Forestil dig, at ud af de 100.000 kunder, der går ind i Bilka hver dag, stjal de 80.000 varerne i stedet for at betale for dem ved kassen.

Forestil dig samtidig, at det var anset for moralsk helt i orden. Hvis ikke du selv stjal, så gjorde dine venner eller børn det helt sikkert – og det var ikke noget, du blandede dig i. Forestil dig også, at når Bilka ringede til politiet, så var beskeden, at det kunne de desværre ikke hjælpe med.

Hvis du har svært ved at forestille dig den situation, er det nok, fordi du er overbevist om, at politiet var på dupperne for at anholde tyvene og politikerne klar med krav om højere straffe. Måske er det en overraskelse for dig, men sådan er virkeligheden. Ikke i Bilka eller andre butikker, men inden for de brancher, som af økonomiske eksperter og politikere selv er udråbt som et af de steder, hvor Danmark i fremtiden skal tjene penge.

Jeg taler om underholdningsbranchen. Jeg taler om musik, film, spil, software og e-bøger. Jeg taler om den virkelighed, der er på internettet, hvor lovgivningen slet ikke er fulgt med udviklingen og umuliggør, at ulovlighederne begrænses.

Når jeg skriver, at 80.000 daglig bryder loven, når de ulovligt kommer i besiddelse af et digitalt underholdningsprodukt uden at betale for det, er det et konservativt skøn ud fra de undersøgelser, der er på området. Ifølge en undersøgelse fortaget af analysefirmaet YouGov Zapera, blev der alene inden for spillefilm og tv-serier i 2010 lavet 20 millioner ulovlige kopier – heraf langt de fleste i form af ulovlig download.

De fleste mennesker føler ikke, de gør noget forkert. Måske har du selv downloadet ulovligt en gang imellem, uden at du føler, det er forkert. Ret beset er det vel også forståeligt, når så mange gør det samme. Hvis det virkelig var forkert og at betragte som tyveri, så ville politiet og politikerne da gøre noget? Der ville da være en konsekvens?

Men nej. Uagtet at det er ulovligt og forkert, så er lovgivningen så gammeldags, at det er umuligt i praksis at gøre noget, og derved opstår holdningen om, at det er acceptabelt.

Prøv at sammenligne det med vores parkeringssystem. Måske tænker man, at der kan bilen vist godt holde, uden at det generer nogen. Kort tid efter er der en bøde i forruden, og jeg bliver mindet om, at det enten ikke var en lovlig parkering, eller at jeg havde ’glemt’ at putte penge i automaten. Sådan noget har det med at skærpe både opmærksomheden og adfærden med det samme.

Du kender det måske? Men forestil dig så, hvordan folk ville parkere, hvis der ikke var nogen parkeringsvagter. Ville de så putte penge i automaterne og altid overholde alle parkeringsregler? Jeg kender godt mit eget svar.

Det må være på tide, at vi alle vælger at se dette problem, som var det otte ud af ti biler, der parkerede ulovligt. Eller at det var otte ud af ti, der stjal i de fysiske butikker. For ligesom det ville få al handel til at bryde sammen, så har den branche, jeg selv kommer fra – filmbranchen – svært ved at etablere en bæredygtig økonomi.

Jeg har selv for nylig oplevet, at for hver gang min film ’Alle for én’ blev downloadet ti gange, så var de otte ulovlige (konservativt sat ifølge BitTorrent monitorering). Dette på trods af at filmen kan downloades mange steder lovligt.

Det gode er, at der er en løsning. En, der endda er ret simpel, og endnu bedre – en, der ikke koster politikerne og samfundet noget nævneværdigt sammenlignet med det milliardtab, der er nu. Det skulle da lige være en klagesang fra de mennesker, der efterhånden har fået sig selv overbevist om, at det er helt i orden at downloade ulovligt.

Inden jeg kommer til løsningen, vil jeg vende disse ’undskyldninger’, som er blevet så normale hos mange, at jeg tror, selv politikerne har brugt dem som sovepude til ikke at gå resultatorienteret ind i problematikken.

Den jeg hører oftest er, at det er branchens egen skyld. Lovlige løsninger vil fjerne problemet, siger de. Vi har sovet i timen og tilbyder ikke, hvad forbrugeren efterspørger, og derfor er det i orden at bryde loven. Men er det virkelig i orden at bryde loven og begå selvtægt i et demokratisk samfund?

Skal man som forbruger ikke svare med pungen, hvis man er utilfreds med et produkts pris, distributionsform eller kvalitet? Eller er det bare mig, der synes, det forekommer dobbeltmoralsk, når man på den ene side erklærer, at man er utilfreds og så alligevel downloader og lader sig underholde af et produkt uden at betale for det?

Branchen må naturligvis selv bestemme, hvor og hvordan de sælger deres produkter. Ellers sættes markedskræfterne jo helt ud af spil. Forestil dig, at det var anset for moralsk i orden at stjæle Guccitasker, fordi man syntes de var for dyre og kun kunne købes i udvalgte butikker. Ville du synes, det var i orden?

Når folk downloader ulovligt, ødelægger de branchens mulighed for at finde frem til nogle bæredygtige forretningsmodeller, som er baseret på udbud og efterspørgsel. Løsningerne kommer til at bære præg af en frygt for forbrugernes manglende betalingsvillighed. Mit bud er, at den er skabt, fordi alternativet er gratis. Situationen i dag er faktisk, at der er mange lovlige downloadmuligheder. Branchen vil gerne gøre de digitale produkter så tilgængelige som muligt – hvor som helst – når som helst.

Mange mener, at oplysningskampagner kan komme problemet til livs. Der har bare allerede været utallige kampagner, og lige meget har det hjulpet. Uanset om det var store danske skuespillere, der viste, hvordan en ulovlig kopi er det samme som at stjæle et fysisk produkt, har det ikke haft nogen målbar virkning.

Det svarer til, at man blot oplyste, at det var forkert at parkere ulovligt – men ikke fulgte op med en konsekvens ved overtrædelse. Tror du så, det ville hjælpe at oplyse?

Branchen selv har ikke valgt en strategi, der er effektiv nok. Man har haft held med at lukke nogle få steder, der håndterer ulovlige filer, og gå rettens vej og skræmme ved at sagsøge nogle udvalgte borgere med store erstatninger. Det er lykkedes at lukke for bl.a. Pirate Bay, og man har da også vundet nogle sager mod nogle private, som stod for en del distribution af ulovlige filer. I praksis er det som at prøve at lave buler i vand ved at slå til det.

Det hjælper ikke. Der flyder hurtigt nyt vand til, og kort tid efter kan man ikke se, at der er sket noget, fordi en ny ’kriminel’ er dukket op. I mange tilfælde er ’de kriminelle’ også helt almindelige unge, der ikke tænker over, at det er forkert, fordi der ikke er en konsekvens. Hvis sandsynligheden for at komme i retten er 1 ud af 250.000, er det ikke at betragte som en risiko, der skræmmer nogen.

Men hvad er så løsningen, og hvad er der galt med vores lov, som den er i dag? For at starte med det sidste er lovgivningen på området ret præcis, uanset om det er i den fysiske verden eller på internettet. Du må ikke bare downloade eller streame noget, der ikke er dit, uden at du har fået retten til det ved f.eks. at købe.

Men – og dette er et stort men – for at forfølge en internet-tyv, så skal den, der ejer værket, ikke kun bevise, fra hvilken husstand (IP-adresse) downloadningen fandt sted, men også hvem der sad ved den pågældende computer på det pågældende tidspunkt, filen blev downloadet.

Altså noget der i praksis kun kan lade sig gøre ved beslaglæggelse af alle computere i et hjem og derefter hive den pågældende i retten med store omkostninger og erstatningssager til følge. Det mener jeg ikke er en løsning. Jeg vil i hvert fald ikke leve i et sådant samfund, hvor beslaglæggelsen var en del af hverdagen for mange tusinde danskere. Ergo er det i praksis umuligt at løse, som lovgivningen og bevisbyrden er i dag.

Det bliver vi nødt til at ændre nu. Hvis Danmark skal være foregangsland og stå forrest i udviklingen af underholdningsindustrien nationalt såvel som internationalt, kan det ikke fortsætte.

Internettet er ikke – som det var i starten – et sted for de få udvalgte, der var meget tekniske. Vi har sociale relationer på nettet, vi køber ind, vi finder en kæreste, og mange laver bæredygtige professionelle forretninger på nettet.

Vi må følge med tiden og finde en holdbar løsning. Mit bud er meget simpelt.

Vi skal indføre en ’p-afgifts-model’. Et venligt rap over fingrene, der minder os om, at vi har gjort noget, vi ikke burde. Den første ’p-afgift’ kan evt. bare være en advarsel, således at folk bliver opmærksomme på problemet. Altså ikke en begrænsning af vores internetfærden eller en kæmpe retssag, men en meget simpel og overkommelig ’straf’. Selvsagt samtidig med at vi intensiverer oplysningskampagner og optimerer de lovlige sites.

Med den lovgivning, vi har i dag, er vi magtesløse, og politiet har ikke ressourcerne til at hjælpe, medmindre det er en meget grov forseelse.

For at muliggøre en ’p-afgifts-model’ skal loven ændres, så ansvaret for, hvad ens internetforbindelse bruges til, er hos ejeren. Således er det altså ejeren af internetforbindelsen, der vil blive opkrævet en afgift, hvis der foregår en ulovlighed på forbindelsen. På den måde skal politiet ikke brase ind og beslaglægge computere.

Man kan arbejde på en simpel model i samarbejde med politiet og private selskaber, på samme måde som de private parkeringsselskaber gør i dag. Lad mig understrege, at dette kun skal gælde for ’simpelt tyveri’ og ikke i grove tilfælde, uanset hvilken lov der brydes.

I praksis vil det betyde, at de, der ejer internetforbindelser, hvor der downloades ulovligt, vil blive opkrævet en afgift. Så vil det være op til ejeren at placere skylden, hvad enten det er hos ansatte i et firma eller hjemme hos børnene. Jeg er sikker på, at det vil skabe en anden bevidsthed om, hvad ens internetforbindelse bruges til.

En ansvarsfølelse på samme måde som hvis man låner sin bil ud. Får man en parkeringsbøde, giver man den også videre til lovovertræderen. Dermed opstår der en opdragende og adfærdsforbedrende effekt.

Det bliver socialt uacceptabelt, fordi forældre, firmaer og venner vil forholde sig til det. Ingen vil synes, det er fedt at få en bøde for noget ulovligt, der er forgået på deres internetforbindelse. Nogle vil løse dette med trusler om lukning af internetforbindelsen, hvis ikke børnene kan finde ud af, hvad der er dit eller mit. Virksomheder vil irettesætte eller afskedige folk, de fandt ud af downloadede ulovligt. Med andre ord vil samfundet selv begynde at finde de løsninger, der skal til for at begrænse problemet.

Vil der stadig være folk, der downloader ulovligt og kommer af sted med det, fordi de finder metoder for at komme uden om systemerne? Ja. Ligesom der også altid vil være butikstyve, der kommer af sted med deres lovbrud.

Jeg er dog helt overbevist om, ud fra netop de sammenligninger, jeg har lavet med ting, vi kender fra den fysiske verden, at det vil have en stor effekt, hvis der er en konsekvens. Mit bud er, at det på meget kort tid vil minimere problemet.

En ting er i hvert fald sikker. Hvis vi bare ser til og lader problemet vokse, vil det gå kraftigt ud over kvaliteten og udvalget af dansk produceret indhold. Det vil også hindre en god mulighed for, at Danmark vækster inden for disse brancher internationalt, da mindre virksomheder ikke har mod på at tage kampen op, når end ikke vores samfund og politikere støtter op om en holdbar løsning.

Jeg opfordrer derfor på det kraftigste vores politikere til at gå ind i denne problematik, som var det i Bilka, at tyveriet fandt sted. Otte ud af ti ... tænk på det!