jeg var for optaget af at finde en mirakelkur

I et samfund, hvor vi tror, vi har styr på alting, er tiden kommet til at gå en helt anden vej. En vej, der giver frihed fra vores egen idioti og hovmod.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Vi lever i et samfund, der hele tiden fortæller os, at alt er muligt. Og det lyder jo dejligt. Lige indtil man indser, at det er en forbandelse. Forestillingen om, at alt er muligt, er nok en af de mest ødelæggende i samfundet lige nu.

Desværre fatter vi det først, når sandheden bliver hamret lige i synet på os med fuld kraft. Og så er sandheden, at vi er nødt til at begynde at overgive os for at kunne holde til at være her.

Denne kroniks forfattere fik begge smækket behovet for overgivelse lige i hovedet gennem sygdom. Vi starter med Esbens historie:

»Hvis han havde været voksen, ville jeg have givet ham nul procents overlevelseschance – men da han kun er seks år, giver jeg ham én procents chance«, sagde overlægen, da Esbens søn Sebastian blev diagnosticeret med en sjælden lungehindecancer. »Gå ud og find et mirakel«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce