Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Kroniken

Kronik: Livet forsvinder og bliver til materiale

Erindrings-essay om Emil Westman Hertz (1978-2016)

Kroniken
FOR ABONNENTER

Jeg traf Emil tilbage på Teknisk Skoles ’projektværksted’, hvor vi begge gik i året 2000-2001. Vi var unge kunstnere med kun én ting for øje: at komme ind på Kunstakademiet. Begge havde vi vores første afviste ansøgning bag os, men med tiden kom vi begge ind. Emil kom ind året 2002, jeg året 2003, så vi kom til at gå på grundskolen sammen.

På den første studietur til Istanbul delte vi hotelværelse. En af dagene tog vi fri fra programmet omkring biennalen og sejlede op igennem Bosperusstrædet for at kigge ud over Sortehavet fra en gammel borgruin. Emil var sømand af natur, og havde som ung sejlet med ’Georg Stage’. Det var den måde, hvorpå han spejdede ud over det sølvgrå hav, at jeg fornemmede hans elementære sans for naturen og dens voldsomme kraft.

Allerede dengang på Projektværkstedet var tiltrækningskraften begyndt mellem ham og så de forunderlige materialer, han arbejdede med i sin kunst. Ting fra Afrika, Grønland: drivtømmer, knogler, bivoks, honning, blæk, papir. Et særegent univers var i sin vorden, som jeg senere hen ved at besøge hans barndomshjem på Bornholm kunne se, hvor det kom fra. Han var simpelthen vokset op midt i blandt det.

Herudfra havde Emil skabt denne struktur af betydningsladede objekter, grænsende til det magiske, der blev udvidet igennem sirlige tegninger udfoldet fra hans imaginære bevidsthed, hvor jungler mødte gopler, og ansigter gik med masker.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce