SOS, det internationale nødkald, står for: Save Our Souls.

Denne Kronik er et nødkald mod racismen i Danmark.

SOS mod Racisme er tillige navnet på en antiracistisk forening, hvor jeg har været aktiv i 16 år. Da jeg startede, kæmpede vi mod nazisterne, i dag kæmper vi mod regeringen. Tidligere var vi vant til at forbinde racisme med nazismen i Tyskland, apartheidsystemet i Sydafrika og Ku Klux Klan i USA.

Men i dag er Danmark et land med åbenlys racisme og diskrimination i debatten såvel som i lovgivningen. Dette blev kritiseret ved FN’s nylige bedømmelse af menneskerettighederne i Danmark.

Racisme kan defineres som troen på visse racers overlegenhed over andre samt diskriminerende handlinger, der knytter sig til denne forestilling. Den biologiske racisme mistede de fleste tilhængere efter Anden Verdenskrig. Den racisme, vi oplever i Danmark i dag, er baseret på kultur og kaldes også kulturracisme. Dens doktrin er, at folk fra forskellige kulturer ikke kan leve sammen i fred. Efter Dansk Folkepartis mening er det især muslimer og kristne, der ikke kan leve sammen, efter Venstres og Konservatives mening er det især ikke-vestlige statsborgere, som er uønskede.

VKO er dog enedes om at styrke dansk nationalisme og chikanere udlændinge og etniske mindretal, og af frygt for at miste vælgere til Dansk Folkeparti har Socialdemokraterne og SF i et vist omfang fulgt trop.

I 1983 vedtog Danmark en af verdens mest humane udlændingelove. Danmark var kendt for at slutte op om FN og menneskerettighederne og tog også initiativ til det første behandlingscenter for torturofre og et menneskerettighedsinstitut.

Men siden 1986 har vi strammet udlændingelovgivningen. Det skyldtes både en fremmedfjendtlig stemning, der blev pisket op af Glistrup og Krarup i 80’erne, måske også, at vi blev bange, da der kom flygtninge fra Libanon, Iran, Irak og Sri Lanka.

Stramningerne fortsatte, mens Socialdemokraterne og de radikale var ved magten, men lovgivningen holdt sig stort set inden for menneskerettighedskonventionerne. En væsentlig undtagelse var dog bestemmelsen om starthjælp (nedsat kontanthjælp) til flygtninge de første tre år, men denne blev taget af bordet igen efter kritik af UNHCR.

Under VKO tog racismen og diskriminationen til med kraftige stramninger, mindsket retssikkerhed og økonomiske indgreb over for de svagest stillede.

Starthjælpen blev genindført og udvidet. Der kom strengere visumbestemmelser og asylbestemmelser, bortfald af de facto-flygtningestatus; og humanitær opholdstilladelse blev givet meget sjældnere. Familiesammenføringskravene blev skærpet, så de udelukkede mange.

De krav, der nu stilles for permanent opholdstilladelse, er skærpet så voldsomt, at de fleste vil ikke kunne opnå tilladelsen! Kravene for at få dansk indfødsret er ligeledes skærpet, så det udelukker flertallet. Det betyder, at en stadig større del af befolkningen ikke kan stemme til Folketinget og er sat uden for demokratiet.

De sidste to år har der været stramninger på næsten alle områder. Kravene for at stemme ved kommunevalg er skærpet, så man nu skal have boet uafbrudt i fire år i Danmark. Den politiske udstødelse er en dobbelt sejr for Dansk Folkeparti! De fleste udlændinge ville alligevel ikke have stemt på DF, når de fik valgret. Men DF’s væsentligste sejr er, at de politiske partier ikke behøver tage hensyn til udlændinge og etniske mindretal, der ikke har stemmeret! Deraf følger manglende respekt, muligheder og anerkendelse.

Hver gang DF indgår forlig om nedskæringer i offentlige ydelser for de svageste grupper i Danmark, tager de sig betalt med mere diskriminerende lovgivning, der direkte og indirekte gør det sværere for udlændinge i Danmark. Da mange udlændinge er uden for arbejdsmarkedet, rammes de dobbelt eller tredobbelt af VKO-aftalerne: en korterevarende dagpengeret, skærpede krav til alle typer af ydelser og forringelser af ydelserne. VKO-politikken er også gået ud over børn og unge med kontanthjælpsloft og nedskæringer i børnechecken. Og med omfordeling af offentlige midler fra børnefamilier til ældre, der er stadig ikke så mange ældre blandt minoriteterne.

Flere skærpelser har som vigtigste mål at forringe levevilkårene for etniske minoriteter, f.eks. kravet om, at begge ægtefæller skal have 450 timers almindeligt lønnet arbejde inden for de seneste to år for at kunne få kontanthjælp til begge to – ellers ryger kontanthjælpen til den ene.

1. juni er der indført gebyr ved brug af tolk i sundhedsvæsenet for personer, der har boet mindst syv år i Danmark. Ordningen koster mere for regionerne at administrere end de 15 mio. kr., gebyrerne anslås at indbringe. Reelt vil der ikke blive bestilt tolk, for mange har ikke de 150 kr., som gebyret koster. Det betyder flere fejlbehandlinger og unødvendige indlæggelser, ligesom flere sygdomme overses, når læge og patient ikke kan forstå hinanden. Både lidelser og udgifter øges.

I en kronik i 2005 skrev Pia Kjærsgaard om fase 2: I fase 1 lukkede Danmark de fleste flygtninge og indvandrere ude, i fase 2 skal flest mulige sendes hjem! Det sker nu gennem repatrieringslovgivning, flere afslag og udvisninger af asylansøgere og skærpet praksis for udvisning af flygtninge, kriminelle og familiesammenførte. Vi udviser udenlandske kvinder, når de forlader voldelige ægteskaber. Når en ægtefælle ikke kan få opholdstilladelse i Danmark, udvises hun eller han. Handlede kvinder sendes tilbage til deres tyranner!

Under VKO-regeringen er tvangsudvisninger af afviste asylansøgere taget til, også til Irak og Grækenland imod FN’s anbefalinger! Så sent som i sidste uge blev to psykisk syge irakere udvist.

De sidste to år har vi tvangsudsendt personer fra Iran, DR Congo og Syrien til tortur. Til Syrien er det sket fire gange i træk siden efteråret, på trods af at de foregående tvangsudsendte blev fængslet og forsvandt efter ankomsten til Syrien. To af dem er senere vendt tilbage til Danmark med mærker efter tortur. Den ene var ledsaget af dansk politi til Damaskus Lufthavn; Syrien ønskede ikke at modtage ham, da han ikke havde familie i Syrien mere, og han vendte hjem til Danmark sammen med politiet efter tortur i et forhørslokale i lufthavnen. Hvor vi før var foregangsland i kampen mod tortur, er vi nu blevet medskyldige i tortur.

Sidste sommer blev romaer, der overnattede i et krat på Amager og tjente penge ved at samle flasker, tvangsudvist og fik indrejseforbud til Danmark. Højesteret kendte senere udvisningen af 14 af dem for ulovlig, men da var de tilbage i Rumænien.

Vi udviser udlændinge for forhold, der er ude af proportion med den straf, som en udvisning udgør. Med den senest vedtagne lov skal mange flere kriminelle udlændinge udvises.

For et år siden blev der vedtaget en lov om frivillig repatriering af udlændinge, som havde boet i Danmark i mange år, og som ikke var fra EU eller EØS: De kunne få en stor pose penge med, hvis de ville rejse varigt hjem med efterfølgende indrejseforbud til Danmark i ti år! Efter et lovforslag, der skal stemmes om 24. juni, skal kommunerne oplyse om denne ordning ved integrationssamtalerne: Velkommen, og rejs hjem! Kommunerne skal belønnes med 25.000 kr., for hver udlænding der er omfattet af loven, som forlader Danmark, således at de indirekte opfordres til at presse udlændinge til at rejse. Der er tidligere et eksempel på, at en flygtning er blevet presset til at rejse hjem af sagsbehandleren.

I februar måned fremsatte integrationsministeren et lovforslag (L168) for at sortere i, hvilke ægtefæller man overhovedet ville acceptere flyttede til Danmark. I forslaget stod der: »Fremadrettet skal dansk udlændingepolitik have det klare og nye sigte, at Danmark som udgangspunkt kun vil give plads til de udlændinge, der kan og vil bidrage til vækst og velstand i Danmark.

Der skal ikke komme udlændinge hertil, som undergraver den danske velfærdsmodel«. Og herefter fulgte en lang række urimelige krav til både ægtefællen i Danmark og i udlandet, bl.a. at den tilkommende inden for kort tid skal bestå danskprøve A2. Lovforslaget er det mest racistiske, jeg har set. Ægtefæller vil jo til Danmark for at bo sammen som familie – ikke for at ’undergrave den danske velfærdsmodel’. Det sidste udelukkes i øvrigt af kravet om en stor garantisum på 100.000 kr. I de fleste høringssvar blev loven anset for konventionsstridig, diskriminerende, urimelig og umulig at opfylde for de fleste.

Søren Pind indså, at reglerne også ville umuliggøre familiesammenføring med ægtefæller fra vestlige lande. Det mente han var forkert, da de havde et stort integrationspotentiale. Derfor fremsatte han et ændringsforslag: Ægtefæller fra vestlige lande skulle slippe for at tage danskprøve A2. Det er nu vedtaget, han har kaldt det positiv særbehandling – men den anden side af mønten er jo, at alle andre udsættes for negativ særbehandling, og dermed overtræder loven forbuddet mod diskrimination. Danmark har nu indført en statsautorisation af fornuftsægteskaber; betyder kærligheden ikke længere noget for ægteskabet?

Udlændingestyrelsen skiftede navn til Udlændingeservice for at få et bedre image. Når det sidste efterfølges af ’Servicecenter’ må man forvente en dobbelt så god service! Af www.nyidanmark.dk fremgår ventetider ved personligt fremmøde. De er i gennemsnit to-tre timer. Når man ikke at komme til før kl. 12, må man forsøge en anden dag, torsdag er der dog længe åbent!. Hvor i Danmark får man lige så dårlig en behandling?

For denne service skal udlændinge betale store gebyrer for ansøgninger om visum, ophold, statsborgerskab, forlængelser, klager og danskprøver!

2. maj blev Danmark bedømt af 49 lande i FN’s Menneskerettighedsråd. Bedømmelsen viste, at udlandet ser Danmark som en fremmedfjendtlig nation, som diskriminerer og ikke respekterer udlændinges menneskerettigheder. Der var 133 anbefalinger om forbedringer. FN anbefaler bl.a., at Danmark:

– laver en handlingsplan for at fremme og beskytte menneskerettighederne og inkorporerer menneskerettighedskonventionerne i dansk ret – tilslutter sig konventionen om beskyttelse af migranter

– fremmer dialog, forståelse og tolerance mellem forskellige etniske og religiøse grupper i landet og bekæmper racisme, fremmedhad, religiøs intolerance og diskrimination

– vedtager stærkere foranstaltninger til beskyttelse af minoriteter og oprindelige folk mod diskrimination og sikrer deres adgang til offentlige ydelser

– opretholder paragraf 266 B i straffeloven (racismeparagraffen)

– forbyder politiet at bruge etnisk profilering, f.eks. ved især at kropsvisitere etniske minoriteter i visitationszonerne;

– respekterer udlændinges menneskerettigheder fuldt ud, uanset opholdsgrundlag

– reviderer loven om uledsagede flygtningebørn, så de modtager beskyttelse og uddannelse

– sikrer, at retten til familieliv, ægteskab og valg af ægtefælle sikres alle personer uden diskrimination på grund af national eller etnisk oprindelse

– ændrer lovgivningen, så den sikrer flygtninges og statsløses ret til familiesammenføring

– sikrer, at kvinder kan få opholdstilladelse, selv om de er flyttet fra en voldelig ægtefælle

– reviderer kravene til permanent opholdstilladelse og statsborgerskab for indvandrere og asylansøgere

– sikrer, at personer ikke udvises eller udsendes til områder, hvor de risikerer forfølgelse. Danmark blev anbefalet at oversætte FN’s bedømmelse af Danmark og tilrettelægge en proces med brede høringer af befolkningen. Men regeringen har valgt helt at tie med bedømmelsen og først svare FN senest til september. Bedømmelsen er nemlig ubekvem for regeringen under vedtagelsen af nye love, der krænker menneskerettighederne. Medierne har tiet og samtykket.

Nogle tal: 4.000 asylansøgere mishandles i op til 14 år i asylcentre, hvor de fratages basale rettigheder til arbejde, uddannelse, bolig, sundhed og familieliv og sygner hen i uvished og angst.

Flere tusinde dansk-udenlandske familier bor adskilt eller lever midlertidigt i Sverige eller et andet EU-land, fordi de ellers ikke kan blive familiesammenført til Danmark.

I alt 291.000 fastboende udenlandske statsborgere i Danmark er sat uden for demokratisk indflydelse.

I alt 567.000 mennesker med udenlandsk baggrund oplever offentlig mobning og stempling og straffes af diskriminerende love.

Alle vi 5.566.000 mennesker i Danmark lider under racisme og fremmedhad og krænkelser af menneskerettighederne. Ingen kan i dag sige: Vi vidste det ikke. Vi har i årevis hørt på racisme i pressen og på diverse blogs, nu også i lovforslagene!

Vi har i årevis vidst, at asylansøgerne bliver syge i asylcentrene, og at flere er udvist til tortur. Vi har vænnet os til at betragte danskerne som herrefolk og etniske mindretal som undermennesker.

For at vende den racistiske udvikling i Danmark vil jeg opfordre vælgerne til at stemme på politikere, der vil menneskerettighederne, også for udlændinge!

Jeg vil opfordre de to partier, der har holdt stand mod racismen, til at kræve en genopretning af udlændinges og minoriteters menneskerettigheder for at støtte eller indgå i en regering efter valget!

Jeg vil opfordre til, at en ny regering følger FN’s anbefalinger, så Danmark igen anerkendes som et land, der respekterer menneskerettighederne.

Og jeg vil opfordre pressen til at tage et medansvar for, at debatten i Danmark bliver sober og ikke racistisk!

Vi andre må opbygge en slagkraftig antiracistisk organisering i stil med den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, baseret på menneskerettighederne. Vi må gøre os klar til at aktionere og trænge igennem, indtil Danmark igen respekterer alle mennesker. Der er kun én race: mennesket.