Moderne diabetesbehandling er en skandale
At fed mad er skyld i diabetes, er en af de alvorligste misforståelser i moderne medicin.
| AF Uffe Ravnskov |
fakta
Antallet diabetikere er steget voldsomt de seneste 25 år i de fleste lande, og type 2-diabetes, også kaldet gammelmandsdiabetes, er blevet et af de største medicinske problemer.
Ikke alene forkorter sygdommen livet; de sidste leveår forpestes desuden af hyppige infektioner, koldbrand i fødderne, andre åreforkalkningssygdomme, blindhed eller dialysekrævende nyresygdom.
At det er den fede mad, der er skyld i det hele, er imidlertid en af de
alvorligste misforståelser inden for den moderne medicin. Men først nogle
fakta om selve diabetessygdommen.
Diabetikernes problem er, at de ikke kan forbrænde sukker i samme takt som
raske mennesker. Alle kulhydrater spaltes i tarmen til sukker, og
kulhydraterne finder vi i slik, søde drikkevarer, kager, brød, pasta,
kartofler og andre rodfrugter.
Når diabetikere spiser eller drikker for mange kulhydrater, stiger blodsukkeret til faretruende højder og udskilles i urinen. Og det vrimler med kulhydrater i vores mad.
En almindelig kartoffel på hundrede gram omdannes stort set til samme mængde sukker nede i tyndtarmen, og i en liter Coca-Cola findes der lige så meget som i 50 sukkerknalder.
Der findes mange diabetestyper, men de starter alle med de samme symptomer.
De to almindeligste former kaldes type 1 og type 2-diabetes. Trods navneligheden er det to forskellige sygdomme. Type 1 optræder som regel allerede i barndommen og skyldes, at bugspytkirtlen ikke længere kan producere insulin.
Kulhydraterne er dog ikke selve årsagen; ellers skulle alle mennesker få type 2-diabetes før eller senere.
Inden vi fandt ud af at behandle med insulin, døde alle med denne type. At det ikke var for meget fedt, der var årsagen, viste den svenske medicinprofessor Karl Petrén, da det lykkedes ham at holde liv i nogle af sine patienter uden insulin ved at forbyde alle kulhydrater og i stedet lade børnene spise sig mætte i fedt og protein.
Type 2 er den helt dominerende form i dag. Her stiger blodsukkeret, fordi kroppens celler er mere eller mindre ufølsomme for insulin og derfor ikke kan forbrænde sukkeret hurtigt nok.
At kalde denne type for gammelmandsdiabetes, er imidlertid et misbrug af det
danske sprog, fordi den i dag også forekommer hos unge mennesker.
At madens fedt heller ikke er årsagen til type 2-diabetes, fremgår af mange
observationer.
Allerede i 1963 rapporterede lægen George Campbell, at en tredjedel af de
indere, som var emigreret til Sydafrika for at arbejde i sukkerindustrien,
fik type 2-diabetes, mens frekvensen i hjemlandet blot var 1 procent.
Kulhydraterne er dog ikke selve årsagen; ellers skulle alle mennesker få type
2-diabetes før eller senere. Vi kender helt enkelt ikke årsagen; men
sandsynligvis findes der arvelige faktorer med i spillet.
Men at sygdommen giver sig til kende, når maden indeholder for meget sukker og
for mange kulhydrater, er gammel kundskab.
Advarslerne mod det mættede fedt accelererede, da kolesterolkampagnen
startede i USA. Man mente, at det mættede fedt fik kolesteroltallet til at
stige, og at et for højt kolesteroltal var årsagen til åreforkalkning og
hjerte-kar-sygdom.
Ideen blev lanceret allerede i halvtredserne ved hjælp af data, som en
amerikansk professor ved navn Ancel Keys havde manipuleret.
Det lykkedes ham at overbevise sine kolleger, skønt talrige undersøgelser
siden da har vist, at der er noget, der ikke stemmer.
Mere end 30 studier har for eksempel vist, at kolesteroltallet hos mennesker, der fråser i mættet fedt, ikke er højere end hos andre.
Intet kosteksperiment har kunnet forebygge hjerteinfarkt ved at mindske på
madens indhold af mættet fedt. Mange studier har også vist, at risikoen for
at dø af et hjerteinfarkt eller et slagtilfælde er mindst hos dem, der
spiser flest mejeriprodukter.
Mættet fedt er nyttigt, siger den amerikanske forsker Ronald Krauss. Han
fandt ud af, at man kunne dele det ’lede’ LDL kolesterol i flere slags
molekyler.
Et stort antal af små, tætte LDL-partikler i blodet signalerer en større risiko for at dø af et hjerteinfarkt end normalt, mens det er en fordel at have et højt antal af store, lette LDL-partikler.
Det interessante ved denne opdagelse er, at når Krauss gav sine patienter en
kulhydratfattig kost med meget fedt, så mindskedes antallet af de små, tætte
LDL-partikler, mens antallet af de andre steg. Når han derimod gav dem den
kost, som man anbefaler i dag, så var det lige omvendt.
Men revolutionerende opdagelser når ikke frem til offentligheden uden videre.
Ronald Krauss er medlem af den komité, der giver kostråd til amerikanerne.
Da jeg mødte ham for et par år siden i Chicago, spurgte jeg ham, hvordan det kunne være, at de stadigvæk advarede mod det mættede fedt; han havde jo givet det bedste bevis på, at det var et dårligt råd.
»Jo, ser du«, svarede han, »når vi er uenige i komitéen, så afgør vi sagen ved håndsoprækning«.
Selv om vores mad skulle få kolesteroltallet til at stige, så er det ikke noget at være urolig for. Mange undersøgelser af døde mennesker har nemlig vist, at de, der har et lavt kolesteroltal, bliver nøjagtig lige så åreforkalkede som mennesker med et højt.
Det er også et faktum, at kolesteroltallet hos patienter, der lægges ind med akut hjerteinfarkt, i gennemsnit er lavere end normalt, det er ikke højere.
Hvordan er det da muligt at påstå, at årsagen er det mættede fedt?
Det viste to amerikanske studier for nylig, og det drejer sig ikke om en
enkelt afvigende observation; de to studier omfattede sammenlagt næsten
150.000 patienter fra hele USA.
Der er heller ingen, der har kunnet vise, at et højt kolesteroltal er en
risikofaktor for kvinder, men det mest besynderlige er nok, at alle
kolesterolforskere ignorerer det faktum, at mere end tyve studier har vist,
at mennesker med et højt kolesteroltal lever længst!
Amerikanske eksperter besluttede imidlertid i firserne, at diabetikere burde
undgå det mættede fedt ligesom alle andre. Der var imidlertid et problem.
Hvis en diabetiker hverken må spise fedt eller kulhydrater, bliver det svært
at dække kaloriebehovet. Man sagde derfor, at diabetikerne skulle holde sig
til kulhydraterne. Hvis blodsukkeret steg for meget, skulle man blot øge
insulindosen.
Siden da er forbruget af kulhydrater steget i de fleste lande, mens forbruget
af mættet fedt er gået ned. Det er netop i denne periode, at vi har set en
fedmeepidemi og en eksplosionsagtig stigning af antallet af mennesker med
type 2-diabetes.
Hvordan er det da muligt at påstå, at årsagen er det mættede fedt? Er det
ikke mere sandsynligt, at de, der har anlæg for aldersdiabetes, er blevet
syge, fordi de spiser og drikker for mange kulhydrater? Det er der meget,
der tyder på.
For et år siden blev jeg spurgt, om jeg ville fungere som ekstern konsulent for ’Mat vid diabetes’, en ny rapport fra den svenske institution Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU).
Da jeg læste den foreløbige rapport, opdagede jeg, at man i analysen af de videnskabelige studier havde udelukket næsten tyve veludførte kosteksperimenter på patienter med type 2-diabetes eller med dets forstadium, det man kalder metabolisk syndrom.
Man forklarede, at eksperimenterne enten var af for kort varighed (mindre end
24 uger), eller at de havde for få forsøgspersoner (mindre end 50).
I disse eksperimenter, mange af dem udført af kendte amerikanske
diabetesforskere som Richard Feinman, Eric Westman, Jeff Volek og Mary
Vernon, havde man sammenlignet en kulhydratfattig og fedtrig kost med den
gængse kulhydratrige og fedtfattige.
Stort set alle forsøgene viste, at samtlige risikofaktorer for type 2-diabetes
var blevet forbedret med den kulhydratfattige kost; mange af patienterne
havde til og med været i stand til at lægge både insulinsprøjten og
diabetestabletterne på hylden.
De eksperimenter, der var inkluderet i rapporten, viste derimod ingen
væsentlig forskel mellem de to kosttyper. Forklaringen er, at man i ingen af
dem havde anvendt en kost med et kulhydratindhold, der dækkede mindre end 40
procent af patienternes kaloriebehov.
Hvad de små studier nemlig havde vist, var, at effekten først blev tydelig
under denne grænse. Jo færre kulhydrater, desto bedre effekt.
I min rapport (www.ravnskov.nu/SBU)
understregede jeg også, at der ikke var nogen grund til at mindske på det
mættede fedt. Indtil i dag er der nemlig publiceret otte store
oversigtsartikler, hvor forfatterne efter en nøje gennemgang af den
medicinske litteratur er kommet frem til, at det mættede fedt ikke er
farligt for sundheden.
Det er også, hvad man kan læse i den seneste rapport fra WHO og FAO. Ingen af mine synspunkter kom imidlertid med i den færdige rapport.
I en efterfølgende debat i det svenske tidsskrift Dagens Medicin skrev to repræsentanter for SBU, at mine argumenter ikke holder, fordi »behandlingen skal forhindre de alvorlige diabeteskomplikationer, uden at den påvirker livskvaliteten på en negativ måde«.
Kostrådene skal derfor være »fordelagtige på lang sigt«.
Her glemmer de, at der ikke findes et eneste kosteksperiment, som har vist,
at de nuværende kostråd gør nogen nytte, hverken for diabetikere eller for
andre mennesker.
Dagens kostråd bygger på spekulationer; ingen har vist, at de fungerer i
virkeligheden.
Her vil jeg dog indskyde en rettelse. Et par år senere publiceredes faktisk
to studier med positiv effekt, begge finansierede af Ny Zealands
sukkerindustri, men ingen har kunnet bekræfte deres resultat.
Det er desuden højst usandsynligt, at en kost, som allerede efter nogle uger
kan normalisere blodsukkeret og blodets insulinniveau, sænke blodtrykket,
øge følsomheden for insulin, mindske kropsvægten og behovet for
diabetesmedicin uden negative effekter på kolesteroltallet og desuden sænke
triglyceriderne, ’det nye kolesterol’, ikke også skulle være fordelagtig på
lang sigt.
Et andet argument fra Statens beredning för medicinsk utvärdering var, at nogle patienter har svært ved at følge en kulhydratfattig diæt. Det er et dårligt argument.
Hvorfor må de, der kan, ikke få chancen til at blive raske? At nogle har svært ved at følge en kulhydratfattig kost, er en udfordring til vore kokke og diætister; det er ikke en anledning til at afvise den.
Heldigvis har talrige diabetikere i Sverige fundet ud af, at de bliver raske og slanke uden medicin, hvis de lader brødet, kagerne, kartoflerne, chipsene og Coca-Colaen stå og i stedet fråser i kød, flæsk, æg og alle slags fede mejeriprodukter.
Med samme argument burde vi også afvise penicillinbehandling, fordi der er mange patienter, der ikke tåler penicillin.
Mine indvendinger i Dagens Medicin og de mange studier, som peger på nytten af at mindske på madens kulhydrater, har endnu ikke haft nogen effekt.
Et af de seneste numre af Läkartidningen, det svenske Ugeskrift for Læger, var helliget diabetesbehandling og den nye SBU-rapport, uden at et eneste ord blev nævnt om de mange positive koststudier.
Flere forfattere, alle med økonomiske bånd til lægemiddelindustrien, betonede
i stedet hvor vigtigt det er at sænke blodsukkeret effektivt ved hjælp af
medicin.
De påpegede dog, at ingen langtidsstudier havde vist, at denne metode kan
mindske dødeligheden; i et af de seneste studier øgedes den tilmed.
At insulinbehandling øger både kropsvægten og risikoen for alvorlige
komplikationer, blev også nævnt, men det anså man ikke var anledning til at
afstå.
Heldigvis har talrige diabetikere i Sverige fundet ud af, at de bliver raske
og slanke uden medicin, hvis de lader brødet, kagerne, kartoflerne, chipsene
og Coca-Colaen stå og i stedet fråser i kød, flæsk, æg og alle slags fede
mejeriprodukter.
Hvordan ser det så ud i Danmark, flæskestegens fædreland? Man leder desværre
forgæves på Diabetesforeningens hjemmeside efter en omtale af de mange
studier, der har vist den kulhydratfattige diæts fordele, og når det gælder
det mættede fedt, er det »same procedure as every year!«.
Se også
- Maven bestemmer vores indkøb 25. feb 09.11
- Fedmeepidemien buldrer af sted i Danmark 13. dec 13.00
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Funky voodoomusiker kommer til Roskilde
ibyen anbefaler
-
23. maj. 2012 KL. 09.33 Biografen Diktatoren
- 23. maj. 2012 KL. 07.53 Kunst Emily Wardill
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
-
19. maj 23.22
-
19. maj 19.44
-
19. maj 10.47
- › Se flere
Seneste Skriv
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Mest læst i går
-
22. maj 08.45
-
21. maj 10.34
-
22. maj 13.02
-
19. maj 20.37
-
22. maj 00.01
-
22. maj 08.55
-
22. maj 08.59
-
22. maj 10.42
-
22. maj 12.52
-
21. maj 10.47
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|
















God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR