Det er dansk, det er givtigt, det er grøn energi
Landbruget har nøglen til lavere CO2-udslip, øget beskæftigelse i Udkantsdanmark og højteknologisk eksport.
| AF Thomas Færgeman og Niels Peter Nørring |
fakta
De fleste af os kender nok landmanden i to roller. I rollen som forretningsmanden, der producerer fødevarer til forbrugere i Danmark og i udlandet.
Og i rollen som en, der bor på sin jord og er afhængig af naturen. En, som
gennem sit arbejde præger det danske landskab og er med til at opretholde
det kulturlandskab, vi kender i dag.
Men ud over rollerne som forretningsmand og naturforvalter bør vi også tænke
på landmanden i rollen som leverandør af energi.
De fleste glemmer – nok i begejstringen over det klassiske danske vindeventyr
– at biomasse fra land- og skovbrug faktisk står for over halvdelen af
Danmarks produktion af vedvarende energi.
Den rigtig gode nyhed er så, at denne høje andel kan øges betragteligt. Hvis
politikerne ønsker det, kan landbruget faktisk være en af nøglerne til et
Danmark frit for fossile brændsler.
Men kan landmanden både være forretningsmand, naturforvalter og
energileverandør?
Dette er ikke kun en udfordring. Det er også en mulighed. Vi mener ikke, at
der nødvendigvis er et modsætningsforhold mellem intensiv
fødevareproduktion, naturpleje og produktion af vedvarende energi. Vi mener,
at landmanden med lidt hjælp godt kan påtage sig alle tre roller.
Både regeringen og oppositionens ambitionsniveau er højt, når det gælder om
at bevæge sig mod et samfund uden fossile brændsler.
Desværre er det ret uklart, hvordan det skal gøres. Og det er her, landbruget kommer ind i billedet: Naturgas, kul og olie kan nemlig erstattes af en række af de løsninger, som landbruget kan levere, og som politikerne synes at efterspørge.
Lad os tage biogas først. Biogas er egentlig en gammel nyhed: Det første danske biogasanlæg blev indviet i 1984; det var dengang, Jurij Andropov var generalsekretær i Sovjetunionen, og McEnroe vandt Wimbledonfinalen over Jimmy Connors.
De danske biogasanlæg var dengang pionerer inden for omdannelse af gylle til gas.
Vi mener ikke, at der er en modsætning mellem et konkurrencedygtigt landbrug og grøn vækst
Det er de stadig. Der er fortsat et stort potentiale, og biogas kunne blive en
rigtig god forretning for både landmændene, klimaet og miljøet, hvis
politikerne skaber bedre vilkår for en bæredygtig driftsøkonomi.
Når biogas erstatter naturgas, giver det en reduktion i udledningen af
drivhusgasser på 160 procent.
De 100 procent kommer fra naturgassen, mens de 60 kommer oveni, fordi drivhusgasserne fra gyllen anvendes til varme og elforsyning i stedet for at fise (undskyld udtrykket) ud i atmosfæren.
Dertil kommer et positivt bidrag til miljøet, da udvaskning af næringsstoffer
til åer og de indre farvande reduceres.
Trods de uklare udsigter for biogas er mange ildsjæle med til at sætte skub i
udviklingen af biogasanlæg: I Maabjerg ved Holstebro er man i gang med at
bygge verdens største biogasanlæg.
Ud over at producere grøn el til over 10.000 husstande og varme til næsten
5.000 husstande vil anlægget reducere udledningen af drivhusgasser fra
omkring 25.000 dyr.
Ud over den gamle kending, biogas, er der en anden oplagt mulighed at tage fat
på, nemlig hvordan man kan gøre produktionen af kød mere klimavenlig – og
samtidig mere økonomisk.
Restprodukter fra fødevarevirksomhederne kan nemlig bruges til energiproduktion og dermed erstatte fossile brændsler.
For ressourceudnyttelsen af slagtegrisen skal være optimal. Ikke kun fordi det gør driften mere rentabel, men også fordi ressourcerne til fødevarer og energi er knappe.
Derfor kører Danish Crown deres slagteriaffald til virksomheden Daka, der
producerer diesel til f.eks. lastbiler og busser samt foder og
energiprodukter af restprodukter. Det, der ikke kan bruges til foder og
diesel, køres til biogasanlæggene og anvendes til at producere vedvarende
energi.
Dermed bliver affald omdannet til nye ressourcer, der ikke kun reducerer
fødevareproduktionens klimabelastning, men også transportsektorens og
husstandenes.
Men der er flere løsninger i landbrugets klimaværkstøjskasse, eksempelvis pil.
Pil er typisk kendt fra flettede kurve og læhegn, og pil udmærker sig ved at
vokse fantastisk hurtigt; gerne 4-5 meter på en vækstsæson.
For at klare den enorme vækst suger pilen næringsstoffer og vand til sig i store mængder. På lave jorder, der normalt giver et sparsomt udbytte, men som til gengæld giver anledning til udledning af næringsstoffer til åer, søer og vandløb, vokser pilen godt.
Resultatet er, at der årligt kan høstes store mængder pil, der ud over at
producere brændsel, som fortrænger fossile brændsler, også vil optage
næringsstoffer, der ellers ville havne i vandmiljøet.
Mange steder er man rigtig glad for pil. På Sydfyn har det lokale Assens
Fjernvarmeværk indgået en aftale med de lokale landmænd om at plante pil på
500 hektar – omkring 1.000 fodboldbaner.
Dermed bliver der slået to fluer med et smæk: Vandmiljøet forbedres, og
fjernvarmeværket får et let tilgængeligt og driftssikkert alternativ til
importeret brændsel.
Med pileproduktionen får landmanden altså mulighed for at kombinere
naturplejen med rollen som forretningsmand og energileverandør.
Derudover bliver landmandens drift mere naturvenlig: for hvis man planter pil
med omtanke, tiltrækkes alt fra insekter til vildt, der dermed finder nye
skjulesteder og føde og samtidig bidrager til en mangfoldig natur.
Men som sagt skal det gøres med omtanke. For ligesom vi ikke skal plastre
hele landskabet til med vindmøller og golfbaner, så skal vi heller ikke
plastre hele landskabet til med pil.
Men der er plads til det hele (også vindmøller og golf), hvis vi tænker i
helheder i stedet for at fortabe os i detaljerne.
En fjerde løsning er de såkaldte organiske jorder – f.eks. tidligere moser –
som er blevet drænet gennem tiden for at sikre fødevareproduktionen.
Jorderne kan binde omkring 10 ton CO2 pr. hektar årligt, hvis man omlægger
produktionen og ophører med at dræne mange steder. Det er ikke så lidt. Og
oven i hatten får vi mere natur og renere vandmiljø.
Umiddelbart lyder det dog som en potentiel konflikt mellem dem, der benytter
sig af naturen, og dem, der beskytter naturen.
Det behøver det dog ikke at være. For nogle af disse jorder er ikke så produktive rent landbrugsmæssigt, men de tæller med i landbrugets harmoniareal, altså krav om forholdet mellem areal og antal dyr.
Ved at anvende gyllen til biogas kunne man bane vejen for at udtage jorderne og fastholde antallet af dyr. Desuden kan udtagningen af jorderne bidrage til at opfylde EU’s vandmiljøkrav.
På Langeland, ved Nørreballe Nor, havde man siden 1956 pumpet vand fra jorden for at kunne dyrke den.
Landbruget kan blive en afgørende nøgle til et samfund frit for fossile brændsler. Og landbruget vil rigtig gerne lege med. Vil Danmark?
I 2004 slukkede man pumpen og oversvømmede i stedet en del af den jord, som
landmændene havde problemer med at dyrke. Derved etablerede man et
vådområde, der kunne optage kvælstof og dermed beskytte vandmiljøet. Og i
tillæg har Langeland så fået en unik kystlagune med sjældne fuglearter og
rastepladser for trækfugle.
Dette er et godt eksempel på, hvordan man kan sikre, at naboerne til de nye
naturområder tager dem til sig, uden at det er gået ud over landmandens
muligheder for at skabe en forretning.
Ved at sikre muligheder for erstatningsjord gennem jordfordelingsordningen
opnår man lokal forankring hos både landmænd, kommune og naturforeninger
samt bedre vandmiljø og en turistattraktion for Langeland.
Der er altså allerede gode eksempler på, at landbruget bidrager aktivt til
klima- og naturindsatsen. Så tænk, hvis der kunne komme en forretning ud af
at lave biogas, energipil og mere natur. Så kunne landmanden både være
forretningsmand, naturforvalter og energileverandør. Det ville – ud over at
skabe bedre miljø og bedre klima – også skabe ny vækst i Danmark.
Landbrugsproduktionen ligger på landet. Det er de færreste nok i tvivl om. Det
samme gør Udkantsdanmark.
Landbruget er en vigtig arbejdsgiver i udkantsområderne – ikke blot i form af
den direkte beskæftigelse på gårdene, men også via de følgeerhverv, der
opstår på maskinstationer og landbrugsrådgivning.
Men hvis landbruget kan få mulighed for at satse mere på de grønne løsninger,
er der mange arbejdspladser i vente her.
Allerede i dag er der et betydeligt antal mennesker beskæftiget med at håndtere og transportere halm til kraftværkerne.
Og på biogasanlæggene er der ansat chauffører og teknikere. Men ikke nok med
det. Fordi dansk bioenergiteknologi er blandt verdens førende, har en række
danske virksomheder succes med at eksportere danske løsninger. Og det skaber
arbejdspladser hos små og mellemstore virksomheder.
Den danske fødevareklynge er med 175.000 beskæftigede den tredjestørste i
verden – kun overgået af Bretagne i Frankrig og Ontario i Canada.
Og dette er ikke kun planteproducenter og svinebønder. Ud af
landbrugsproduktionen er der vokset en højteknologisk industri, der udvikler
fødevareteknologi. F.eks. Chr. Hansen, der startede med at udvikle enzymer
til mejerierne, og som i dag er blandt verdens førende på fødevare- og
sundhedsområdet.
Et andet eksempel: Danske virksomheder som Novozymes og Danisco er førende
inden for produktionen af andengenerations biobrændstoffer.
I modsætning til første generation, der er baseret på f.eks. sukkerrør, palmeolie eller majs, er anden generation baseret på biprodukter fra landbrug og husholdningsaffald.
I dag anvendes cirka en fjerdedel af den producerede halm til foder og strøelse. En anden fjerdedel brændes af i kraftværkerne. Dette efterlader en halvdel, der f.eks. kunne anvendes til bioethanolproduktion, hvis det giver den mest effektive anvendelse af halmen.
Det arbejder Dong med i Kalundborg på det såkaldte Inbiconanlæg.
Denne teknologi ville i 2020 kunne erstatte, hvad der svarer til 10 procent af transportsektorens behov.
Dertil kommer 4.000 job i udkantsområderne – for bioethanolen skal produceres der, hvor halmen er. Så i stedet for at flytte statslige styrelser til Holstebro kunne politikerne sætte skub i den udvikling, der allerede er i gang på bioenergiområdet.
Hvad er der så i den grønne satsning for landmanden som forretningsmand?
Jo, landmanden får solgt noget mere halm. Men hvad er der i det for samfundet? Jo, ud over klimagevinsten har danske virksomheder udviklet både enzymer og produktionsapparat. Og eksempelvis det demonstrationsanlæg, Dong/Inbicon har sat i drift i Kalundborg, er primært konstrueret af danske underleverandører.
Biogas kunne blive en rigtig god forretning for både landmændene, klimaet og miljøet, hvis politikerne skaber bedre vilkår for en bæredygtig driftsøkonomi.
Der er altså en stor knowhow, som vil kunne sælges til udlandet, hvis vi får
udviklet teknologien og opbygget et hjemmemarked. Og disse vidensjob kan vi
lægge oven i dem, der er direkte tilknyttet ethanolproduktionen og
håndteringen af halm.
Tænk, hvis vi både kan sætte skub i beskæftigelsen og eksporten, samtidig med
at vi reducerer vores drivhusgasudledning og skåner vandmiljøet.
En effektiv fødevareproduktion udelukker ikke miljøbeskyttelse og
klimareduktioner. Tværtimod. En effektiv og intelligent udnyttelse af
biologiske ressourcer kan løse en lang række af de udfordringer, samfundet
lige nu står over for.
For hvis vi stopper op et øjeblik og vurderer situationen, så ser fremtiden
faktisk lys ud: EU skal i 2020 nå et mål på 20 procent vedvarende energi.
Målet i Danmark er 30 procent. Derfor vil der blive voldsom efterspørgsel
efter biomassen. Og Danmark har altså et stort uudnyttet biomassepotentiale,
som det i fremtiden vil kunne betale sig at gå efter; specielt når biomasse
bliver mere efterspurgt internationalt. Derfor skal vi tænke os godt om: Vi
bør være med helt i front for at udnytte ressourcen bedst muligt.
Ser man på den støtte, som vindenergien har fået igennem årene, er det ikke
mærkeligt, at Danmark i dag er førende.
Hvad hvis vi kunne få en lignende industri på bioenergiområdet; både i forhold til effektiv dyrkning og anvendelse af biomasse, i forhold til biogas samt i forhold til effektive biobrændsler? Hvad hvis Danmark var førende inden for clean-tech-løsninger, der ikke blot er klimavenlige, men også har en positiv miljøeffekt?
Det vil ikke kun komme landbruget til gode. Det vil komme hele det danske
samfund til gode.
Når vi skal fylde vores klima- og energipolitiske værktøjskasse op, er det
vigtigt, hvilke tiltag der giver mest mening. Ikke blot klimaøkonomisk, men
også samfundsøkonomisk.
Det er afgørende, at det, vi udvikler herhjemme, også kan bruges internationalt. Et klimatiltag, der umiddelbart har en negativ samfundsøkonomisk effekt, får måske en positiv effekt, når sideeffekterne regnes ind: Det kunne være et tiltag, der ikke blot reducerer udledning af drivhusgasser fra gylle, men som også har en positiv effekt i form af bedre vandmiljø.
Tiltaget kan også have en positiv indvirkning på eksporten, idet teknologien
til at opnå klimamålet er danskproduceret.
I stedet for kun at fokusere på klimaeffekten hvorfor så ikke også indregne
andre miljøgevinster samt potentialet for dansk eksport?
Vi mener nemlig ikke, at der er en modsætning mellem et konkurrencedygtigt landbrug og grøn vækst i Danmark.
Tænk, hvis vi kunne leve op til strammere vandmiljøkrav og samtidig skabe job
i Udkantsdanmark. Ja, tænk, hvis man kunne reducere Danmarks udledning af
drivhusgasser og samtidig skabe et nyt vækst- og eksporterhverv.
Dette er ikke tankespind. Det er en virkelighed, der ligger ligefor.
Landbruget kan blive en afgørende nøgle til et samfund frit for fossile
brændsler. Og landbruget vil rigtig gerne lege med. Vil Danmark?
Se også
- CO2-skat vil hæve dieselpriserne 14. apr 16.42
- Unge vil igen være landmænd 21. jul 23.45
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Funky voodoomusiker kommer til Roskilde
ibyen anbefaler
-
19. maj. 2012 KL. 08.41 Biografen Falkens øje
- 23. maj. 2012 KL. 07.53 Kunst Emily Wardill
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
-
19. maj 23.22
-
19. maj 19.44
-
19. maj 10.47
- › Se flere
Seneste Skriv
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Mest læst i går
-
22. maj 08.45
-
21. maj 10.34
-
22. maj 13.02
-
19. maj 20.37
-
22. maj 00.01
-
22. maj 08.55
-
22. maj 08.59
-
22. maj 10.42
-
22. maj 12.52
-
21. maj 10.47
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|
















God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR