I Guldalderen bosatte kunstnerne sig Rom i halve og hele år.

Gennem samvær i eksotiske omgivelser og studier af malerkunst, arkitektur og folkeliv blev de inspireret til selv at skabe stærk, personlig kunst, der den dag i dag beriger vort samfund. H.C. Andersen skrev efter sin store rejse til Italien i 1833-34 tre delvist selvbiografiske romaner og debuterede som eventyrforfatter. Hans allerførste eventyr, ’Fyrtøjet’, starter med sætningen: »Der kom en soldat marcherende hen ad vejen, ét to, ét to!«.

Så er vi som læsere ikke i tvivl om vigtigheden af at bevæge sig – være på undervejs og på rejse.

I dag tager mange unge heldigvis på rejse med rygsæk efter ungdomsuddannelsen. Turen går sjældent til Rom, men ofte til Sydøstasien og Sydamerika. Ganske som i guldalderen følger størstedelen af de rygsækrejsende de samme rejseruter og besøger de samme attraktioner.

I 1800-tallet brød nogle få eventyrlystne og selvstændige kunstnere, heriblandt arkitekten Bindesbøll, ud af de vante rejseruter og nåede helt til Konstantinopel. Det at have brudt barrierer frigav livskraft og gav samtidig prestige.

Vi ser det på Constantin Hansens berømte billede ’Et selskab af danske kunstnere i Rom’, hvor Bindesbøll efter sin rejse til Konstantinopel har fez på hovedet og i modsætning til de andre kunstnere i rummet ikke kan holde ud at sidde på en stol. Han slænger sig på gulvet og er med sine beretninger selskabets absolutte midtpunkt.

I dag hylder samfundet derimod dem, som følger den slagne, hurtige vej gennem systemet.

Regeringen mener, at en udskydelse af studiestart skal koste på SU-siden. Globaliseringspuljen, der i 2006 blev indgået mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, har som målsætning, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, så Danmark i fremtiden kan udnytte mulighederne i den globale økonomi.

Helt fint! Heri er jeg 100 pct. enig! Jeg miskender ikke børnehavers, folkeskolers og gymnasiers undervisning i internationale forhold, men jeg er fuldstændig sikker på, at den skal følges op af langvarige udlandsophold, hvis den unge skal sætte den teoretiske viden i relation til dagens realiteter i Asien, Afrika og Amerika. Ligeledes siger aftalen, at unge på langvarige uddannelser kan tage højst to år, og unge på mellemlange uddannelser kan tage højst et år på en udenlandsk læreanstalt.

Jeg mener, at aftalen straks bør udvides til også at have som målsætning, at mindst 95 pct. af de unge skal have mere end et års uafbrudt ophold i udlandet og uden for uddannelsesverdenen, inden at de går i gang med en videregående uddannelse. Belønningen skal være, at den unge kan gange sit gennemsnit med eksempelvis 1,2.

For 40 år siden rejste stort set alle rygsækrejsende ud på egen hånd i et halvt eller et helt år. Undervejs fik de sprogkundskaber, så de kunne kommunikere med de lokale og dermed få de oplevelser, som de ønskede.

I takt med at de unge i tidens ånd nu skal nå mest muligt på kortest mulig tid, og rejserne dermed er blevet kortere og mere komprimerede, sælger danske bureauer nu færdigpakkede ’rygsækrejser’.

Hermed sikrer den rejsende sig, at han og hun på kort tid får set en masse attraktioner, samtidig med at man har det sjovt sammen med de øvrige turister i gruppen. Det er selvfølgelig fint, men prisen er, at rejsens største udbytte kun gemmes i harddiskens billedmapper og i hukommelsen som et fint minde på niveau med deltagelse på Roskilde Festival. Livskraftige planter bliver der ikke sået i sindet. For de fleste er den korte, organiserede grupperejse den eneste ’store’ rejse.

Derfor skal lyde denne opfordring: Rejs mere end én gang, og se den organiserede grupperejse som en indledende rekognosceringstur.

Charles Darwin gik direkte fra gymnasiet til et lægestudium, som han afbrød efter et halvandet år, da han fandt forelæsningerne kedelige og sig selv for følsom til at se blod. Dernæst fulgte fire års teologistudium, der heller ikke førte til nogen endelig eksamen, men derimod til et tilbud om at deltage på en sejlskibsekspedition rundt om Jorden. Charles Darwins far modsatte sig med den begrundelse, at rejsen ville være spild af tid.

Efter en del pres fra familie og venner overgav han sig dog, og Darwin startede i 1831 ud på en rejse, der var planlagt til at tage mindst tre år.

LÆS OGSÅNy hjemmeside åbner Darwin for danskerne

Darwin så frem til at bestige Tenerifes vulkan Teide på starten af turen, men hvad han derefter ville opleve, anede han ikke. På Tenerife blev besætningen imidlertid forbudt at gå i land, da myndighederne frygtede, at de førte kolera om bord. Darwin fik ikke sin drøm realiseret, men gjorde senere på rejsen de fund og erkendelser, der førte til, at han formulerede evolutionsteorien.

Moralen er, at man skal rejse i lang tid, nok have et mål med rejsen, men være klar over, at det, som får størst betydning, ikke kan planlægges. Det gælder om at gribe de muligheder, som dukker op undervejs.

Hvis Darwin var blevet hjemme og havde fuldført sit teologistudium, havde et landsogn fået en uengageret præst og han selv – såfremt muligheden havde været der dengang – på et tidspunkt måske købt en pakkerejse med transport og guidet bestigning af Teide. Men verden ville ikke have fået det epokegørende værk ’Om arternes oprindelse’.

Min egen første store rejse gik med et hold af elitegymnaster til Argentina, hvor vi i fem uger turnerede med opvisninger. Vi fulgte en detaljeret rejseplan og boede sjældent mere end en enkelt nat det samme sted. Jeg så spændende lokaliteter, fik gode kontakter, og rejsen var god som introduktion til Sydamerika.

Da vi i Patagonien så ridende gauchoer, fik en kammerat og jeg en drøm om at vende tilbage, med masser af tid, og ride i Andesbjergenes afkroge. Realiseringen af dén drøm skulle vise sig at få vidtrækkende konsekvenser for vores liv.

Efter hf havde jeg tilbud om et års vellønnet fuldtidsjob som gymnastiklærer i Tyskland, men valgte i stedet at rejse et år til Argentina, hvor tilbuddet lød på fem ugers, nærmest ulønnet, tjans som gymnastiklærer. Hvad jeg derefter ville opleve, anede jeg ikke. Det blev til mange måneder som rygsækrejsende i Peru, Bolivia og Brasilien. Efter godt to år i Danmark vendte jeg tilbage til Sydamerika for sammen med min kammerat fra gymnastikturneen at købe heste. Nogle måneder på hesteryg senere købte vi en udhulet træstamme og padlede ad en flod i Amazonas.

Da min kammerats seksmåneders orlov fra kæresten var til ende, og han rejste hjem, tog jeg til Argentina, hvor jeg arbejdede som gymnastiklærer et år. Under min efterfølgende læreruddannelse i Danmark – som jeg begyndte efter syv ’fjumreår’ efter folkeskolen, skrev jeg en bog om rejsen på hesteryg og i kano. Udgivelsen førte til et tilbud fra Politikens Forlag om at skrive guidebøger. Samtidig begyndte jeg at holde foredrag om rejsen til hest og i kano og kunne efter tre år som lærer sige op og hellige mig et professionelt liv som forfatter og foredragsholder.

Sådan har jeg nu levet i 14 år.

På min egen ungdoms rejser i Sydamerika skabte jeg mig ydermere kontakter, som jeg nu 25-30 år senere stadig trækker på og bruger i professionel sammenhæng.

Er det ikke farligt at rejse i Sydamerika? bliver jeg tit spurgt af forældre til et rejsemodent barn.

»Nej, ikke hvis de bruger deres sunde fornuft, og den udvikler de undervejs«, svarer jeg og tænker hver gang på, at forældrene er mere optagede af farerne end af, hvilket uvurderligt udbytte rejsen giver deres børn. Jeg oplever, at frygtsomme forældre tilskynder deres børn til at købe sig ind som klienten på en tur, hvor alt er inkluderet og tilrettelagt: fly, lokaltransport, overnatninger, måltider, guidede udflugter og selskabelige arrangementer.

Kære forælder: Ansvarlig yngelpleje indbefatter at forberede sit barn bedst muligt til det liv, det vil møde som voksen. Det eneste sikre, vi ved om fremtiden, er, at den bliver omskiftelig. Det barn, der ikke lærer at klare livets udfordringer uden en forælder, pædagog eller guide ved sin side, lærer ikke at begå sig i en uvis, levende fremtid.

Finanskrisen ramte som et hammerslag i september 2008. »Den, som bedst kan tilpasse sig ændrede omgivelser, vil overleve«, er jeg sikker på, at Darwin ville sige. En lang rejse uden bundne planer er én lang træning i at overvinde uventede forhindringer.

Bogmarkedet bugner af guidebøger, og jeg er selv forfatter til adskillige.

Men kære rejsende: Gem guidebøgerne væk en uge eller en måned og beslut samtidig at droppe internetforbindelsen til omverdenen. Det vil skærpe opmærksomheden og tilstedeværelsen på det sted, som du befinder dig på. I stedet for at konsultere bogen kan du spørge en mand på gaden, hvor busstationen ligger. Spørgsmålet bliver måske indledningen til en samtale, og du får ved samme lejlighed øvet dine sprogkundskaber. Rejsen ud til fremmede kulturer er i lige så høj grad en rejse ind i ukendte hjørner af sit eget indre.

»Vi vil rejse ud til menneskesindets inderste afkroge«, sagde Alberto Granado, da han og vennen Che Guevara fra Buenos Aires på en oliedryppende Norton-motorcykel drog ud på deres ungdoms dannelsesrejse gennem Sydamerika. Undervejs fik Che Guevara øjnene op for kontinentets fattigdom, uligheder og racisme mod indianere. Oplevelserne blev bestemmende for hans kurs i livet, og senere sluttede han sig til Fidel Castro og var med til at gennemføre den cubanske revolution.

Midlet, væbnet revolution, bifalder jeg ikke, men målet, en verden uden undertrykkelse, hylder jeg.

Den rejsende kommer i kontakt med sider af sin personlighed, der ikke er i fokus i det hjemlige, når man befinder sig i nært samvær med mennesker med andre kulturelle værdier og normer. Derfor er det essentielt at bryde ud af den lukkede verden af bureauers guidede udflugter, hoteller og turistbusser.

Jeg er overbevist om, at den unge efter et eller flere år på dannelsesrejse kender sig selv og sine ressourcer og i langt højere er studiemoden. Undersøgelser viser da også, at ’fjumreår’ mindsker risikoen for studiefrafald.

LÆS OGSÅRegeringen vil afskaffe 'fjumreår'

Jeg tror, det skyldes, at den studerende efter et eller helst flere år uden for uddannelsessystemet er meget mere motiveret for at studere. For det andet, at den unge efter fjumreår kender sig selv meget bedre og derfor kan træffe et mere rigtigt studievalg. For det tredje, at han eller hun nu har et reelt kendskab til verden og dermed kan sætte studiets indhold i relation til den reelle verden.

Om vigtigheden af at rejse skrev H.C. Andersen:

»Som et styrkende Bad for Aanden, som den Medea-Drik, der altid forynger igen, er for mig Det at reise. Jeg føler en Trang dertil, ikke for at søge Stof; der ligger en Rigdom af Stof i mit eget Indre, dette Liv er for kort til at tømme dette Væld, men der hører Aands-Friskhed til at bringe det sundt og modent paa Papiret, og for mig er Reiselivet, som sagt, dette forfriskende Bad, hvorfra jeg ligesom yngre og stærkere vender tilbage«.

Så kære kommende rejsende: realisér din drøm, rejs i lang tid og uden guidens sikre, omklamrende planer. Undervejs vil du opdage dine indre ressourcer, som kan danne fundament for et indholdsrigt, autentisk liv.

Til dyb glæde for dig og stort udbytte for os andre.