Der har været en troldmand i København for nylig. Valby-Hallen, nærmere betegnet.

Han har healet, massehealet endda, hele 1.600 mennesker på en gang bare ved at stå på scenen og se ud i luften uden at sige noget som helst.

Han er kroat, han hedder Braco, og han er fyldt af en indre ro, der efterhånden breder sig til alle, der er med i hans stilhedsfelt, som det øjensynlig hedder, dvs. alle, der har betalt 50 kr., og som hverken er barn eller gravid, og som derfor ikke kan tage skade af de kraftige stråler af ømhed og kærlighed, han udsender.

Der er en assistent til stede, hun er samtidig arrangør og rigtig læge – titlen er beskyttet. Hun er forsynet med en mikrofon og spørger udvalgte tilhørere, om de ikke har følt en velsignet ro i sjælen eller er blevet fyldt af en ubeskrivelig og universel kærlighed. Det har de, og det er de.

Braco gør det hele gratis. Det kan ikke undre. De rigeste troldmænd har altid været dem, der gør det hele gratis. Man kan så spørge sig selv, hvad de 50 x 1.600 kr. = 80.000 kr. er gået til, men dette spørgsmål er naturligvis upassende. Så stærk er Bracos tankestråler, at man bliver fyldt af en usigelig fred ved blot at være repræsenteret i salen ved et fotografi, hvilket vel må give en vis rabat.

LÆS OGSÅKræftpatienter skal behandles med healing

Jeg var ikke til stede og har derfor ikke følt denne kraftige kærlighed i hjertet, som jeg kunne have erhvervet mig for 50 kr. plus transport til Valby. Til gengæld er jeg blevet fyldt af genkendelsens glæde, idet beskrivelsen af den bracontiske seance stort set svarer til hundredvis af andre. Dog ikke fuldstændigt, og det er forskellene, der gør, at det måske ikke er helt spild af tid at beskæftige sig med fænomenet.

For det første understreger lægen, at der ikke er tale om dokumenteret helbredelse, hun refererer ikke som så mange andre til videnskabelige undersøgelser i USA, foretaget på universiteter, der kun består af postadresser, og som næppe ville give point i integrationsministerens system. Med denne usædvanlige oprigtighed opnår lægen at fremtræde som et helt igennem ærligt menneske, samtidig med at hun lægger en dæmper på eventuel kollegial forargelse.

Må jeg anbefale mennesker, der trænger til at fyldes af overjordisk kærlighed, at tisse på et stykke flæskesvær og gå tre gange rundt om et kirketårn i måneskin. Denne procedures gavnlige virkning er nemlig heller ikke eftervist videnskabeligt og må derfor være god nok.

Der er også en anden forskel fra de fleste massehealinger: Der er ingen af deltagerne, der begynder at råbe højt, at svinge med hænderne og i det hele taget optræde som sexgale teenagepiger til en popkoncert.

Det ville måske heller ikke rigtig svare til den himmelske ro, der tilstræbes.

Andre som for eksempel tilhængerne af sekten Scientology påberåber sig derimod til stadighed videnskabelige undersøgelser, alene navnet skal lede tanken hen på science, videnskab. Deres undersøgelser lader sig ikke kontrollere.

Opgaven for denne lidt falmende sekt er at fjerne såkaldte engrammer, der som følge af alle slags uheldige oplevelser har sat sig rundt i kroppen. Til en begyndelse går man i sauna, så er det værste måske fjernet. Mig bekendt udfører sektens medlemmer, der kalder sig scientologer, ikke massehealinger, men alle slags reparationer af medtagne mennesker f. eks. for narkomani og ordblindhed.

Også Scientology er aktuel. Sekten er i Frankrig blevet beskyldt for alle slags svindel og afkrævet enorme beløb. Jeg ved ikke, hvordan udfaldet bliver, men processen bliver næppe den sidste.

Men lad os vende blikket mod det samme Frankrig, hvor 1700-tallet kaldes oplysningens århundrede og er repræsenteret af fremragende filosoffer og videnskabsmænd som for eksempel d’Alembert, Diderot og Voltaire, men som samtidig er et højdepunkt i magiens historie.

Den første troldmand, jeg vil omtale, er svenskeren Emmanuel Swedenborg, der optrådte såvel offentligt som i hemmelige selskaber.

Han var ’illumineret’, det vil sige oplyst i en overjordisk, næsten himmelsk forstand og kunne se langt ud i såvel fortid som fremtid. Hans største oplevelse var engang i 1745, da han ved en middag i London traf ingen ringere end Gud selv.

Men det var i Frankrig, han især optrådte og helbredte. Der er stadig folk, der dyrker ham og hans lære, og som – alene eller i selskab med andre – besvimer for et godt ord hjulpet af den såkaldte hyperventilation, det vil sige kraftig vejrtrækning, der får kroppen til at protestere. For en del år siden var det moderne blandt unge mennesker at dyrke det i rundkredse på stranden, så faldt man også forholdsvis blødt, når man besvimede.

Den næste, der betog det bedre borgerskab i Paris, var greven af Saint-Germain, der på mystisk vis dukkede op i byen i slutningen af 1750’erne. Hans nationalitet var ukendt, hans sprogkundskaber forbløffende, hans udseende perfekt, hans blik gennemtrængende, og hans charme uimodståelig. Tilmed funklede hans mange ringe af kostbare diamanter.

Alle troede på ham, når han hævdede, at han havde magiske kræfter, var en dygtig alkymist og vidste, hvordan man fremstillede guld. Han fik adgang til hoffet, hvor madame de Pompadour overtalte Ludvig XV til at stille lokaler på slottet Chambord til hans rådighed, hvor han kunne indrette alkymistiske laboratorier. Han færdedes snart hjemmevant i de allerhøjeste kredse i Paris og i kongens og dronningens gemakker.

Der opstod mange forskellige rygter om hans oprindelse, og de fleste troede, at han ikke blot var adelig, men tilhørte den kongelige familie. Man hviskede også om, at han var udødelig, hvilket hang sammen med, at han hverken spiste eller drak til de selskaber, som han ustandselig deltog i.

Han skulle have kendt både Jesus og Jomfru Maria, hvilket gjorde stort indtryk på fyrsten af Rohan, der senere blev kardinal og biskop af Strasbourg, og som ivrigt dyrkede alt okkult.

I ti år, fra 1750 til 1760, var han parisernes yndling, så forsvandt han i 15 år, dukkede op igen og forsvandt endnu en gang. Nogle mente, at han var død i 1784, andre mente ikke, at han døde sådan uden videre, men levede videre i en eller anden forstand, ligesom i vore dage grundlæggeren af Scientology, L. Ron Hubbard.

LÆS OGSÅScientology har bidt sig fast i Danmark

Efter Saint-Germains forsvinden havde magien ikke længere en høvding, men det varede ikke mere end tre år, inden en ny indtog hans plads. Det var Frédérick-Antoine Mesmer, der mens han praktiserede som læge i Wien, opdagede den såkaldte animalske magnetisme.

Han var af tysk slægt, men udførte sine mirakler i Paris og opfattedes af alle som franskmand. I 1772 havde i øvrigt jesuitten, fader Hell opdaget den mineralske magnetisme (alle, der lader sig helbrede af magneter indsyet i lagner og pudevår eller indlagt i sko og strømper, kan takke fader Hell for det).

Men Mesmer opnåede langt mere blot ved berøringer og gestikulationer. Hans metode var især virkningsfuld over for psykiske sygdomme, hvor han opnåede mirakuløse helbredelser.

Han hævdede, at han fik sin kraft direkte fra stjernerne, der påvirkede universalvæsken, hvad det så end er. Han behandlede – magnetiserede – som han sagde – sine patienter ved berøring eller let massage med hånden, eller han kunne få dem til at falde i søvn ved blot at se direkte på dem. Efter ganske få behandlinger forsvandt alle tegn på sygdom.

Da Mesmer ikke rigtig blev værdsat i Wien, slog han sig i 1778 ned i Paris, hvor han straks fik succes. Så mange patienter fik han, at han slet ikke kunne overkomme at behandle dem hver for sig, men måtte magnetisere et træ, i hvis skygge sygdomsramte mennesker kunne opholde sig for at nyde godt af de kræfter, som det magnetiserede træ udstrålede.

Senere anbragte han på det nuværende Place Vendôme ’et magnetisk kar’, fyldt med jernfilspåner, hvori de sygdomsramte kunne dyppe for eksempel en jerntriangel for at fiske helbredende energier.

Han selv gik rundt iført et lilla kostume og tog sig af de hårdest ramte. Han tog sig af de sværeste tilfælde selv, foretog håndspålæggelser og masserede lystigt selv intime dele, hvilket af og til påkaldte politiets interesse.

Store dele af det franske borgerskab faldt hårdt på halen eller lagde sig fladt på maven, eller hvordan man vil udtrykke, at folk mister besindelsen, og det blev største mode at blive syg og lade sig magnetisere af Mesmer eller af hans træ.

Men det kunne ikke blive ved med at gå. Hverken videnskabsakademiet, eller det medicinske fakultet lod sig dupere, og allerede i 1784 oprettedes en kongelig undersøgelseskommission, svarende til den i Danmark, der undersøgte Lomborg.

Mesmer dumpede med et brag.

Kommissionens sekretær, astronomen Bailly, skrev oven i købet en særlig rapport, som beskrev en række tildragelser, der var så uanstændige, at de ikke blev offentliggjort før langt senere. Politiet gik endnu en gang ind i sagen, og igen blev hans metoder frakendt videnskabelig værdi, han blev endda skældt ud for at være både charlatan eller simpelthen gal.

Et hårdt slag for ham var også, at en adelsmand, Puységur, opfandt den såkaldte somnambulisme, en slags hypnose, hvor patienten blev bragt i en trancetilstand, hvorved han blev ekstremt klartskuende, svarende omtrent til en shaman i trance. Puységur blev en hård konkurrent, ja flere forvekslede den animalske magnetisme med somnambulismen.

Til sidst gik Mesmer af mode, borgerskabets damer svigtede ham, og alle blev klar over, at hans magnetisme var varm luft. Kun en enkelt videnskabsmand, nemlig Court de Gébelin, risikerede sit gode navn og rygte ved at støtte ham.

Court de Gébelin havde i øvrigt netop afsluttet en artikel, hvor han takkede Mesmer for sin mirakuløse helbredelse, da han døde, hvilket fik en avis til at skrive: »Hr. Court de Gébelin er afgået ved døden, helbredt af den animalske magnetisme«.

Mesmer måtte flygte til England. Det sidste, man ved om ham, er, at han skulle være set i Paris for at overvære guillotineringen af Bailly.

Men alt er endnu ikke sagt om Mesmer. Han blev aldrig anerkendt af videnskabsmændene fra oplysningstiden som andet end et modefænomen. Til gengæld dyrkedes han af den senere romantik, hvis krav til videnskab ikke stod mål med oplysningstiden, men opfattede somnambulisme og mesmerisme som udtryk for den afstand, der var mellem mennesker og den gudgivne natur.

Det kan nævnes, at H.C. Ørsted interesserede sig for fænomenerne og mente, at de i hvert fald burde undersøges nærmere.

Lad mig til sidst citere H.C. Andersen (efter ’Krydsfelt’, Gyldendal 2000): »Det er frækt at gøre Somnambulen blot nysgiærrige Spørgsmål. Man må ikke lege med det Hellige: da straffes man maaskee. Men at spørge den fra Legemet halvrevne, begeistrede Siæl om noget til Nytte for hans og Andres syge Tilstand, det er ingen Synd, da finde vi maaskee Trøst og Hielp«.

Mesmer kunne ikke have sagt det bedre.

Mesmer faldt hurtigt, og hans fald var spektakulært, men hans afløser stod klar: I 1780 dukkede grev Alexandre de Cagliostro op i Frankrig, i 1785 kom han til Paris. Han kendte de vises sten, kunne kalde de døde frem, og han omgikkes Sokrates, Platon og Karl den Store og helbredte koldbrand i sin fritid.

Cagliostro blev som de fleste troldmænd en rig mand, men alligevel blev han indblandet i en indviklet sag om svindel med diamanter, ligesom d’Artagnan i sin tid og som Giscard d’Estaing for ikke så mange år siden. Skyldig eller ej, hans ry tog skade, han mistede Marie-Antoinettes fortrolighed og flygtede til England, hvorfra han intrigerede kraftigt.

Men lad os foretage endnu et spring, denne gang op til vor tid og den såkaldte transcendentale meditation og dens skaber, der præsenterer sig som »Hans Hellighed Maharish Manesh Yogi«. Han har sammenholdt klassisk vedisk videnskab med den tilsvarende moderne.

Han grundlagde også det politiske parti Natural Law Party, i hvis valgavis fra 1992 det hedder: »Vi er nu i besiddelse af den endelige videnskabelige viden om kilden til universets perfekte orden, og hvordan vi kan få adgang til det, der kan fuldkommengøre ethvert menneske og enhver regering og bringe livet overalt på Jorden op til Himlen på Jord«.

Valgavisen er omfattende. Det mest skamløse er nok artiklen: ’Qualities of the Unified Field’, hvor der er tale om en sammenklipning af klassiske matematiske værker til et uforståeligt sammensurium. For en sikkerheds skyld har jeg bedt andre matematikere om at læse det. De fleste troede, at der var tale om en noget primitiv spøg.

Og den allersidste ting: Valgavisen hævder, at videnskabelige undersøgelser foretaget på talrige amerikanske universiteter har vist, at hvis blot 1 procent af en befolkning slutter sig til sekten, vil moralen i det pågældende samfund vokse betydeligt.

Ja, hvis blot kvadratroden af 1 procent gør det, er det nok. Alle disse universiteter må have overset, at kvadratroden af 1 procent er 10 procent.