Gyldendal har i samarbejde med Lindhardt og Ringhof Forlag i deres nye digitale selskab for nylig lanceret en app til IPhone, IPad m.v., så man kan downloade e-bøger og lydbøger på en enkel måde.

Jeg er meget glad for min egen smartphone, men jeg vil ikke hente den nye app. Jeg ville heller ikke kunne finde mine egne bøger som e-bøger, selv om jeg fik denne nye smarte applikation.

Jeg har foreløbig sagt nej til at lade mine bøger udgive som e-bøger. Dels er det honorar, som forfatteren får, for ringe, og dels er jeg bange for, at det bliver endnu sværere at leve som fri forfatter, hvis e-bøgerne for alvor slår igennem. Royaltysatsen kunne man forhandle om, men fremtiden virker ikke, som om den er til diskussion.

Heldigvis er den digitale bogudvikling endnu i småtingsafdelingen. Det er kun promiller af det samlede bogsalg, der er e-bøger. Det har eksempelvis Dansk Forfatterforenings formand Lotte Garbers beklaget i flere interview.

Hendes holdning undrer mig meget. Hun taler som forbruger og ikke som formand for en forening, der har til formål at forsvare rettighedshaverne.

LÆS OGSÅ E-bøger buldrer frem hos Amazon

Som forbruger vil jeg ganske givet elske e-bøger, hvis jeg først investerede i en decideret Reader eller en Ipad. Jeg læser uden problemer på engelsk og på skærm, og med en læser vil jeg få adgang til tusindvis af spændende titler, både skønlitteratur og faglitteratur, til næsten ingen penge.

Der kommer også flere og flere danske titler, selv om det heldigvis ikke er så mange endnu. Som en passioneret boglæser ville det bestemt være et slaraffenland at bevæge sig ind i den digitale boghandel med dens lave priser.

Men som forfatter frygter jeg, at ingen i fremtiden i Danmark vil kunne leve af at skrive og udgive bøger, hvis først e-bøgerne slår massivt igennem.

Alle de såkaldte eksperter eller professionelle aktører beklager, at e-bøgerne går sløjt i Danmark, fordi de er for dyre. Jeg synes, at det er herligt, at det går så trægt. En e-bog koster omkring 80 procent af en papirbog. Stort set alle i ind- og udland, der udtaler sig, mener, at prisen på en e-bog højst må udgøre halvdelen af en papirbogs pris. Flere mener endog, at det er for meget, og henviser til udenlandske erfaringer.

Underholdning og oplevelser på internettet skal enten være gratis eller koste meget lidt. At det er billigt eller gratis, har vi forbrugere i den grad vænnet os til, at vi stejler, hvis det koster ret meget mere end en lille app til seks kroner.

Aviserne begik en stor fejl, da de, for at få kunder til hjemmesiderne, gjorde nyheder gratis.

Kvalitetsnyheder er noget af det dyreste at fremskaffe, bearbejde og videreformidle. Ingen har siden været i stand til at finde en formel, der kan få kunderne til for alvor at betale for nyheder på nettet. Selv solide foretagender som New York Times kæmper for overlevelse, og også herhjemme må aviserne udvise stor kreativitet for at beholde læserne til papiraviserne, der også trues af gratisaviser.

Der begik aviserne deres anden store fejl, da de lærte forbrugerne, at en avis ikke behøver at koste penge, dengang de kastede sig ud i den selvmorderiske krig på gratisaviser.

E-bøgerne vil lære forbrugerne, at bøger heller ikke koster penge eller kun meget få penge, nøjagtigt som det skete med musikken.

LÆS OGSÅ Amerikansk boggigant kæmper mod kollaps

Jeg sad i nogle år som repræsentant for Danske Skønlitterære Forfattere i Copy-Dans bestyrelse. Copy-Dan – Tekst og Node – varetager danske rettighedshaveres tarv og forsøger at få uddannelsessteder, private virksomheder og offentlige instanser til at betale for kopier.

Det var trist og beskæmmende at høre om danske musikeres vilkår på bestyrelsesmøderne. Internettet og dets adgang til download af musik har gjort det endog meget svært for danske kunstnere at leve af deres musik. Salget af cd’er er styrtdykket.

Som TDC-kunde kan man gratis downloade over 10 millioner musiknumre. På iTunes koster et enkelt nummer ofte en flad tier. Kunstnerne og producenterne får ganske vist en lille sum pr. download, men det er netop en meget lille sum. Kunderne downloader ofte kun få numre på en ny cd, der måske har taget kunstneren et år eller mere at skrive og producere.

Forbrugerne er blevet vænnet til, at musik på nettet er enten gratis eller meget billigt. Før i tiden tog musikere på turne for at booste salget af plader. Nu tager de på turne for at tjene til smør på brødet og udgiver cd og mp3 i håb om, at det giver dem mulighed for at komme på turne.

En journalistkollega, der elsker de billige e-bøger på sin Kindle, sagde til mig halvt i spøg og halvt i alvor, at sådan måtte det også gå for danske forfattere. Bøgerne ville vi ikke længere kunne leve af, men de kunne give adgang og mulighed for foredrag.

Endnu en faktor truer forfattere og forlæggere, og det er det ellers så glimrende gratis bibliotekssystem. Biblioteksstyrelsens direktør Jens Thorhauge er sammen med Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost meget farlige for danske forfattere og deres forlag.

De ønsker alt digitaliseret og alt lagt ud til afbenyttelse kvit og frit, når som helst, hvor som helst og på alle platforme. Som fastansatte lønmodtagere forstår de ikke og har ingen empati for kunstnere, som lever af royalty og ikke har en sikker, pensionsgivende løn. Stiller vi krav, er vi egoistiske og ønsker ikke, at befolkningen får lige adgang til de kulturelle goder.

Pernille Drost kaldte mig for et par år siden for maskinstormer under et møde på Københavns Hovedbibliotek, fordi jeg ikke jublede over hendes og hendes kollegers tanker om det bogløse bibliotek, som hun fandt var den fagre nye verden.

I stedet skulle bibliotekarer game med de unge og være multimedie- og informationsmedarbejdere i den nye digitale verden. Hun ville gerne have mere støj ind på bibliotekerne.

Ældre bøger – dvs. bøger, der var mere end to år gamle – skulle i magasin. Bibliotekarerne på hendes side synes, at bøger fylder for meget på biblioteket. Indkøbet af bøger er da også faldet drastisk de seneste år.E-bog.  Tegning: Philip Ytournel.

Med e-bøgernes fremmarch får hun desværre sin vilje engang i fremtiden. Planen er, at man gratis skal kunne downloade en e-bog fra det virtuelle bibliotek. Rent teknisk hævder man, at bogen ikke vil kunne kopieres, og den vil holde op med at virke efter 30 dage.

At den ikke kan kopieres, tror jeg ikke på. Kopibeskyttelse og fildeling plejer hackere at være gode til at smyge sig uden om. Amazons og andre udbyderes bøger kan heller ikke kopieres, påstår de. Alligevel blev Dan Browns seneste roman piratkopieret over 100.000 gange på en lille uge, da den udkom i USA.

Et download fra biblioteket vil udløse en betaling til forfatter og til forlag. Det er endnu ikke afgjort, hvor meget, men hvis man ser på musikbranchens historie og hører, hvad de digitale fortalere Thorhauge og Drost ønsker, og kender politikernes holdning til kulturstøtte, så bliver der ikke meget til forfatterne.

Oven i det lidt, der tales om, skal download-honoraret deles med forlagene. Systemet er åbenbart kopieret fra Copy-Dan, hvor kopiafgiften på eks. en novelle deles mellem forfatter og forlag. Det vil yderligere underminere forfatteres muligheder for at tjene til livets ophold uden om det offentlige støttesystem.

I stedet for at indkøbe alle disse støvede og tunge bøger kan biblioteksvæsenet nøjes med en enkelt kopi af en fil, der kan hentes på bibliotek.dk.

Drost vil nå sit drømmemål: et bibliotek uden bøger, men med masser af computere, musik, borgerservice, udlejning af musikinstrumenter og glade multimedieansatte, der spiller og leger med kunderne. Der kan blive en herlig støj med lektiecafe, legehjørner, wii-spil og andet socialt samvær. Kommunerne vil spare en masse penge, staten en masse biblioteksafgift, og i løbet af en generation vil alle have glemt, at bibliotek oprindelig betød bogsamling.

Behøver det at gå så galt?

Hvem ved?

Det er svært at spå – især om fremtiden. Jeg ser det blot ikke i disse tider som min opgave aktivt at arbejde for eller skubbe til en udvikling, som alle har besluttet er uafvendelig, men som jeg finder trist og faretruende for min metier. Jeg ser helst, at danske kunstnere kan leve af deres arbejde. At de kan klare sig selv og dermed også bevare deres uafhængighed.

Der er faktisk ikke så mange mennesker i denne verden, der kan læse dansk. Det er selvindlysende, men alligevel taler tilhængere af e-bogens hurtige march om et volumen, der bare vil vokse.

Der er simpelthen ikke nok danskere til at sikre, at forfattere og forlag kan leve af downloads, der, som tiden går, vil blive billigere og billigere. Selv engelskskrivende forfattere siger, at det er blevet meget sværere at leve af sine bøger, fordi e-bøger er så billige.

Jeg har slet ikke nævnt boghandlerne, som selvfølgelig også kommer til at mærke de nye tider. De har det i forvejen ikke for nemt, efter at priserne blev givet fri, og supermarkederne meget ofte sælger bestsellere til en pris, som boghandlerne ikke kan eller vil konkurrere med.

Det bliver ikke nemmere. Udviklingen ses allerede bl.a. i USA, hvor selv hæderkronede boghandlerkæder som Barnes & Noble må lukke forretninger på grund af det voksende salg af e-bøger. Kun kæderne herhjemme kan måske tjene lidt på et e-bog-salg via deres hjemmesider, men den uafhængige boghandler er ilde stedt.

LÆS OGSÅ Legendarisk New York-boghandel drejer nøglen om

Men det gratis udlån er nok det farligste.

Hvorfor skulle jeg købe en e-bog, som jeg ikke må låne videre til min kone eller datter, medmindre de låner min hardware, når jeg kan downloade den samme titel gratis? Der vil aldrig være ventetid på de nyeste udgivelser. Bliver man ikke færdig på den måned, man må have mesterværket, downloader man det bare igen – gratis. Det er et paradis for forbrugeren og et mareridt for rettighedshaverne.

I dag kan man give en bog videre og give den en ny læser, der måske også bliver glad og køber den hos boghandleren for at give den som gave. En e-bog kan man ikke give videre. Den er låst til hardwaren. E-bogen er ikke social, men udelukkende knyttet til hvert enkelt menneskes Reader/Læser.

Det beskytter selvfølgelig rettighedshaveren, men jeg synes, det er et tab for litteraturens naturlige fødekæde. Måske kommer der en dag, hvor man giver et gavekort til et download af en bog, man selv elsker? Det lyder ikke rart, men det gør fremtiden ofte ikke.

Jeg har haft 25-års forfatterjubilæum. Min alder taget i betragtning overlever jeg nok den fagre nye digitale verden, men jeg kan ikke lade være med at tænke på de fremtidige generationer, der forhåbentlig også vil skrive gode bøger. Vi har et ansvar for at sikre, at de også vil kunne leve af at skrive, og at det at være forfatter fremover ikke blot skal være en hobby.

Min kommende novellesamling, der kommer til foråret, bliver heller ikke udsendt som e-bog, selv om mit forlag naturligt nok gerne ville have den også som e-bog. Men som et ordentligt forlag respekterer de selvfølgelig min holdning.

Forfatterforeningerne burde forsvare forfatternes rettigheder og ikke som Lotte Garbers beklage, at det ikke går hurtigt nok. For i den nuværende udvikling ligger kimen til vort fags undergang. Når jeg ser mest sort på fremtiden, tænker jeg, at med min generation og måske generationen efter mig uddør den frie kunstner, fordi ingen længere vil betale for hans eller hendes arbejde. De eneste, der vil være tilbage, er billedhuggere, keramikere og malere m.v. , hvis værker endnu ikke kan digitaliseres.

LÆS OGSÅ E-bøgerne kommer som en flodbølge i 2011

Hvis mine bøger ikke findes som e-bøger, kan de heller ikke downloades gratis af bibliotekerne. Måske skulle flere forfattere gøre som jeg? I det mindste bør alle tænke på, at de aftaler, der indgås i denne tid, hvor e-bøgerne kun er i deres vorden, er aftaler, der kommer til at danne præcedens mange år fremover. Politisk kan man desværre også nemt forestille sig, at det bliver et lovkrav, at alle bøger skal leveres som e-bøger.

Det stopper næppe udviklingen, at jeg siger nej, men jeg giver alligevel mit lille bidrag til, at bogens livsform ikke forsvinder helt så hurtigt, som de digitale korsriddere ønsker. Jeg frygter, at udviklingen kommer, lige meget hvad jeg eller andre gør, for sådan er det gået for alle døde eller døende erhverv fra bødkere over gammeldags grovsmede til typografer.

En enkelt bølgebryder stopper ikke de store dønninger, men beskytter en tid den sårbare kyst. Det kan godt være, at jeg er som den cubanske general, der udtalte, at vi viger ikke en tomme under vores gloriøse tilbagetog, men hvert år, hvor det stadig kun er promiller af bogsalget, der er e-bøger, anser jeg som et sejrrigt år.