Der foregår en strid om, hvordan kulturmidler skal fordeles i den nye digitale virkelighed, hvor monopoler bliver brudt, og bøger ikke nødvendigvis er lavet af papir.

De digitale ’e-bøger’ er for alvor begyndt at udkomme i Danmark, selvom læserne lader vente på sig. E-bogssalget i Danmark ligger på under 1 procent af bogmarkedets omsætning.

Men går det i Danmark, som det er gået i USA, vil e-bogssalget om få år udgøre 15-20 procent af omsætningen. Og med en samlet omsætning på ca. 4 milliarder på bogmarkedet, taler vi om en sandsynlig omsætning på ca. 800 millioner kr. på e-bogsmarkedet om få år. Selv om e-bogssalget er nærmest ikkeeksisterende i Danmark lige nu, så er kampen om fordelingen af den kommende omsætning for alvor gået i gang. En kamp, som forfatterne ser ud til at have tabt, før den er begyndt.

Slaget foregår på to fronter. Forhandlinger mellem forfattere og forlag, og forhandlinger mellem forlag og biblioteker. I begge tilfælde er forfatterne blevet tabere.

Dansk Forfatterforening (DFF), Danske Skønlitterære Forfattere (DsF) og forlaget Gyldendal forhandler standard-e-bogskontrakten, som danner grundlag for kontraktforhandlinger mellem alle forlag og forfattere. Forfatterforeningen og DsF, der tilsammen repræsenterer ca. 6,5 procent af de danske forfattere, har reelt ikke mandat til at forhandle på alles vegne.

Derfor er aftalerne, der indgås mellem Gyldendal og de to forfatterforeninger, heller ikke bindende, men blot vejledende. Alligevel påvirker de hele forlagsbranchen, for når DFF/DsF tiltræder en dårlig aftale (som de har gjort med e-bogskontrakten), så får alle forfattere det samme dårlige udgangspunkt for deres forhandlinger, da aftalen bliver brugt som standardaftale.

På en almindelig papirbog kan en forfatter forvente en 25 procent royalty af det beløb, der er tilbage, efter forhandleren har fået sin avance. Forlaget får de resterende 75 procent, og heraf skal forlaget bl.a. bekoste den dyrebare trykning af bøgerne. Nu skal e-bøger jo ikke trykkes, så der er en stor fortjeneste at hente i besparelsen på produktionen af e-bøger.

Dansk Forfatterforening og DsF er gået med til en aftale, hvor forfatteren stadig får 25 procent royalty på salg af e-bøger, og foreningerne ’forærer’ altså forlaget hele fortjenesten fra trykbesparelsen. En ganske pæn gave fra de to foreninger til forlagene!

Desuden er flere af de store forlag, som f.eks. Gyldendal, begyndt at sælge e-bøger direkte fra deres hjemmeside. De fjerner på denne måde et mellemled, nemlig forhandleren, og overtager dennes avance på typisk 30-40 procent af prisen. En ekstra fortjeneste, som forlaget heller ikke deler med forfatteren, hvis værker de sælger. Dansk Forfatterforening og DsF er opmærksomme på denne ekstra fortjeneste, men har ikke fået skrevet nogen fordelingsnøgle ind i e-bogskontrakten.

Allerede her kan en forfatters loyalitet over for forlagene begynde at vakle. Og man må spørge sig selv, om det virkelig kan være rimeligt, at forlagene skal have alle de ekstrafortjenester uden at dele med skaberen af de værker, de sælger. Ikke overraskende hvis forfatteren så småt begynder at overveje, om der er andre muligheder for udgivelse end at gå gennem forlag.

Et godt eksempel er ’Harry Potter’-forfatteren J. K. Rowling, som har valgt at beholde de digitale rettigheder til sine succesfulde bøger. Hun både udgiver og sælger e-bøgerne selv. På den måde går forlaget (og detailleddet) glip af en kæmpe omsætning.

I den digitale verden har forfatteren ikke nødvendigvis brug for forlaget, hvorimod forlaget ikke kan eksistere uden forfatteren. Men skulle man som forfatter være rystet over den aftale, som de to foreningers forhandlere er tiltrådt, så bliver det såmænd værre endnu.

Det er nu også muligt at udlåne sine e-bøger gennem onlinebiblioteket: e-reolen.dk. Og her har forfatternes forhandlere igen været i det gavmilde hjørne. De har nemlig ladet forlagene slippe af sted med at kalde udlån af e-bøger for ’salg’, så de kan overføre de samme royaltybetingelser til udlån af e-bøger, som de bruger ved normalt salg af e-bøger.

’Salg’ er et vigtigt lille ord, for de to forfatterforeningers anden ’gave’ betyder, at forfatterne mister 25 procent af den indkomst, de ellers plejer at tjene, når deres værker stilles til rådighed til udlån gennem biblioteker. Forklaringen følger her:

Når en dansk forfatters papirbøger udlånes gennem bibliotekerne, modtager forfatteren en kulturstøtte fra staten, kaldet biblioteksafgift. Der var ca. 8500 modtagere af biblioteksafgift i Danmark i 2011. Forlagene har traditionelt ingen andel i denne biblioteksafgift, men har i stedet haft deres sædvanlige fortjeneste på salg af bøger til bibliotekerne. Biblioteksafgiften er en hjørnesten i mange danske forfatteres eksistensgrundlag.

Man kunne derfor forvente en lignende biblioteksafgift til forfatterne i forbindelse med udlån af e-bøger. Men kulturministeriet har indtil videre afvist at gøre e-bogsudlån til deres anliggende, og det er derfor overladt til bibliotekerne og forlagene at finde en ordning (og her har forlagene jo netop fået de to foreningers samtykke på, at e-bogsudlån er det samme som salg).

Aftalen mellem biblioteker og forlag omkring e-bogsudlån faldt for nylig på plads (det er Gyldendal og Lindhardt & Ringhof, der har forhandlet på forlagenes vegne). Aftalen er endt med, at bibliotekerne gennemsnitlig betaler ca. 18 kr. pr udlån. (4 kr. går til distributøren, Publizon, som ejes af Gyldendal og Lindhardt & Ringhof). Forsøget kører i 12 måneder til 1. november 2012.

Biblioteksafgiften på papirbøger går 100 procent til forfatteren. Traditionelt betaler forlaget som nævnt en forfatter ca. 25 procent i royalty på en papirbog, og forfatterne har kunnet leve med denne fordeling, fordi en udgivelse også indebar en anden potentiel indtjening, nemlig biblioteksafgiften. Men med denne nye aftale om e-bogsudlån får forfatterne pludselig kun 25 procent af afgiften fra bibliotekerne, når deres e-bøger stilles til rådighed til udlån, i stedet for deres normale 100 procent på papirbøger.

Forlagene kalder som sagt e-bogsudlånet for salg. Deres begrundelse er, at bibliotekerne jo ikke køber en e-bog og derefter låner den ud, som med papirbøger, men blot sender låneren en elektronisk ’nøgle’ til e-bogens placering i forlagenes/distributørens database.

Biblioteket betaler for at sende linket til låneren, og af dette ’salg’ kræver forlagene så 75 procent – kun 25 procent går videre til forfatteren. En sådan ’biblioteksudgave’ af en e-bog er imidlertid kun læsbar i 30 dage, så sletter den sig selv. Der er altså ikke tale om et reelt salg, men om et tidsbegrænset udlån.

Mange forfattere (såvel medlemmer af DFF som ikkemedlemmer) står målløse over for disse gaver til forlagene. Adspurgt om grunden til sin gavmildhed forklarer Dansk Forfatterforening, at det er for at hjælpe salget af danske e-bogsudgivelser på vej. Men DFF har reelt været gavmild på alle forfatteres vegne, også de 94 procent, der ikke er medlem af Dansk Forfatterforening eller Danske Skønlitterære Forfattere. Gyldendals forhandlere må være henrykte over at få lov til at beholde disse ekstrafortjenester uden at skulle give noget igen.

Foreningen giver tydeligt udtryk for, at den er helt bevidst om disse ’gaver’, og at de naturligvis skal kræves tilbage, når den reelle omsætning dukker op. Vi er dog en del forfattere, der tvivler på, at Gyldendal går med til dette, når de i fremtiden vil repræsentere en betragtelig værdi.

Det er en stor misforståelse fra DFF og DsF’s side, at salget af danske e-bøger skal hjælpes på vej ved at forringe danske forfatteres vilkår. Og det er naivt at tro, at Gyldendal frivilligt vil gå med til at forringe kontrakten for dem selv, når de først har fået de to foreninger til at skrive under.

Prisen for disse selvbestaltede forhandleres gaver til forlagene kan vise sig at være alt for høj for mange forfattere. Og det fører os tilbage til starten, nemlig at man har afgivet så store procentdele af forfatteres indtjening på e-bøger, at forfatterne ikke har andet valg end at begynde at selvudgive.

Det kræver gudskelov ikke meget teknisk snilde at udgive e-bøger. Derfor vil man uden tvivl fremover se mange forfattere, der vælger at beholde de digitale rettigheder og udgive bøgerne selv, for at få del i produktionsbesparelsen og for igen at kunne få 100 procent af afgifterne fra biblioteket.

Det er altså kombinationen af aftalerne, først mellem de to forfatterforeninger og Gyldendal og derefter mellem forlagene og bibliotekerne, der gør, at det faktisk er en dårlig forretning for forfattere at udgive e-bøger gennem forlag og stille dem til rådighed til udlån. Det er langt mere indbringende at selvudgive.

Det øjeblik en forfatter udgiver sine egne e-bøger, sker der en anden interessant ting som følge af de nye aftaler. Forfatteren kan nemlig låne sine egne bøger og derved genere en ekstraindkomst til sig selv.

Hvis en forfatter selvudgiver en e-bog og derefter selv låner den, så tjener han 100 procent af udlånet, altså 14 kr. Som aftalen er nu, kan hver borger låne fem e-bøger om måneden, så hvis vi nu antager, at forfatteren kan samle f.eks. 70 venner og bekendte til at låne fem af sine e-bøger hver måned, så kan han generere en ekstraindkomst til sig selv på 14 x 5 x 70 = 4.900,- kr. om måneden.

Bibliotekerne har afsat ca. 2,6 millioner kroner pr. år til e-bogsudlån (145.000 udlån). Hvis man fortsætter det samme uetiske eksempel fra før med en forfatter med 70 venner, så skal der kun 35 af den slags forfattere (med venner) til at tømme bibliotekernes e-bogspengekasse totalt.

Det samme ville ske, hvis forfatteren ikke selvudgav. Så ville 75 procent af de 4.900,- kr. blot gå til forlaget i stedet. Essensen er, at uanset om det er forfatteren eller forlaget, der tjener pengene, så kan de selv tømme bibliotekernes pengekasse blot ved at låne en masse bøger.

Det svarer til, at en sælger og en køber indgår en aftale, hvorefter sælgeren kan gå hjem og selv generere salg på køberens bekostning.

Det er indlysende, at denne aftale mellem biblioteker og forlag ikke er etisk holdbar. Skabere og udgivere af bøger bør ikke selv kunne genere denne form for ekstraindkomst. E-bogsudlån er ikke salg, men udlån. Man bør derfor oprette en separat statslig e-bogsafgift, der ikke er styk baseret som den nuværende aftale, og som ikke går til forlagene, men i stedet går som kulturstøtte til forfatterne nøjagtig som biblioteksafgiften på papirbøger.

Og for at det hele ikke skal være brok, så er her et løsningsforslag man kunne overveje:

Man må låne en papirbog i fire uger ad gangen, dvs. en bog kan max. udlånes 12 gange om året. Hvis man overfører dette til e-bøger, kunne man lave et abonnement på en titel, der gjaldt 12 udlån pr. år. Hvis bibliotekerne ville have mulighed for at låne bogen ud oftere, skulle de købe flere abonnementer fra forlaget. Forlaget ville så få samme form for indtægt, som de har haft på salg af papirbøger til bibliotekerne.

Dertil skulle så knyttes en statsfinansieret biblioteksafgift, som gik direkte til forfatteren alt efter, hvor mange abonnementer af forfatterens e-bog, bibliotekerne har bestilt. På den måde får forlaget, hvad de skal have. Forfattere får kompensation for udlånet via en biblioteksafgift, som de plejer.

Og bibliotekerne kan vælge, hvilke titler de vil betale for, nøjagtig som de gør nu. Ved denne løsning kan forfatterne og forlaget ikke generere indkomst til dem selv, og det ville udelukkende være op til bibliotekerne at bestemme, hvilke abonnementer de ville købe.

Hele miseren er altså startet med, at Dansk Forfatterforening og DsF frivilligt er gået med til at forringe vilkårene for alle danske forfattere, og forlagene har udnyttet kulturministeriets manglende tilstedeværelse til at sikre sig selv en ekstraindtjening på kommunekassernes bekostning. Det er vigtigt, at ministeriet anerkender, at udlån af e-bøger ikke er salg, og at der, som det er tilfældet med udlån af papirbøger, bør tildeles en tilsvarende kulturstøtte til forfattere, hvis e-bøger udlånes.

Man kan kun håbe på, at kulturministeren får øjnene op for, at denne skævvridning mellem e-bogsudlån og papirbogsudlån ikke kan fortsætte. Det er vigtigt, at kulturministeriet griber ind for at opretholde de etiske strukturer i den danske bogbranche.