Mandag aften i Kunstnerforeningen af 18. November: Der tegnes croquis, og alle medlemmerne koncentrerer sig.
Foto: Niels Wamberg, foreningens formand

Mandag aften i Kunstnerforeningen af 18. November: Der tegnes croquis, og alle medlemmerne koncentrerer sig.

Kroniken

Når kunstkritikere selv skal male giver det svedige håndflader og hurtig puls

I anledning af Kunstnerforeningens 175-års jubilæum skriver Politikens kunstkritiker et personligt portræt af foreningen – og hvorfor alle kritikere burde forsøge selv at lave kunst.

Kroniken
FOR ABONNENTER

Det er mandag i den 175 år gamle Kunstnerforeningen af 18. November.

»1, 2, 3, 4«, lyder det fra salen.

Tallene kommer lige efter hinanden. Og de kommer fra en person, der sidder parat med sin skitseblok. Han – eller hun – er tegner.

Den samme tegner kunne også have sagt tallene i omvendt rækkefølge, altså: ’4, 3, 2, 1’. Eller sagt nogle helt andre tal: ’5 gange 2!’ Eller ’10 gange 1’. Det vigtigste er blot, at resultatet bliver 10, når man lægger tallene sammen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce