Spændt mødtes vi en efterårsdag på Lysgårdsvej i Valby, hvorfra bussen skulle køre selskabet af atomkraftinteresserede til den historiske by Glückstadt, 200 km syd for den danske grænse, hvor Europas største privatejede energiselskab E.ON har a-kraft-værket Brokdorf liggende.

Det har gennem 20 år leveret billig, ren og sikker energi til tre millioner tyskere. E.ON har 12 tyske a-kraft-værker i drift, hvoraf fire er blandt de 10 mest effektive a-kraft-værker ,og flere gange har Brokdorf taget Weltmeister- titlen – som CO2-Terminatoren, der kan afhjælpe global opvarmning.

Der var hermed ikke blot inviteret til udflugt i grønne omgivelser, men til en særoplevelse af seriøs radioaktiv dimension, så bussen vibrerede af begejstring, da den blev sat i gear mod destinationen.

Reel Energi Oplysning, (REO) havde organiseret turen, og med i alt 22 deltagere udmærkede arrangementet sig ved sit store deltagerantal samt det forhold, at deltagernes gennemsnitsalder for første gang i flere år lå under 70 år takket være flere nytilkomne unge foreningsmedlemmer.

Jeg sad nu velplaceret på det forreste sæde i bussen ved siden af formanden Bertel Lohmann Andersen og afventede forløbet.

Jeg havde et par dage kæmpet med mit Excel-ark, idet jeg ikke kunne få en energiberegning til at passe med min sunde fornuft, så jeg havde sendt regnestykket til Bertel et par dage forinden. Spørgsmålet var enkelt – ’Hvor meget Thorium (1) skal der til for at dække en danskers samlede energiforbrug i et år?’.

Som atomfysiker var det nemt for Bertel hurtigt på en blok at regne elektronvoltene sammen, og stor var min overraskelse, da han kom frem til selv samme tal, som oprindeligt havde vakt min frustration – 4 g.

Jeg måtte acceptere, at sådan var det, og det passede da også fint med de tal, som verserer i den internationale Thorium-debat på internettet. Med en Thorium-pris på 100 dollar pr. kg bliver det 2 kroner i brændsel for en danskers samlede energiforbrug til transport, varme og el i et helt år.

Knap havde forbløffelsen lagt sig, før bussen var kommet ud på motorvejen, og humøret pludselig antog nye højder … se der – afladsmøller! Vi var kørt forbi adskillige vindmøller, der alle stod bomstille … et tydeligt bevis på, at dansk energiforsyning i fremtiden vil komme til at mangle den CO2-fri grundlast, som a-kraften kan levere til perfektion. Hvor mange vindmøller skal der til for at dække Danmarks samlede energiforbrug? Der blev regnet igen.

Energi til tusindvis af år
Hvis man anvender den største model havvindmølle på 3 MW og skal dække Danmarks bruttoenergiforbrug på 872 PJ, så skal der 12.000 møller til at løse opgaven, og de skal stå med en afstand på 600 meter for ikke at tage energien fra hinanden, så det bliver i alt 24 rækker med 500 møller i hver op langs hele Jyllands vestkyst – et vindmøllebælte på 15 kilometer i bredden … hmmmm.

Det varede ikke længe, før der også blev regnet på jordens fissile energi forekomster … WorldEnergy oplyser op til 30 millioner ton tilgængeligt i jordskorpen … energi til tusindvis af år.

Hvis indholdet af fissile metaller i verdenshavene bliver indregnet, så kan der multipliceres med en faktor 10, hvilket svarer til CO2-fri energi til mange hundredtusinder af år … mit mætningspunkt for talkonsumering var nået.

Gennem min nysgerrige og ihærdige søgen om viden om 4. generation generatorer var jeg stødt på den oplysning, at japanerne arbejder med udvinding direkte fra verdenshavene til en pris på 200 dollar pr. kg, så der var ikke så meget andet end at acceptere statementet.

Hen under aften kørte bussen over brolægningen på rådhuspladsen i Glückstadt, der er omkranset af historiske gavlhuse med fortanninger og dekoreret med monogram af Slesvig-Holsten-kongen Christian IV, som i 1617 grundlagde byen med enevældig hånd langs Elben efter italiensk renæssanceideal med en perfekt ottekantet geometri omkranset af voldanlæg.

Næsten som Thorium-atomets elektrongeometri, hvor rådhuspladsen udgjorde atomkernen, fra hvilken der var kik ud gennem de radiært liggende stræder.

a-kraft-anekdoter
Til middag i Rathaus Keller fortsatte snakken, og forundret spurgte jeg min unge sidekammerat, hvordan det var lykkedes hans far at lokke ham med på turen … det viste sig at være omvendt. Efter en gymnasieopgave om a-kraft havde han fanget interesse for sagen, og nu fulgte hans far så med i plus 70-slipstrømmen af begejstrede ingeniører.

Historierne mødtes omkring bordet, anekdoter fra dengang, a-kraft-teknologien stadig var i sin vorden, og aktuelle nyheder om de seneste teknologiske fremskridt, som mangedobler effektiviteten af a-kraft og fuldt udbrænder brændslet i reaktoren og dermed alt radioaktivt affald.

Herudover kan de nye reaktortyper anvende eksisterende uranaffald som brændsel og dermed nedbringe eksisterende affaldslagre.

Sidste nyt var udviklingen inden for fabriksfremstillede mini-reaktorer, som kører på lavt radioaktive actinider, som Thorium. Reaktoren bliver frit leveret klar til brug inkl. brændsel til uafbrudt drift i 40 år. Seriefremstillede energibatterier, som leverer ren, stabil og billig energi svarende til et mindre dansk kulkraftanlæg.

Star, Hymbrion og Toshiba har udviklet på disse anlæg de sidste 10 år og er nu klar til at gå på markedet inden for få år. LFTR (Liquid Flouride Thorium Reactor) teknologien gør dette muligt, idet Thorium-fission bliver selvregulerende ved for høj temperatur i reaktoren, hvorfor en nedsmeltning ikke er fysisk mulig.

Bussen udfører et akrobatisk sving, da de stærkt fordrejede forhjul den følgende morgen kører ind til det imponerende a-kraft-værk Brokdorf, et af de mest velkørende a-kraf-tværker i verden, fostret af en lang tradition for spitzenklassen-teknologi og smukt beliggende på marsken i det åbne landskab ned til Elben.

Ingeniørernes hustruer falder straks til ro, da de hører, at den 56 meter store betonkuppel er 1,8 meter tyk og dermed signalerer kompromisløs sikkerhed.

Bertel giver et kort foredrag om kuplens jernbetonkonstruktion, som er dimensioneret til at kunne modstå punktbelastningen fra en kollision med en overlydsjet i Starfighter-klassen samt damptrykket på seks bar fra en fuld reaktorlækage.

Værkets høje skorsten rejser sig som en minaret mod himlen og efterlader sammen med reaktorkuplen den fuldendte association til en hvid muslimsk stormoske.

Bussen retter op og kører hen over broen på den seks meter brede og vandfyldte voldgrav, der omkranser hele værket, og kører ind gennem pigtrådshegnets åbenstående gitterport – vi var ventet.

Voldelige demonstrationer
Head of Communication, Hauke Rathjen, kommer os glad i møde, da vi træder ind i hans imponerende udstillingsbygning. Bare der kom lige så mange tyske besøgende, som vi ser ’die Dänen’, siger han smilende.

Underforstået ’inden for trådhegnet’, for Brokdorf har gennem de 25 år, værket har eksisteret, været skueplads for nogle af Tysklands største og mest voldelige demonstrationer i nyere tid med op til 100.000 demonstranter, hvor politi og militær måtte træde til.

Hauge er ikke begejstret for demonstrationerne, men ofte, når det er mindre grupper, får han inviteret dem på en kop kaffe i udstillingsbygningen.

Modellen af en fire meter høj og ca. to ton tung reaktorstav, som består af 225 20 mm brændselsrør med UranDioxid-piller, fanger straks alles interesse – 134 reaktorstave skal der til at fylde reaktoren, i alt 100 ton UranDioxid leveret af Urenco, som er Europas førende uranleverandør med miner i Australien og Canada.

Udstillingen kulminerer i et stort display, der viser reaktoren samt 1. og 2. dampcyklussystem, hvor blinkende realtime opdaterede tal viser performance for de enkelte systemer.

Leistung: 100 procent, Turbinen Umdrehung: 1500/min og Kapazität: 1400 MW viste tallene med små løbende udsving på decimalen, og sådan har tallene stået hver time, hver dag året rundt gennem de sidste 23 år. Heavy duty performance og stabilitet, som udgør et af fundamenterne i den nordtyske energiforsyning.

E.ON benytter alle energikilder, herunder kul, a-kraft, gas, olie, biomasse, sol, hydro og vind. Energien bliver distribueret ad ’Energiens motorvej’ ned gennem hele Tyskland, som distribuerer energien fra producent til forbruger i et stort energinet, som udveksler energi mellem værkerne i Tyskland samt til nabolandene Holland, Danmark og Frankrig.

I produktionspris koster en E.ON a-kraft-kWt 2,8 eurocent og en on-shore vindmølle-kWt 13 eurocent – en faktor fem dyrere, og med de danske planer for off-shore vindenergi, som er tre gange dyrere end on-shore vind, bliver forskellen en faktor 15, hvilket straks vækker bekymring for, hvilke konsekvenser en aggressiv vindpolitik kan få for Danmarks globale konkurrenceevne og velfærd.

Danmark har da også i 1986 sagt pænt nej tak til at aftage 300 MW ren kerneenergi fra Brokdorf – for her bruger vi kul 2).Sikkerheden på værket er kompromisløs, og desværre kan vor chauffør ikke komme med igennem sikkerhedskontrollen, da han ikke er tilmeldt inden for den påkrævede 14-dages frist.

Efter grundigt sikkerhedstjek passerer vi hen over den anden voldgravssikring og træder ind på selve værket, hvor Hauke begejstret leder gruppen frem til turbinehallen, mens han er i mikrofonkontakt med gruppen gennem specielle høretelefoner, som vi har fået udleveret.

Desværre kan den store gruppe ikke komme gennem alle seks sikkerhedsbarrierer, og vi må undlade at se reaktorområdet i denne omgang, hvor kun grupper på max. seks personer kan få adgang.

Tiden løser problemet
Ud over besøget fra Danmark, så skyldes Hauges begejstring, at der blæser nye politiske vinde, idet et borgerligt flertal netop har overtaget regeringsmagten og har meddelt, at værkets driftsperiode vil blive forlænget. ’Die Grünen’ har længe givet Hauge tics gennem et massivt og systematisk forsøg på at få udfaset a-kraften – den teknologi, som mest effektivt kan reducere CO2-udslippet i verden.

Hauge bliver forlegen, da han skal svare på spørgsmålet omkring affaldshåndtering. Efter fem år i separat vandbassin i reaktorbygningen bliver det brugte uranbrændsel deponeret i 126 ton tunge Castor V19-beholdere i massivt jern med en vægtykkelse på 40 cm.

Beholderne, som er fuldstændig sikre og godkendt til 40 år, er begyndt at akkumulere sig i mellemlageret, hvor der nu står 50 stykker svarende til en løbende affaldsmængde på to stk. pr. år. Frygten for, at demonstranter vil blokere for udkørsel af affaldet, har i øjeblikket umuliggjort en fjerndeponering i langtidslageret … vi går hastigt videre.

Hvad Hauge imidlertid ikke ved, er, at tiden løser problemet, for de beholdere, som er 30 år gamle, har allerede afgivet 95 procent af deres farlige radioaktivitet, og med de nye fjerdegenerationsreaktorer er affald som dette attraktivt, idet det fortsat indeholder 98 procent energi, som direkte kan blive anvendt som brændsel.

Med en ny fjerdegenerationsreaktor kan Brokdorf derfor om få år blive selvforsynende med gratis brændsel til de næste 500 år, så affaldet kommer aldrig til at forlade fabrikken som andet end billig, ren og sikker energi.

»Hauge! – Holder E.ON-medarbejderne fri i dag?«. Han griner lidt, for besøgende forundres altid over, at de ikke møder nogen medarbejdere på deres rundtur. Der er 338 af dem, vi gemmer dem bare i administrationen og i kontrolrummet, hvorfra alle processer på værket nøje bliver overvåget hvert sekund.

Støjen vibrerer gennem hele kroppen, da vi træder ind i den 50 meter høje, 30 meter brede og 80 meter lange turbinehal. Her er seks etager op og seks etager ned, når man kikker igennem det åbne gulv af galvaniserede gitterriste. Det knitrer i min høretelefon, og Hauge falder ud, men ud fra hans armbevægelser at dømme har han en interessant historie at fortælle.

Billig og sikker energi
Fra reaktoren leder en 350 grader varm dampcyklus energien frem til et sekundært dampsystem, som presser to ton damp i sekundet frem til hovedturbinen, der skaber 60 procent af energien, og videre gennem de tre turbinesæt, hver med turbinerotorer på fem meter i diameter.

Rygraden i turbinen er en 60 meter lang vandkølet aksel med 60 cm i diameter, som forbinder hovedturbinen og de tre underturbiner. Akslen overfører hele værkets energi til en vandkølet generator, som gennem tre vandkølede stik leder strøm ud i nettet til tre mio. husstande til en samlet værdi af en mio. euro pr. dag.

Hauge dirigerer os ned ad en ståltrappe med åbne gittertrin til det let afkølede og underliggende turbinehalsniveau, hvor dampen fra turbinen bliver ledt gennem seks store kondensatorer for at blive afkølet, kondenseret og recirkuleret til reaktoren.

Reaktoren producerer konstant 3900 MW energi, hvoraf 1400 MW ender ude i ledningerne som elektroner. De resterende 2500 MW bliver brugt til øvrig drift af værket, hvor den største del ender som spildvarme i kondensatoren, hvor den med kølevandet bliver ledt ud i Elben med gigantiske 60 ton vand i sekundet svarende til en kvart procent af den vandmængde, som gennemstrømmer floden. Kølevandets udløbstemperatur er ti grader højere end vandtemperaturen i Elben, hvorfor værket er blevet pålagt en særlig miljøafgift på 150 millioner euro, svarende til 40 procent af værkets omsætning.

Efter en let frokost ruller bussen med teknologifornøjede korsfarere ud gennem gitterporten og hen over voldgraven, men samtidig bliver der gjort særlige forberedelser andetsteds på værket. Flere brandbiler med vandkanoner er ved at blive kørt i stilling, for der er demonstrationer i vente nu, hvor det kommer ud i medierne, at Angela Merkel har besluttet at forlænge Brokdorfs driftperiode.

Fårene og de brogede køer græsser fredsommeligt på marsken omkring Brokdorf, hvor de har selskab af et utal af stillestående vindmøller, der knejser over det klare og efterårsgrønne landskab. Vi ruller i stilhed ud af landidyllen og ind på autobahn med kurs mod hjemlandet, hvor vi for en tid bliver ledsaget af rytmisk passerende elmaster, der med deres bølgende elledninger leverer billig, ren og sikker energi fra Brokdorf til forbrugerne.

Noter:

1)Thorium er et mildt radioaktivt metal med 550 gange større forekomst end Uran 235, og det bliver benyttet i en nedsmeltningssikret LFTR-reaktor.

2) Danmark er det land i verden, som udleder mest CO2 pr. indbygger, når dyrehold i landbruget samt international skibsfart bliver medregnet.