Det er mænd, der er problemet
Mænd koster samfundet alt for mange penge. Det er dem, der er voldelige, kører vanvittigt, voldtager kvinder, begår kriminalitet og i det hele taget ter sig uhensigtsmæssigt og kriminelt. Er de stagneret i deres udviklingstrin? Hvorfor gør samfundet ikke noget for at løse problemet?
| AF Bente Christensen |
Vi deler samfundet op i indvandrere og danskere, men opdelingen skal være
mænd og kvinder.
Ikke i indvandrere og danskere. Når der tales
om problemer i samfundet, så er det problemer blandt den mandlige del af
befolkningen.
Nu er der ikke problemer med alle mænd, ligesom det
ikke er alle indvandrere, der er kriminelle og utilpassede. Selv om man
nogle gange kan få den opfattelse i pressen, er det selvfølgelig heller ikke
alle mænd, der er kriminelle og utilpassede, men det er blandt den mandlige
del af befolkningen, de store samfundsmæssige og sociale problemer findes.
Vi hører ikke om det – det er et usynligt problem – men ja, vi ved da godt
at en pædofil er en mand, at voldtægt begås af mænd, men det understreges
ikke.
En notits fra avisen siger »færre kræves fængslet, antallet
af unge indvandrere, der ender i grundlovsforhør, falder«. Hvem er det, der
ender i grundlovsforhør? Det er mænd! Uanset hvilken etnisk
kategori de tilhører, så er det mænd, det fremhæves
bare ikke. Vi hører ikke om det.
Hvad med overskriften fra
Politiken tirsdag 29. august: ’Hård kurs mod unge spiller fallit’. Hvem er
de unge. Hvis man læser artiklen, fremgår det, at det er unge mænd.
Man kan tro, at problemet er blandt alle unge, men det er det ikke, det er
unge mænd indsatsen er rettet mod, jo selvfølgelig er der også
piger, men de udgør en forsvindende lille del af problemet.
Kriminalitet
er et kønsbestemt problem, et mandeproblem. En ekstrem mandlig adfærd.
Der
skrives om vold, men det er ikke bare vold, nej det er mænds
vold, mænds vold mod kvinder, børn og andre mænd. Det er ikke pædofile – nej
det er mænd, der er pædofile. Det er mænd, der forgriber sig mod børn. Det
er ikke voldtægter – nej det er mænd, der begår voldtægter. Det er mænd, der
forgriber sig på kvinder og andre mænd.
Det er bestemt
ikke, fordi jeg ikke kan lide mænd (hvilket selvfølgelig vil være det
første, man tænker), nej – det er simpelthen, fordi jeg synes, at det er
synd for mændene, og selvfølgelig for os alle sammen, fordi det er så dyrt.
Det er dyrt rent menneskeligt, at så mange drenge og mænd mistrives, det er
dyrt rent samfundsmæssigt, fordi der skal bruges så mange ressourcer på at
opbevare, indespærre og retlede mænd.
Jeg understreger
endnu en gang, at jeg godt ved, problemet ikke er gældende for alle mænd,
men det er da tankevækkende, hvor mange mænd der kommer i konflikt med loven
og ikke kan indordne sig under de regler, der er i vores samfund?
Forestil
jer, at mænd var indvandrere – sikke overskrifter det ville afstedkomme for:
Hvem står for 90 procent af alle voldelige overfald? Mænd.
Hvem sidder i fængslerne? Mænd.
Hvem kører
fuldstændigt vanvittigt i trafikken? Mænd.
Hvem
begår hærværk? Mænd.
Hvem begår
voldtægt? Mænd.
Hvem går til prostituerede? Mænd.
Hvem besidder børneporno? Mænd.
Hvem begår
seksuelle overgreb på børn? Mænd.
Hvem begår
de fleste indbrud? Mænd.
Hvem begår volden i hjemmet? Mænd.
Hvem bor på herberger? Mænd.
Hvem sidder
alkoholiseret på bænken? Mænd.
Mændene
koster samfundet masser af penge.
Hvordan er det kommet så vidt?
Hvordan er det gået så skævt?
Hvorfor taler vi ikke
om det?
Hvad er der galt med mændene?
Hvorfor har
de brug for den ydre magt – kontrol over kvinder og børn?
Hvorfor vælger de automatisk en aggressiv reaktion – hvor har de lært det?
Har mændene ikke udviklet sig væk fra krigerstadiet?
Hvorfor
taler vi ikke om, at mange mænd er så asociale, at de koster samfundet
masser af penge? At mange kvinder og børn lider, fordi mænd opfører sig, som
de gør?
Hvorfor siger de mænd, der ikke sympatiserer med den
mandlige voldsudøver, den mandlige højhastighedsbilist, den mandlige
pædofile, manden der begår voldtægt, ikke noget? Hvor bliver de mænds
meninger af? Hvorfor siger/skriver/gør de ikke noget?
Mænd
sidder på magten. Er det derfor?
Har det med de maskuline
værdier at gøre?
Ligger der i mænds opfattelse af
maskuline værdier en dyb forståelse for de mænd, der er voldelige, begår
voldtægt, udnytter børn, kører vanvittigt i trafikken? Tænker de ikke over,
at det er kønsfæller, og at det derfor er vigtigt, at de som mænd tager
afstand?
Hvorfor gøres der ikke noget fra politisk side? Hvorfor er
det ikke et højt prioriteret forskningsområde? Her er et sted, hvor der
virkelig kan gøres en forskel, både menneskeligt og så sandelig også
samfundsøkonomisk.
Er det, fordi samfundet i så høj grad
styres af mænd?
Hvorfor sættes der ikke fokus på drenge og
mænds store problemer?
For ifølge Danmarks statistik så er der:
261 mænd dømt for voldtægt –1 kvinde.
546
mænd dømt for blufærdighedskrænkelse – 5 kvinder.
10.756 mænd dømt for vold – 944 kvinder.
1.367
mænd dømt for trusler – 110 kvinder.
1.711 mænd
dømt for færdselsuheld med spiritus i blodet – 233 kvinder.
10.106 mænd dømt for spirituskørsel – 840 kvinder.
73.941 mænd dømt for overtrædelse af færdselsloven – 17.637 kvinder.
Statistikken
taler sit tydelige sprog, det er mænd, rigtig mange mænd,
der kommer galt af sted. Hvad betyder det ikke for samfundet, for trygheden
i hverdagen, for hvor godt samfundet er? Mænd koster samfundet
rigtig mange penge.
Vi lever i et velordnet højt udviklet samfund,
alligevel har mange mænd en adfærd, som om de befinder sig på et
laverestående udviklingstrin.
Hvad går galt? Accepteres deres
adfærd stiltiende som noget naturligt ved mænd?
Har vi
som samfund brug for, at mænd stadig er krigere, og er vi derfor villige til
at betale de store omkostninger både menneskeligt og økonomisk?
Mænd
og kvinder har samme opvækstbetingelser, hvorfor er det mændene, der kommer
så grueligt galt af sted i vores samfund, hvorfor er det mændene, der
mistrives og ikke kan overholde de regler, der er i samfundet?
Det er ikke et spørgsmål om indvandrere eller danskere, nej det er et
spørgsmål om mænd eller kvinder. Hvad er det, der gør den store forskel?
Hvorfor kan kvinder, både indvandrere og danske, indordne sig, undgå at
komme i konflikt med loven, overholde de regler, der er i samfundet og
tilsyneladende trives bedre end mænd?
Kvinder lever længere
end mænd. Hvis manden alligevel overlever konen, har han svært ved at klare
sig, hjemmet forfalder, manden bliver trist og indadvendt og deltager ikke i
de tilbud, der gives, han har svært ved at skabe og holde de eventuelle
kontakter til andre mennesker ved lige og ender ofte med at blive en sur
gammel, tvær mand. Hvorimod kvinder, hvis de bliver alene, blomstrer op, går
på kurser, højskoler – i teater, i det hele taget trives.
Kvinder
uddanner sig bedre end mænd. Hvad bliver der af drengene, når pigerne har
sat sig på uddannelserne som læger, tandlæger, dyrlæger, psykologer og
jurister, der er kun en mandlig studerende ud af tre. Hvad er problemet med
de stakkels mænd? Hvad gør vi, for at mændene kommer i gang med uddannelse?
Er
problemet, at mange mænd har en primitiv måde at kommunikere på?
Hvis
ja – hvorfor sættes der så ikke ind langt før? Hvorfor accepterer vi, at der
blandt mænd er så stor en del, der mistrives, at deres måde at kommunikere
på, så ofte ender i vold og undertrykkelse?
Mænd, der er
ude af stand til at kommunikere verbalt, er ikke tilpasset det højtudviklede
samfund, vi lever i. Der er brug for at kunne kommunikere, for at løse de
problemer, vi som nutidsmennesker står i.
Opstår problemerne,
fordi mange mænd ikke er i kontakt med egne følelser, men tror, at den
eneste følelse, det er maskulint at vise, er vrede?
Hvorfor
lærer vi ikke drenge/mænd at komme i kontakt med deres følelser, lærer dem
at håndtere deres liv på en anden måde end ved at bruge den aggressive
adfærd, som jo gang på gang giver store problemer både for drengen/manden og
for det samfund, han er en del af.
Det er et samfundsproblem, hvad
skal der gøres? Hvad kan der gøres?
Hvordan kan mænd, der
er voldelige, leve med sig selv? Hvad er det, der gør, at manden mener, han
har ret til at udøve vold?
Hvordan ser de mænd ud inde i
hovedet? Det kan ikke være mænd, der er i harmoni med sig selv, der er
tilfredse med sig selv og livet?
Hvordan kan mænd gå til
prostituerede, købe kvinder, hvad er det for et lavt selvbillede, de har,
mener de virkelig, at de har brug for det? Er deres behov som dyrs og
kan/skal tilfredsstilles på sådan en lav måde?
Er en
del af mændene, rent biologisk, ikke fuldt udviklet? Er de stagneret i deres
udvikling, på et lavere trin?
Hvorfor gør mænd med problemer
ikke noget for at løse dem?
Er det, fordi der, dybt i dem, er
en grundlæggende accept af deres ’ret’ til at udøve magt?
Hvorfor
er der ikke afsat masser af ressourcer til at undersøge fænomenet mænd?
Er
det, fordi det er mænd, der sidder på magten, og fordi de i dem selv
ubevidst accepterer behovene, genkender aggressiviteten som noget naturligt
maskulint?
Vi ved, at allerede som børn starter problemerne for
drengene, de mistrives i skolen. Det er drengene, der forstyrrer
undervisningen. Det er drengene, der henvises til specialundervisning. Det
er drengene, der fravælger de højere uddannelser. Hvorfor? Hvad sker der?
Hvorfor sætter man ikke ind på et tidligt tidspunkt, så vi får drenge, der
trives i skolesystemet?
Når drengene går fra drenge til unge mænd,
skal de afprøve grænser, det skal piger også, men det går galt for drengene.
De slås, drikker voldsomt, opfører sig aggressivt, har meget svært ved at
finde en maskulin rolle, der ikke giver dem voldsomme problemer.
Det
er unge mænd, der kører vanvittigt stærkt i trafikken og dermed kører sig
selv og andre ihjel i trafikken. Hvad gøres der? Hvor har de fået den
forestilling fra, at det er mandigt at køre stærkt, at de sagtens kan klare
en høj fart, at der ikke sker noget med dem?
Hvad er det for
fællesskaber, drenge/mænd har? Det kan undre mig, at man kan have 80.000 til
Madonnafest uden det store politiopbud, og uden de store konflikter (der var
selvfølgelig også mange kvinder blandt deltagerne), men til en fodboldkamp,
hvor mange mænd møder op i ens trøjer og halstørklæder og udgør et
stammefællesskab med råben og skrigen og løftede ølglas, skal der
udstationeres en masse politi, for at det ikke skal ende i slagsmål. Hvorfor
vil mænd tilhøre et så laverestående stammesamfund?
Hvorfor
undlader mænd, der ikke ønsker al den ballade, at sige fra?
Hvorfor
skal det koste samfundet en masse penge, bare fordi der er fodboldkamp?
Det
er da underligt, her i vores højtudviklede samfund, at der stadig er steder,
hvor gammelt krigerfællesskab finder sted.
Kan det forenes med
vores samfund, og kan mænd identificere sig med dette fællesskab og føle sig
godt tilpas?
Hvad kan vi gøre for, at drenge ikke bare fortsætter
i den traditionelle manderolle, der fører så megen uønsket aggressivitet og
følelsesmæssige problemer med sig?
Der må være noget
genetisk – kulturelt – opdragelsesmæssigt, der gør, at mange mænd reagerer,
som de gør. Er det normal han-adfærd at være sådan, at udvise aggressivitet?
Og kan/skal vi som samfund bare acceptere det?
Hvis det er
genetisk – så er spørgsmålet: Er det nødvendigt for artens overlevelse? Det
kan det ikke være, så skulle alle mænd have så asocial og aggressiv en
adfærd, og det har de heldigvis ikke.
Hvis det er et spørgsmål
om socialisering, så må der sættes tidligere ind.
Mænd
bliver fremtidens tabere, skriver Politiken 28. august, men mange mænd er
tabere allerede nu, til stor skade for vores samfund.
Hvem hjælper
de stakkes drenge/mænd, så de udviklingsmæssigt får bedre muligheder for at
klare sig, så fængsler ikke fyldes med utilpassede kriminelle mænd?
Hvad
gør vi aktivt for, at drengene får en bedre socialisering til det
højtudviklede samfund, vi lever i?
Vi lovgiver – strammer op
om indvandrere, taler om andengenerationsindvandrere – hvorfor ikke om mænd
– om mandekulturen? Vi har brug for en mere nuanceret manderolle, som er
tidssvarende, og hvor der er plads til, at manden trives.
Vi har
brug for, at drenge socialiseres/opdrages, så de trives i skole og samfund.
Lad
os så stoppe talen om de kriminelle indvandrere og føre samtalen over på de
kriminelle mænd. Lad os afsætte ressourcer til at undersøge, hvad vi kan
gøre for, at drengebørn ikke mistrives og senere udvikler sig til asociale
kriminelle mænd til skade for dem selv og det samfund, de er en del af!
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat
ibyen anbefaler
-
19. maj. 2012 KL. 08.41 Biografen Falkens øje
- 23. maj. 2012 KL. 07.53 Kunst Emily Wardill
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
-
19. maj 23.22
-
19. maj 19.44
-
19. maj 10.47
- › Se flere
Seneste Skriv
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. maj 10.38
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
24. maj 00.01
-
24. maj 00.01
-
23. maj 14.48
-
23. maj 00.01
-
23. maj 11.02
-
19. maj 18.55
-
22. maj 08.45
Mest læst i går
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|














