Mænd er andet end øl, fisse og fodbold
De såkaldte mandlige værdier praktiseres i dag kun åbent i kriminelle miljøer.
| AF Karsten Borg Hansen |
Der findes menneskelige problemer, og der findes specifikke kvindeproblemer,
men der findes ikke tilsvarende specifikt og nuanceret beskrevne
mandeproblemer.
Der findes masser af fine og præcise beskrivelser af, hvordan det opleves at
være kvinde i dagens verden, hvorimod det tilsvarende mandlige perspektiv er
så godt som fuldstændig uartikuleret.
Ikke at der ikke findes mænd, som beskriver deres oplevelser, men de beskriver
dem primært som menneskelige og kun sjældent som specifikt mandlige.
Mænds oplevelse som mænd bliver først synlige i det offentlige rum, når de
bliver et problem for andre – for kvinder eller for samfundet. Som druk,
vold og kriminalitet. Det mest åbenbare eksempel er den mandlige
seksualitet, som siden 70’erne må siges at have fået en stadig dårligere
presse.
På trods af mange års kamp for ligeløn og lige muligheder for karriere, så er det stadig sådan, at kvinder generelt foretrækker at gifte sig med mænd, der tjener mere, end de selv gør, og at mænd med magt over tingene har unge, smukke koner. En rigtig alfahan kan sagtens nå at sætte tre kuld unger i verden, inden han falder for aldersgrænsen.
Det må være svært for unge heteroseksuelle mænd at få et ordentligt og værdigt forhold til deres seksualitet på det grundlag?
Der er et aspekt af kvindernes frigørelse, som kan beskrives som regulær
kønskamp, og den kamp har vi som mænd tabt. I dag er det os, der er det
andet køn – uden subjektivitet og uden stemme. Grunden til, at vi har tabt,
er helt enkelt, at vi har undladt at tage til genmæle. Der er en dialog, der
aldrig er blevet etableret.
Hvis der er en sandhed i, at mænd seksuelt tænder på ungdom og udseende, så
er der en tilsvarende sandhed, som består i, at kvinder tænder på magt og
rigdom. Det er ikke en absolut sandhed – der er mange andre kræfter på spil
i det moderne kønsliv, men den er generel nok til at afspejle sig statistisk.
På trods af mange års kamp for ligeløn og lige muligheder for karriere, så er
det stadig sådan, at kvinder generelt foretrækker at gifte sig med mænd, der
tjener mere, end de selv gør, og at mænd med magt over tingene har unge,
smukke koner. En rigtig alfahan kan sagtens nå at sætte tre kuld unger i
verden, inden han falder for aldersgrænsen.
Økonomisk og karrieremæssigt pres på mænd
Det betyder, at der tydeligvis lige neden under den almindelige og politisk
korrekte ligestillingsdebat er nogle helt andre kræfter på spil, som henter
deres styrke i den menneskelige biologi og i samfundsformer, som går
årtusinder tilbage.
Ligeløn eller ikke ligeløn – så er det stadig langt mere sexet, hvis manden
betaler regningen, når han er ude med en date. Det signalerer en helt anden
retning for samværet, hvis de sidder og roder i hver sin portemonnæ.
Det er måske en af grundene til, at det går så langsomt med den såkaldte
ligestilling. At der hele tiden er nogle særdeles stærke, men politisk
ukorrekte og dermed stumme kræfter, der trækker i modsat retning.
Selvfølgelig skal vi have ligestilling, men vi skal også finde sammen som kønsvæsner, og unisex er ikke sexet. Hverken for mænd eller kvinder.
LÆS ARTIKEL Hvad sker der med den moderne mand?
Derfor ligger der stadig et større økonomisk og karrieremæssigt pres på mænd,
og derfor er der også stadig flere mænd end kvinder i ledende stillinger.
Jeg tror, at det generelt i dagens Danmark er både lettere og sjovere at
være kvinde.
Måske er det også denne uartikulerede konflikt, der gør, at mænd i dag fremstår i så ynkeligt et skær. Lige fra de urolige drenge i skolen til den fraværende far og den tavse eller direkte voldelige partner.
Men vi befinder os i en samfundsorden, hvor traditionelle mandlige værdier som fysisk styrke, mod, dominans og ære er forældede i en grad, der gør, at de inden for landets grænser kun praktiseres åbent i kriminelle miljøer.
Som mænd har vi mistet vores traditionelle værdighed, samtidig med at vi
befinder os i det uartikulerede dilemma, som består i, at vi skal acceptere
lighed mellem kønnene og samtidig (uden at der kan tales om det) skal
etablere både vores selvrespekt og vores respekt i kvinders øjne på de samme
præmisser som altid.
Hvor præcis finder jeg den korrekte og fra situation til situation skiftende
balance mellem sex og respektfuldhed? Er der noget at sige til, at unge mænd
kan blive forvirrede, og at nogle vælger de klassiske dyder og foretrækker
den væbnede kamp i byens gader?
Samme vilkår som oldefar
Jeg erindrer ikke, at det mandlige perspektiv inden for den kønspolitiske
ramme nogensinde er blevet artikuleret som andet end krænkerens eller
taberens perspektiv.
Kvinderne har i den grad vundet kønskampen, at de har kunnet tiltage sig ret til inden for den politiske korrektheds i øvrigt ret snævre ramme at kritisere manden ikke bare på hans personlige kvaliteter eller mangel på samme, men på selve hans køns natur. Mænd er som køn voldelige og seksuelt grænseoverskridende.
Problemet med denne dæmonisering af selve den mandlige biologi er, at den overser princippet om modsætningernes enhed. Ikke alene slipper vi ikke for hinanden, men vi betinger også hinanden indbyrdes. Mænd er, som mænd er, fordi kvinder er, som kvinder er, og omvendt.
Men vi befinder os i en samfundsorden, hvor traditionelle mandlige værdier som
fysisk styrke, mod, dominans og ære er forældede i en grad, der gør, at de
inden for landets grænser kun praktiseres åbent i kriminelle miljøer. Uden
at vi har udviklet tidssvarende alternativer.
Det betyder, at de stadig er gældende i det skjulte og på trods. Som mand
skal jeg stadig kunne klare mig i konkurrencen, ikke bare med andre mænd,
men i dag også med ligeværdige kvinder, og jeg skal klare mig så godt, at
jeg kan gøre indtryk på de selvsamme kvinder på de samme atavistiske vilkår
som min oldefar.
LÆS ARTIKEL »Fri mig for elitefeministerne«
Sammenlignet med kvindelighed har maskulinitet altid været et sårbart
produkt. Med udgangspunkt i den menneskelige biologi og den forskellige
relation til barnet har det i stort set alle traditionelle samfund været
sådan, at kvinderne tog sig af det nære, og mændene tog sig af det lidt
fjernere. Det var kvinderne, der blev gravide, fødte og passede de små børn
og de aktiviteter, som fulgte naturligt af det. Hvorimod mændene tog vare på
familien, gik på jagt eller på arbejde, førte politik og gik i krig. Det er
en struktur, som stadig ligger dybt i os, og som næppe ophæves i løbet af
nogle få generationer.
Det betyder, at når en kultur kommer under pres eller bryder sammen, så er det
først og fremmest mændene, der kommer under pres. Når traditionelle
stammesamfund, som f.eks. de amerikanske indianere, bliver opløst og lagt
ind under centraladministrationen, så er det først og fremmest mændenes
ansvarsområder, der forsvinder.
De kan ikke længere gå på jagt eller forsvare deres territorium. De mister
deres eksistensberettigelse og dermed også deres værdighed. De ophører med
at være mænd og prøver at holde sammen på de sidste stumper af selvrespekt
med alkohol og vold.
Kvinderne har det lettere
Men også i vores del af verden tyr mænd til vold i desperation over deres
tabte værdighed, hvis ikke de bare tilpasser sig passivt og i tavshed. Som
samfundsproblem er den fraværende mand nok ikke mindre end den stigende vold
på gaden.
Kvinderne bliver derimod ved med at føde børn og passe hus – ikke som de altid har gjort, fordi de naturligvis også bliver ramt af ødelæggelsen, men først og fremmest gennem mændenes ødelæggelse.
De bliver ved med at være kvinder og bevarer både deres værdighed (hvis
mændene ikke får banket den ud af dem) og deres eksistensberettelse. Det er
derfor, at kvinderne i dag på et ødelagt kontinent som Afrika står for den
ansvarlige og bærende kraft, der er tilbage.
I vores del af verden er det også først og fremmest mændene, der går i
stykker, når de mister deres arbejde. Kvinderne er stadig kvinder på samme
måde som deres mødre og bedstemødre, som heller ikke gik på arbejde.
Mænd må have noget bedre at byde på end den øl, fisse og fodbold-kultur, som vi i betrængte tider har forsøgt at stable sammen som modspil til den fællesskabskultur, som kvinder har skabt i forlængelse af kvindekampen.
Eventuelt kan de få sig et barn til, eller, hvis de er unge og tiltrækkende,
de kan prøve at finde sig en mand, der har mere magt over tingene end ham,
de har vraget nede på bænken.
Patriarkatet var en naturlig om end for begge køn afstumpende samfundsorden i
en verden, hvor fysisk styrke var afgørende for overlevelsen. Sådan er det
ikke længere i vores del af verden, og derfor er det godt, at kvinder har
kæmpet for at ændre denne forældede orden.
Men samtidig har kvinderne på en række punkter – til skade for begge parter –
vundet over mændene. Da jeg var ung i 70'erne, var der mænd, som gik i
basisgrupper ligesom kvinderne, ikke for at finde ud af deres egne behov,
men for at finde ud af, hvordan de kunne undgå at undertrykke kvindernes.
Kvinderne har infiltreret mandefælleskabet
Det gør de heldigvis ikke mere. Men der er stadig en kraftig trend i retning
af, at det ville være bedst, hvis mænd var mere som kvinder. For nogle år
siden havde vi en debat om de urolige drenge i folkeskolen.
I stedet for at drøne rundt og lave ballade skulle de hellere sidde stille
ligesom pigerne. Mænd går til fødselsforberedelse og taler om det handikap,
de føler over ikke at kunne amme.
Selvfølgelig er det fint, at far kan træde til, når mor skal passe sit
arbejde som direktør i et stort firma, men måske er det, jeg som barn har
brug for af min far, noget andet end det, jeg forventer af min mor?
Problemet løses ikke ved at gøre mænd en bloc moralsk ansvarlige for deres
biologi endsige for den særlige eksistentielle situation, den
samfundsmæssige udvikling har sat dem i.
Det, der er brug for, er at få artikuleret det særlige mandlige perspektiv på
samme måde, som det kvindelige perspektiv er blevet artikuleret, som en
forudsætning for at få etableret den dialog mellem de to perspektiver, som
har været totalt fraværende.
Det er selvfølgelig en opgave, der påhviler mænd. At slippe identiteten som
det mislykkede eller voldelige køn, hvis eneste ret er retten til at sige
undskyld.
Mænd må have noget bedre at byde på end den øl, fisse og fodbold-kultur, som
vi i betrængte tider har forsøgt at stable sammen som modspil til den
fællesskabskultur, som kvinder har skabt i forlængelse af kvindekampen. Men
vi er trængte, og det holder hårdt.
De mandefællesskaber, som fandtes for et par generationer siden, er i dag i ligeberettigelsens navn blevet infiltreret af kvinder og findes derfor ikke mere som sådan.
LÆS ARTIKEL En ny maskulinitet?
Inden for psykoterapien, som er mit eget fag, var det fra starten mænd, som
artikulerede modsætningen til patriarkatets kæft, trit og retning ved at
fremdrage følelsernes og kroppens betydning og betydningen af at tale
sammen, dvs. de kvindelige værdier.
Siden er psykologi og psykoterapi blevet et kvindefag, som alene hviler på
disse værdier til gavn for kvinder, men til skade for mænd.
Mænd er sjælden gode til at sidde i rundkreds og krænge ud med deres inderste
følelser, og når de gør det, er det sjælden gavnligt for deres følelse af
mandlig værdighed.
Til gengæld er de ofte gode til at tale fornuftigt om tingene med mindre
emotionelt røgslør, end det er sædvanligt i venindesnak. De er
handleorienterede og ofte gode til at få tingene gjort, når først de har
fundet ud af, hvad det er, der skal gøres.
Det er godt at tale sammen, at få udtrykt og blive mødt på sine følelser, men
det er lige så vigtigt at forstå, hvad de betyder, og at få handlet på dem.
Det kan være vigtigt at udforske og udleve sin lidelseshistorie
(offeraspektet), men det er også vigtigt at få den afviklet og at komme
aktivt videre til noget andet.
I modsætning til kvinder bekommer det sjældent mænd særlig godt at identificere sig med offerrollen, og under alle omstændigheder er det kun den ene side af sandheden.
Nederlag er et slag mod maskuliniteten
Set i forhold til kønskampen er det uomgængeligt, at mænd har gjort kvinder
til ofre. Men lige så uomgængeligt er det, at så længe kvinder fastholder
denne rolle, og mænd bare giver efter, så vil de også selv blive fastholdt i
den komplementerende krænker- eller bøddelrolle.
Kvinder er traditionelt vant til at være underlagt mænd. Det kan berøre deres menneskelighed, men ikke deres kvindelighed. For mænd er nederlag i langt højere grad et slag mod deres maskulinitet. Der er nok at tage fat på.
Medmindre de vil prøve at tilpasse sig kvindekulturen som en slags fejlfarvede
næsten-lige-så-gode-som-kvinder. På samme måde som kvinder i starten af det
20. århundrede forsøgte at tilpasse sig mandekulturen.
Jeg har ikke noget generelt bud på, hvordan det skal gøres, men jeg mener, at
det er afgørende, at vi som mænd får artikuleret vores perspektiv ikke bare
som mennesker, men også som mænd.
Samspillet mellem det mandlige og det kvindelige udspiller sig overalt i
samfundet og i samlivet mellem de to køn. Så der er masser af steder at tage
fat. Jeg har ovenfor antydet det, som jeg ser det, inden for mit eget fag:
Ikke alene er det et kvindefag, men det er også i overvejende grad kvinder,
der gør brug af det. Mændenes problemer bliver først synlige i fængslerne og
på Koefods Skole.
Men der er masser af andre områder: Mænds oplevelse af seksualitet f.eks.
Eller mænds forhold som mænd til deres børn – hvad er det, der positivt
adskiller det at være far fra det at være mor? Det må være mere nuanceret,
end det blot og bare valg mellem at være den fraværende eller den moderlige
far.
Mænds forhold til værdighed, som – selv om vi har sluppet de traditionelle
kulturers æresbegreb – bevæger sig inden for langt snævrere og mere sårbare
rammer end kvinders. Kvinder er traditionelt vant til at være underlagt
mænd.
Det kan berøre deres menneskelighed, men ikke deres kvindelighed. For mænd er
nederlag i langt højere grad et slag mod deres maskulinitet. Der er nok at
tage fat på.
Vi lever i en kompleks verden, og der er mange andre kræfter på spil. Men
forholdet mellem det mandlige og det kvindelige er en af de helt
grundlæggende balancer i menneskeligt samvær og samfund.
Når den balance ændres, har det en række konsekvenser, som måske ikke lige er til at overskue fra Folketingets talerstol. Og når det ene perspektiv helt forsvinder ud af debatten, ja så er der et alvorligt problem.
Se også
- Hidsig femi-debat diskuterede »klynkemænd og liderlige svin« 07. maj 12.10
- Jespersen: Hvor er unge mænd i kønsdebatten? 16. okt 08.54
- To køn, to livsstrategier 05. dec 09.00
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Animeret Gummi-Tarzan opfylder alle mirakelønsker
ibyen anbefaler
-
12. maj. 2012 KL. 12.20 Biografen Henning Larsen – Lyset og rummet
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
-
13. maj 00.01
-
12. maj 00.01
-
11. maj 00.01
-
10. maj 00.01
-
09. maj 00.01
-
08. maj 00.01
-
07. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
16. maj 22.11
-
16. maj 22.05
-
16. maj 22.05
-
16. maj 21.08
-
16. maj 17.35
-
16. maj 15.47
-
16. maj 15.07
-
16. maj 13.17
-
16. maj 12.19
-
15. maj 23.30
- › Se flere
Seneste Skriv
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
-
08. maj 09.14
-
06. maj 11.00
-
05. maj 20.30
-
03. maj 21.29
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
-
13. maj 00.01
-
12. maj 00.01
-
11. maj 00.01
-
10. maj 00.01
-
09. maj 00.01
-
08. maj 00.01
-
07. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
16. maj 14.01
-
16. maj 18.27
-
16. maj 09.44
-
16. maj 00.01
-
15. maj 22.43
-
12. maj 10.00
-
16. maj 09.11
-
16. maj 00.01
-
15. maj 20.49
-
15. maj 22.29
Mest læst i går
-
12. maj 10.00
-
15. maj 10.13
-
15. maj 14.44
-
15. maj 07.43
-
14. maj 20.22
-
14. maj 15.44
-
14. maj 12.41
-
15. maj 00.01
-
13. maj 14.23
-
13. maj 10.00
3 dåser grøn te - bland selv
Bland en pakke med stk. 3 grønne teer efter eget valg - vælg mellem Grøn Blomsterte, Grøn Gunpowder te og Sencha Citron / Ingefær te, klik her fra at se mere...
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 213 kr.
Alm. pris 250 kr
|
|
Pluspris 300 kr.
Alm. pris 380 kr
|
|
Pluspris 175 kr.
Alm. pris 200 kr
|
|
















God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR