SOS mod racismen i Danmark
Hvis den racistiske udvikling skal vendes, må vi stemme på politikere, der respekterer menneskerettighederne.
| AF Anne Nielsen |
fakta
SOS, det internationale nødkald, står for: Save Our Souls.
Denne Kronik er et nødkald mod racismen i Danmark.
SOS mod Racisme er tillige navnet på en antiracistisk forening, hvor jeg har
været aktiv i 16 år. Da jeg startede, kæmpede vi mod nazisterne, i dag
kæmper vi mod regeringen. Tidligere var vi vant til at forbinde racisme med
nazismen i Tyskland, apartheidsystemet i Sydafrika og Ku Klux Klan i USA.
Men i dag er Danmark et land med åbenlys racisme og diskrimination i debatten
såvel som i lovgivningen. Dette blev kritiseret ved FN’s nylige bedømmelse
af menneskerettighederne i Danmark.
Racisme kan defineres som troen på visse racers overlegenhed over andre samt
diskriminerende handlinger, der knytter sig til denne forestilling. Den
biologiske racisme mistede de fleste tilhængere efter Anden Verdenskrig. Den
racisme, vi oplever i Danmark i dag, er baseret på kultur og kaldes også
kulturracisme. Dens doktrin er, at folk fra forskellige kulturer ikke kan
leve sammen i fred. Efter Dansk Folkepartis mening er det især muslimer og
kristne, der ikke kan leve sammen, efter Venstres og Konservatives mening er
det især ikke-vestlige statsborgere, som er uønskede.
VKO er dog enedes om at styrke dansk nationalisme og chikanere udlændinge og
etniske mindretal, og af frygt for at miste vælgere til Dansk Folkeparti har
Socialdemokraterne og SF i et vist omfang fulgt trop.
I 1983 vedtog Danmark en af verdens mest humane udlændingelove. Danmark var
kendt for at slutte op om FN og menneskerettighederne og tog også initiativ
til det første behandlingscenter for torturofre og et
menneskerettighedsinstitut.
Men siden 1986 har vi strammet udlændingelovgivningen. Det skyldtes både en
fremmedfjendtlig stemning, der blev pisket op af Glistrup og Krarup i
80’erne, måske også, at vi blev bange, da der kom flygtninge fra Libanon,
Iran, Irak og Sri Lanka.
Stramningerne fortsatte, mens Socialdemokraterne og de radikale var ved
magten, men lovgivningen holdt sig stort set inden for
menneskerettighedskonventionerne. En væsentlig undtagelse var dog
bestemmelsen om starthjælp (nedsat kontanthjælp) til flygtninge de første
tre år, men denne blev taget af bordet igen efter kritik af UNHCR.
Under VKO tog racismen og diskriminationen til med kraftige stramninger, mindsket retssikkerhed og økonomiske indgreb over for de svagest stillede.
Anne Nielsen
Under VKO tog racismen og diskriminationen til med kraftige stramninger,
mindsket retssikkerhed og økonomiske indgreb over for de svagest stillede.
Starthjælpen blev genindført og udvidet. Der kom strengere visumbestemmelser
og asylbestemmelser, bortfald af de facto-flygtningestatus; og humanitær
opholdstilladelse blev givet meget sjældnere. Familiesammenføringskravene
blev skærpet, så de udelukkede mange.
De krav, der nu stilles for permanent opholdstilladelse, er skærpet så
voldsomt, at de fleste vil ikke kunne opnå tilladelsen! Kravene for at få
dansk indfødsret er ligeledes skærpet, så det udelukker flertallet. Det
betyder, at en stadig større del af befolkningen ikke kan stemme til
Folketinget og er sat uden for demokratiet.
De sidste to år har der været stramninger på næsten alle områder. Kravene for
at stemme ved kommunevalg er skærpet, så man nu skal have boet uafbrudt i
fire år i Danmark. Den politiske udstødelse er en dobbelt sejr for Dansk
Folkeparti! De fleste udlændinge ville alligevel ikke have stemt på DF, når
de fik valgret. Men DF’s væsentligste sejr er, at de politiske partier ikke
behøver tage hensyn til udlændinge og etniske mindretal, der ikke har
stemmeret! Deraf følger manglende respekt, muligheder og anerkendelse.
Hver gang DF indgår forlig om nedskæringer i offentlige ydelser for de
svageste grupper i Danmark, tager de sig betalt med mere diskriminerende
lovgivning, der direkte og indirekte gør det sværere for udlændinge i
Danmark. Da mange udlændinge er uden for arbejdsmarkedet, rammes de dobbelt
eller tredobbelt af VKO-aftalerne: en korterevarende dagpengeret, skærpede
krav til alle typer af ydelser og forringelser af ydelserne. VKO-politikken
er også gået ud over børn og unge med kontanthjælpsloft og nedskæringer i
børnechecken. Og med omfordeling af offentlige midler fra børnefamilier til
ældre, der er stadig ikke så mange ældre blandt minoriteterne.
Flere skærpelser har som vigtigste mål at forringe levevilkårene for etniske
minoriteter, f.eks. kravet om, at begge ægtefæller skal have 450 timers
almindeligt lønnet arbejde inden for de seneste to år for at kunne få
kontanthjælp til begge to – ellers ryger kontanthjælpen til den ene.
1. juni er der indført gebyr ved brug af tolk i sundhedsvæsenet for personer,
der har boet mindst syv år i Danmark. Ordningen koster mere for regionerne
at administrere end de 15 mio. kr., gebyrerne anslås at indbringe. Reelt vil
der ikke blive bestilt tolk, for mange har ikke de 150 kr., som gebyret
koster. Det betyder flere fejlbehandlinger og unødvendige indlæggelser,
ligesom flere sygdomme overses, når læge og patient ikke kan forstå
hinanden. Både lidelser og udgifter øges.
I en kronik i 2005 skrev Pia Kjærsgaard om fase 2: I fase 1 lukkede Danmark de
fleste flygtninge og indvandrere ude, i fase 2 skal flest mulige sendes
hjem! Det sker nu gennem repatrieringslovgivning, flere afslag og
udvisninger af asylansøgere og skærpet praksis for udvisning af flygtninge,
kriminelle og familiesammenførte. Vi udviser udenlandske kvinder, når de
forlader voldelige ægteskaber. Når en ægtefælle ikke kan få
opholdstilladelse i Danmark, udvises hun eller han. Handlede kvinder sendes
tilbage til deres tyranner!
Under VKO-regeringen er tvangsudvisninger af afviste asylansøgere taget til,
også til Irak og Grækenland imod FN’s anbefalinger! Så sent som i sidste uge
blev to psykisk syge irakere udvist.
Hvor vi før var foregangsland i kampen mod tortur, er vi nu blevet medskyldige i tortur.
Anne Nielsen
De sidste to år har vi tvangsudsendt personer fra Iran, DR Congo og Syrien til
tortur. Til Syrien er det sket fire gange i træk siden efteråret, på trods
af at de foregående tvangsudsendte blev fængslet og forsvandt efter
ankomsten til Syrien. To af dem er senere vendt tilbage til Danmark med
mærker efter tortur. Den ene var ledsaget af dansk politi til Damaskus
Lufthavn; Syrien ønskede ikke at modtage ham, da han ikke havde familie i
Syrien mere, og han vendte hjem til Danmark sammen med politiet efter tortur
i et forhørslokale i lufthavnen. Hvor vi før var foregangsland i kampen mod
tortur, er vi nu blevet medskyldige i tortur.
Sidste sommer blev romaer, der overnattede i et krat på Amager og tjente penge
ved at samle flasker, tvangsudvist og fik indrejseforbud til Danmark.
Højesteret kendte senere udvisningen af 14 af dem for ulovlig, men da var de
tilbage i Rumænien.
Vi udviser udlændinge for forhold, der er ude af proportion med den straf, som
en udvisning udgør. Med den senest vedtagne lov skal mange flere kriminelle
udlændinge udvises.
For et år siden blev der vedtaget en lov om frivillig repatriering af
udlændinge, som havde boet i Danmark i mange år, og som ikke var fra EU
eller EØS: De kunne få en stor pose penge med, hvis de ville rejse varigt
hjem med efterfølgende indrejseforbud til Danmark i ti år! Efter et
lovforslag, der skal stemmes om 24. juni, skal kommunerne oplyse om denne
ordning ved integrationssamtalerne: Velkommen, og rejs hjem! Kommunerne skal
belønnes med 25.000 kr., for hver udlænding der er omfattet af loven, som
forlader Danmark, således at de indirekte opfordres til at presse udlændinge
til at rejse. Der er tidligere et eksempel på, at en flygtning er blevet
presset til at rejse hjem af sagsbehandleren.
I februar måned fremsatte integrationsministeren et lovforslag (L168) for at
sortere i, hvilke ægtefæller man overhovedet ville acceptere flyttede til
Danmark. I forslaget stod der: »Fremadrettet skal dansk udlændingepolitik
have det klare og nye sigte, at Danmark som udgangspunkt kun vil give plads
til de udlændinge, der kan og vil bidrage til vækst og velstand i Danmark.
Der skal ikke komme udlændinge hertil, som undergraver den danske
velfærdsmodel«. Og herefter fulgte en lang række urimelige krav til både
ægtefællen i Danmark og i udlandet, bl.a. at den tilkommende inden for kort
tid skal bestå danskprøve A2. Lovforslaget er det mest racistiske, jeg har
set. Ægtefæller vil jo til Danmark for at bo sammen som familie – ikke for
at ’undergrave den danske velfærdsmodel’. Det sidste udelukkes i øvrigt af
kravet om en stor garantisum på 100.000 kr. I de fleste høringssvar blev
loven anset for konventionsstridig, diskriminerende, urimelig og umulig at
opfylde for de fleste.
Søren Pind indså, at reglerne også ville umuliggøre familiesammenføring med
ægtefæller fra vestlige lande. Det mente han var forkert, da de havde et
stort integrationspotentiale. Derfor fremsatte han et ændringsforslag:
Ægtefæller fra vestlige lande skulle slippe for at tage danskprøve A2. Det
er nu vedtaget, han har kaldt det positiv særbehandling – men den anden side
af mønten er jo, at alle andre udsættes for negativ særbehandling, og dermed
overtræder loven forbuddet mod diskrimination. Danmark har nu indført en
statsautorisation af fornuftsægteskaber; betyder kærligheden ikke længere
noget for ægteskabet?
Vi udviser udlændinge for forhold, der er ude af proportion med den straf, som en udvisning udgør.
Anne Nielsen
Udlændingestyrelsen skiftede navn til Udlændingeservice for at få et bedre
image. Når det sidste efterfølges af ’Servicecenter’ må man forvente en
dobbelt så god service! Af www.nyidanmark.dk fremgår ventetider
ved personligt fremmøde. De er i gennemsnit to-tre timer. Når man ikke at
komme til før kl. 12, må man forsøge en anden dag, torsdag er der dog længe
åbent!. Hvor i Danmark får man lige så dårlig en behandling?
For denne service skal udlændinge betale store gebyrer for ansøgninger om
visum, ophold, statsborgerskab, forlængelser, klager og danskprøver!
2. maj blev Danmark bedømt af 49 lande i FN’s Menneskerettighedsråd.
Bedømmelsen viste, at udlandet ser Danmark som en fremmedfjendtlig nation,
som diskriminerer og ikke respekterer udlændinges menneskerettigheder. Der
var 133 anbefalinger om forbedringer. FN anbefaler bl.a., at Danmark:
– laver en handlingsplan for at fremme og beskytte menneskerettighederne og inkorporerer menneskerettighedskonventionerne i dansk ret – tilslutter sig konventionen om beskyttelse af migranter
– fremmer dialog, forståelse og tolerance mellem forskellige etniske og religiøse grupper i landet og bekæmper racisme, fremmedhad, religiøs intolerance og diskrimination
– vedtager stærkere foranstaltninger til beskyttelse af minoriteter og oprindelige folk mod diskrimination og sikrer deres adgang til offentlige ydelser
– opretholder paragraf 266 B i straffeloven (racismeparagraffen)
– forbyder politiet at bruge etnisk profilering, f.eks. ved især at kropsvisitere etniske minoriteter i visitationszonerne;
– respekterer udlændinges menneskerettigheder fuldt ud, uanset opholdsgrundlag
– reviderer loven om uledsagede flygtningebørn, så de modtager beskyttelse og uddannelse
– sikrer, at retten til familieliv, ægteskab og valg af ægtefælle sikres alle personer uden diskrimination på grund af national eller etnisk oprindelse
– ændrer lovgivningen, så den sikrer flygtninges og statsløses ret til familiesammenføring
– sikrer, at kvinder kan få opholdstilladelse, selv om de er flyttet fra en voldelig ægtefælle
– reviderer kravene til permanent opholdstilladelse og statsborgerskab for indvandrere og asylansøgere
– sikrer, at personer ikke udvises eller udsendes til områder, hvor de
risikerer forfølgelse. Danmark blev anbefalet at oversætte FN’s bedømmelse
af Danmark og tilrettelægge en proces med brede høringer af befolkningen.
Men regeringen har valgt helt at tie med bedømmelsen og først svare FN
senest til september. Bedømmelsen er nemlig ubekvem for regeringen under
vedtagelsen af nye love, der krænker menneskerettighederne. Medierne har
tiet og samtykket.
Nogle tal: 4.000 asylansøgere mishandles i op til 14 år i asylcentre, hvor de
fratages basale rettigheder til arbejde, uddannelse, bolig, sundhed og
familieliv og sygner hen i uvished og angst.
Flere tusinde dansk-udenlandske familier bor adskilt eller lever midlertidigt
i Sverige eller et andet EU-land, fordi de ellers ikke kan blive
familiesammenført til Danmark.
I alt 291.000 fastboende udenlandske statsborgere i Danmark er sat uden for
demokratisk indflydelse.
I alt 567.000 mennesker med udenlandsk baggrund oplever offentlig mobning og
stempling og straffes af diskriminerende love.
Alle vi 5.566.000 mennesker i Danmark lider under racisme og fremmedhad og
krænkelser af menneskerettighederne. Ingen kan i dag sige: Vi vidste det
ikke. Vi har i årevis hørt på racisme i pressen og på diverse blogs, nu også
i lovforslagene!
For at vende den racistiske udvikling i Danmark vil jeg opfordre vælgerne til at stemme på politikere, der vil menneskerettighederne, også for udlændinge!
Anne Nielsen
Vi har i årevis vidst, at asylansøgerne bliver syge i asylcentrene, og at
flere er udvist til tortur. Vi har vænnet os til at betragte danskerne som
herrefolk og etniske mindretal som undermennesker.
For at vende den racistiske udvikling i Danmark vil jeg opfordre vælgerne til
at stemme på politikere, der vil menneskerettighederne, også for udlændinge!
Jeg vil opfordre de to partier, der har holdt stand mod racismen, til at
kræve en genopretning af udlændinges og minoriteters menneskerettigheder for
at støtte eller indgå i en regering efter valget!
Jeg vil opfordre til, at en ny regering følger FN’s anbefalinger, så Danmark
igen anerkendes som et land, der respekterer menneskerettighederne.
Og jeg vil opfordre pressen til at tage et medansvar for, at debatten i
Danmark bliver sober og ikke racistisk!
Vi andre må opbygge en slagkraftig antiracistisk organisering i stil med den
amerikanske borgerrettighedsbevægelse, baseret på menneskerettighederne. Vi
må gøre os klar til at aktionere og trænge igennem, indtil Danmark igen
respekterer alle mennesker. Der er kun én race: mennesket.
Se også
- »Er det okay at råbe efter mig, fordi jeg er koreaner?« 24. jul 10.00
- Vi mangler et sprog for grusomhed 17. jul 00.01
- Forsker: Smølferne er stalinistisk-nazistiske racister 03. jun 21.15
- Regeringen beskyldes for at skjule racisme 21. jul 00.07
- Den indpakkede og den ubevidste racisme 17. dec 00.01
- Omstridt arabisk dokumentar mangler kildekritik 16. nov 10.16
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat
ibyen anbefaler
-
19. maj. 2012 KL. 08.41 Biografen Falkens øje
- 23. maj. 2012 KL. 07.53 Kunst Emily Wardill
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
-
19. maj 23.22
-
19. maj 19.44
-
19. maj 10.47
- › Se flere
Seneste Skriv
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
-
14. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Mest læst i går
-
22. maj 08.45
-
21. maj 10.34
-
22. maj 13.02
-
19. maj 20.37
-
22. maj 00.01
-
22. maj 08.55
-
22. maj 08.59
-
22. maj 10.42
-
22. maj 12.52
-
21. maj 10.47
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|
















God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR