Handlede kvinder har rettigheder
Ud af de ca. 2.500 udenlandske prostituerede i Danmark er mellem 50 og 250 handlede
| AF BIRGITTE KOFOD OLSEN |
fakta
»De har det nok bedre her end derhjemme«, lyder det indimellem konstaterende, når talen falder på kvinder, der handles til prostitution her i Danmark.
Ud over at tabe kæben over den eklatante disrespekt for kvinder, der ligger
bag konstateringen, efterlader den mig altid med en forundring over den
manglende erkendelse, der ligger bag udsagnet af, at der i vores egen by,
endda vores egen gade, lever kvinder som sexslaver og dermed som udsatte for
grove krænkelser og overgreb hver eneste dag.
Men måske er
det blot udtryk for manglende viden om og forståelse for den kompleksitet,
der kendetegner nutidens migration og dens årsager. I værste fald er det en
fordom, der er så rodfæstet, at den forhindrer os i at se de handlede
kvinder som ofre og med krav på sikring af en række rettigheder.
Begge
dele synes under alle omstændigheder at være reflekteret i den måde, vi i
Danmark håndterer menneskehandel på. Det vil jeg give nogle eksempler på i
det følgende.
Migration og menneskehandel. For mange
kvinder i Sydamerika, Asien, Afrika og Østeuropa står migration til Europa
som en vej ud af fattigdom og social marginalisering. For disse kvinder
repræsenterer rejsen til Europa, til et servicejob i privat husholdning,
rengøring, som danser eller prostitueret, begyndelsen på et nyt liv og er
det første skridt i en strategi for at sikre den tilbageblevne familie
økonomisk.
Det anslås, at der i disse år er omkring 191
millioner migranter på verdensplan, der legalt eller illegalt søger lykken i
et andet og rigere land end deres hjemland.
Blandt disse mennesker
er der ifølge IOM, International Organisation of Migration, imidlertid ca. 4
millioner, der ikke rejser frivilligt, men handles af menneskehandlere med
henblik på udnyttelse i husarbejde, prostitution, landbrugserhverv,
byggesektor og endda til organdonation.
Og langt den største andel
af de handlede mennesker udgøres af kvinder, hvoraf mange havner i den
europæiske sexindustri, sådan som Lisa, Rose og de andre nigerianske
kvinder, hvis gruopvækkende historier vi i øjeblikket jævnligt kan læse om i
de danske aviser.
Det samlede antal sexslaver når i Europa måske
helt op på 400.000 kvinder. I Danmark er antallet af kvinder handlet med
henblik på seksuel udnyttelse officielt sat til ca. 50 kvinder svarende til
2 procent af det samlede antal udenlandske prostituerede på ca. 2.500.
Kvindeorganisationerne, der arbejder på gadeplan og med tilbud om bistand
til kvinderne, anslog i 2007 antallet til at være 250.
Menneskerettighedskrænkelse.
Handel med mennesker er af både FN, Europarådet og EU anset som alvorlige
overgreb mod det enkelte menneske med krænkelse af dets værdighed, frihed og
rettigheder som konsekvens. Det har derfor været muligt at opnå enighed om
at fordømme menneskehandel som aktivitet og at pålægge staterne at sikre
effektiv beskyttelse af de mennesker, der bliver ofre for menneskehandel.
I
Danmark fik vi som følge heraf i 2002 en ny bestemmelse med straffelovens
par. 262 a, der kriminaliserer menneskehandel, ligesom den danske regering
har vedtaget to handlingsplaner, der skal medvirke til at bekæmpe handlen
med mennesker.
Om disse tiltag har haft effekt, er svært at opgøre
nøjagtigt. Antallet af kvinder, der rekrutteres, transporteres, overføres,
huses eller modtages med henblik på prostitution og seksuel udnyttelse ved
brug af tvangsmidler som trusler, frihedsberøvelse, ulovlig tvang, vold og
trusler om vold, eller udnyttelse af vildfarelse eller anden form for
magtudøvelse, er ikke højt, når vi ser på antallet af sager, der når
domstolene. I perioden 2002-07 blev 66 sager anlagt ved domstolene, færre
menneskehandlere blev dømt og kun i få tilfælde opnåede den handlede kvinde
erstatning.
Den utilstrækkelige retshåndhævelse skyldes især det
forhold, at det kun er meget få sager, der indbringes for domstolene. Men
det reflekterer også de alvorlige problematikker, der karakteriserer den
danske indsats mod menneskehandel. En indsats, der efter min opfattelse er
mangelfuld og kendetegnet ved især tre forhold: Manglende forståelse for den
tvang, kvinden udsættes for, mangelfuld identifikation af kvinderne som ofre
for kvindehandel og en opfattelse af de handlede kvinder som illegale
migranter frem for som ofre for alvorlige menneskerettighedskrænkelser.
Identifikation
som offer for menneskehandel. Det er af afgørende betydning for
beskyttelsen af og støtten til ofre for menneskehandel, at de identificeres
korrekt. Hvis den rette identifikation ikke foretages eller er mangelfuld,
kan det betyde, at handlede kvinder fortsat må leve med daglige krænkelser
af deres menneskerettigheder. Indsatsen over for menneskehandlens bagmænd
kan ligeledes lide under, at der ikke kan fremstilles vidner mod formodede
bagmænd, og at retshåndhævelsen derfor ikke kan gennemføres.
Europarådets
konvention om menneskehandel, der trådte i kraft 1. februar i år, fastslår
da også, at en person, der er offer for menneskehandel, ikke må fjernes fra
territoriet, førend en identifikationsproces, der fastslår hendes status som
handlet menneske, er gennemført. Kvinden skal derudover sikres den
nødvendige støtte under processen og skal om nødvendigt tildeles
opholdstilladelse.
Identifikationsprocessen skal udføres af
offentlige myndigheder med uddannet og kvalificeret personale under
procedurer, der sikrer hensyntagen til den særlige situation, kvinderne
befinder sig i som handlede mennesker. Offentlige myndigheder omfatter her
både politi- og toldmyndighed, arbejdsmarkedskontrol, sociale myndigheder,
udlændingemyndigheder, ambassader og konsulater.
Der påhviler
altså Danmark en forpligtelse til at sørge for, at der er personale i disse
myndigheder med særlig kompetence til at identificere ofre for kvindehandel
og kvalificerede til at udforme procedurer, der imødekommer de behov og den
særlige situation, som den handlede kvinde befinder sig i.
Den
kompetence er i dag mangelfuld. Det skyldes sikkert ikke manglende vilje hos
de involverede myndigheder, men derimod en manglende forståelse for at se
den handlede kvinde som offer for alvorlige krænkelser og som en person med
en lang række specifikke rettigheder. Som forholdene er i dag, bliver den
handlede kvinde i en dansk kontekst først og fremmest anset som illegal
migrant, der måske nok kan beskrive fornedrende og ydmygende forhold som
prostitueret uden frihed og selvbestemmelse, men alene opnår samme
behandling som alle andre personer uden opholdstilladelse eller andet legalt
ophold i Danmark. Politiet tilbageholder og videregiver hende til
udlændingemyndighederne med henblik på udsendelse, og hun vil om nødvendigt
blive frihedsberøvet, indtil udsendelse kan ske.
Tvangen. Vurderingen
af en kvinde som handlet baserer sig i høj grad på tilstedeværelsen af et
tvangselement. Typisk søges tvangen fæstet til det tidspunkt, hvor kvinden i
sit oprindelsesland kom i kontakt med menneskehandlere.
Et sådant
fokus er problematisk, fordi tvangen kan indtræde langt senere end i
forbindelse med kvindens accept af det job i Europa, som menneskehandlerne
tilbyder hende.
For mange kvinder, der vælger migration som
overlevelsesstrategi, vil ønsket om et job med gode indtjeningsmuligheder
være afgørende for hendes valg om at forlade sit land og sin familie. Hun
vil derfor være i en position, hvor det valg, hun træffer, let kan
forveksles med et frivilligt og frit valg.
Men den selvvalgte
migrationsstrategi, som menneskehandlerne i første omgang bidrager til at
realisere, er ikke udtryk for et reelt valg mellem flere mulige strategier,
men ofte for et svar på en livssituation, der er så nedværdigende og uden
håb, at et liv i prostitution ses som den eneste vej til opretholdelse af
kvindens og familiens liv.
Tvangen har derfor ofte flere ansigter
og møder kvinden på flere måder under det forløb, der fører til, at hun
ender som sexslave. Mødet med prostitutionens bagmænd er for langt
de fleste brutalt og medfører indespærring, vold og voldtægt. Derefter
udvikler det sig for dem alle til et fastlåst liv med krav om
tilbagebetaling af enorme summer, som bagmændene beregner sig for rejser og
ophold, krav om opfyldelse af efterspørgsel efter alle former for seksuelle
ydelser og betjening af op til 10, 15 og 20 kunder i døgnet. Arbejdet får på
den måde karakter af tvangsarbejde, hvor en udvej for kvinden hverken er
synlig eller opnåelig på grund af vedvarende overgreb.
Udover
den konkrete og fysiske tvang fastholder også både trusler og repressalier,
der retter sig mod kvinden såvel som mod hendes familie i oprindelseslandet,
hende i tvangsprostitution. Skam- og skyldfølelse hos hende selv eller
passivitet på grund af kontinuerlige overgreb kan også medvirke til, at
kvinden ikke selv søger at slippe fri eller er tilbageholdende med at
modtage den hjælp, der tilbydes som led i støtteprogrammer for handlede
kvinder. Også tanken om at lade familien derhjemme i stikken, fordi hun ikke
kan bidrage til dens forsørgelse, er med til at holde kvinden fastlåst i en
situation, hvor hun accepterer at leve med tvangen og overgrebene.
Tvangen
over for kvinden kan i dette perspektiv ikke knyttes til hendes
udgangsposition i oprindelseslandet, men skal ses som omfattende både en
systemisk tvang, der er iboende det fattige og underudviklede samfund, hun
kommer fra, over en konkret og fysisk form for tvang, som måske først
indtræder, når hun er ankommet til Danmark, og til en vedvarende og psykisk
nedbrydende tvang.
Tilsammen er det tvingende mekanismer, der får
hende ind i sexindustrien og så senere afskærer hende fra at bryde med de
menneskehandlere og andre bagmænd, der tjener penge på sexslaveri.
Rettigheder.
Som en helt central del af den handlede kvindes krav på beskyttelse står
retten til opholdstilladelse. Staten har efter Europarådets
menneskehandelskonvention en forpligtelse til at udstede en
opholdstilladelse, der senere evt. skal forlænges, hvis det efter en konkret
vurdering af kvindens personlige situation anses for nødvendigt.
Opholdstilladelse skal også gives, hvis hendes ophold i landet anses for
nødvendigt for at kunne iværksætte efterforskning og retsforfølgning af
bagmændene.
Den handlede kvinde har under sit ophold ret til
den støtte, hun har brug for. Som minimum skal sådanne
støtteforanstaltninger omfatte fysisk, psykisk og social hjælp og praktiske
fornødenheder, herunder en vis levestandard under passende og trygge
forhold. Kvinden skal derudover sikres adgang til lægehjælp, tolkebistand,
rådgivning og information om rettigheder samt adgang til ydelser, retshjælp
og advokatbistand til at medvirke i retssager mod bagmænd.
Støtten
til kvinden må efter konventionen ikke gøres betinget af hendes accept af at
medvirke som vidne under en retssag.
Som led i beskyttelsen af
kvinderne skal staterne således sørge for, at kvinderne får en refleksions-
og rekonstitutionsperiode på minimum 30 dage. Perioden udløses allerede ved
en begrundet forventning om, at kvinden er offer for menneskehandel. Dens
formål er at skabe mulighed for kvinderne til at løsrive sig fra bagmændenes
indflydelse og at træffe en informeret beslutning om at samarbejde med de
kompetente myndigheder. Perioden er et ’helle’ i den forstand, at det ikke
er muligt for myndighederne i denne periode at gennemføre en beslutning om
udvisning. Eneste undtagelse er det tilfælde, hvor kravet om anerkendelse
som offer for menneskehandel er ubegrundet.
I Danmark kan handlede
kvinder i princippet udsendes straks, men har dog mulighed for efter
udlændingelovens regler at få udsat deres udsendelse med op til 100 dage. Et
ophold i Danmark er imidlertid betinget af, at kvinden indvilger i at
samarbejde med myndighederne om sin udsendelse og at bistå politiet i deres
efterforskning.
Konventionens bestemmelse om repatriering af ofre
for menneskehandel fastslår ganske klart, at den stat, som den handlede
kvinde er rejst fra, skal modtage hende igen og være behjælpelig med, at
modtagelse kan ske på en måde, der tilgodeser hendes rettigheder, sikkerhed
og værdighed. Den udsendende stat skal på tilsvarende måde sikre kvindens
hjemsendelse og sørge for, at der bliver taget hensyn til hendes status som
offer for menneskehandel i forbindelse med eventuelle retssager.
For
at undgå, at de hjemsendte kvinder på ny bliver ofre for menneskehandlere,
skal staterne i medfør af konventionen etablere repatrieringsprogrammer med
deltagelse af både nationale og internationale institutioner og NGO’er.
Herigennem skal der gøres en ordentlig indsats for at reintegrere de
hjemvendte ofre for kvindehandel på arbejdsmarkedet og i
uddannelsessystemet, ligesom der skal etableres informationsstrukturer, der
muliggør konkret støtte til kvinderne, når de ankommer til
oprindelseslandet.
Danmark har indgået en række aftaler, bl.a. med
IOM, om reintegrationsprogrammer i en række østeuropæiske lande, og gennem
dansk bistand på 29,4 mio. til især Ukraine, Hviderusland og Moldova
bidrages betydeligt til indsatsen mod menneskehandel fra disse lande til
Europa. I Afrika er der ikke iværksæt tilsvarende bistandsprogrammer eller
indgået aftaler, der effektivt bidrager til sikker hjemsendelse til f.eks.
Nigeria og Kenya, og de handlede kvinder er derfor overladt til en uvis
skæbne, når de sættes på et fly med disse lande som destination.
En
effektiv indsats. De handlede kvinder udgør en særligt udsat gruppe
blandt migranter, fordi de agerer under tvang og vold, og ufrivilligt
befinder sig langt fra deres hjemland, familiemæssige og sociale relationer.
Og derudover er afskåret fra at vende hjem på grund indespærring og trusler.
Det
er helt utilstrækkeligt og i sig selv en krænkelse af kvindernes værdighed,
at de som ofre for kvindehandel i Danmark blot bliver behandlet som illegale
sexarbejdere, der skal udsendes og om nødvendigt frihedsberøves, indtil det
kan ske.
Det kan af den handlede kvinde kun opleves som mangel på
respekt for hende som menneske og manglende forståelse for de krænkelser,
hun har været udsat for. Og det endda af et land, der med sin velfærd og
tradition for at drage omsorg for udsatte personer på alle måder har
ressourcer til at gøre en effektiv indsats mod handlen med sexslaver.
Jeg
anser det for helt afgørende både for kvindernes sikkerhed og frihed, men
også for Danmarks omdømme som garant for menneskerettighederne, at handlede
kvinder under deres ophold her i landet betragtes som slaver og sikres de
rettigheder, de har krav på som ofre for de grove og nedværdigende former
for overgreb, som vi i øjeblikket er vidne til
Se også
- Vi har ingen rettigheder 30. jun 13.33
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat
ibyen anbefaler
-
19. maj. 2012 KL. 08.41 Biografen Falkens øje
- 23. maj. 2012 KL. 07.53 Kunst Emily Wardill
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
-
19. maj 23.22
-
19. maj 19.44
-
19. maj 10.47
- › Se flere
Seneste Skriv
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. maj 10.38
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
24. maj 00.01
-
24. maj 00.01
-
23. maj 14.48
-
23. maj 00.01
-
23. maj 11.02
-
19. maj 18.55
-
22. maj 08.45
Mest læst i går
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|














