Nye fronter i kønskampen
I et feministisk perspektiv er det afgørende, om det seksuelle møde med manden kan realiseres.
| AF Pernille Rübner-Petersen |
fakta
Jeg er ikke i tvivl om, at det kvindelige begær findes. Men jeg tvivler på, hvorvidt det udleves. Vi ved selvfølgelig ikke, hvad der regulært foregår i soveværelset. Men i de medier og historier, kvinder spejles i udenfor, italesættes sjældent et eksplicit kvindeligt begær. Per Flys nyeste film ’Kvinden, der drømte om en mand’ gør det dog, men desværre, og nok symptomatisk for sådanne historier, er begæret fatalt.
LÆS OGSÅErotisk Per Fly-film forvirrer
Politikens artikel, ’Feminister, det er da nogen, der elsker sex’ (19. Dec.
09), er heller ikke særlig optimistisk for statuering af et kvindeligt begær
endsige formidlingen af det. Billedet på forsiden, der introducerede
artiklen, viste en kavalergang på en kvinde. Skulle det være udtryk for et
kvindeligt begær – en kvindes lyst? Ja, rettet mod en anden kvinde, måske.
Men en kvindes lyst mod en mand er da ikke rettet mod hendes egen
kavalergang … eller hvad? Billedet signalerer, at en kvindes begær er en
refleksion af mandens begær rettet mod hendes krop.
LÆS OGSÅFeminister elsker da sex
Den pornofilm, journalisterne valgte at bruge til at beskrive et kvindeligt
begær eller kvinders lyst, handlede om en kvindelig blotter, som vandrede
rundt i Paris, og som endte med at ’spille’ den af med et massageapparat. Er
pointen med kvindelig pornografi ikke, hvorledes kvindens seksualitet kan
udfolde sig lystfuldt og tilfredsstillende i mødet med manden, eller er det
hendes ’universelle’ lyst forløst i hende selv, der udgør et inspirerende
afsæt for det kvindelige begær?? Ikke just, synes jeg.
Med et feministisk perspektiv på dagsordenen er det interessante og
afgørende, om kvindens seksuelle møde med manden kan realiseres – (vel også)
på hendes præmisser. I pornografien såvel som i virkeligheden.
Privat politik
Pornografi for kvinder er efter sigende under opgradering trods eksemplets
manglende overbevisning. Men en ting er fantasien. Hvordan står det til i
virkeligheden? Lykkes kvinders seksuelle møde med manden i soveværelset?
Feminisme i dag handler meget om de strukturelle uligheder, som er nedarvet
gennem institutioner og kultur. Belært og skræmt af 70’ernes dæmonisering af
mænd som køn, såvel som af den enkelte mand, forsøger vi at skære feminisme
til som reaktion på den strukturelle ulighed, ikke at holde nogen personligt
ansvarlig. Men det betyder vel ikke, at kvindeundertrykkelse generelt, eller
fastholdelse af patriarkalske strukturer, ikke sætter sig igennem privat?
Når vi taler om den strukturelle undertrykkelse eller mangel på
ligeberettigelse, hvorledes sætter denne struktur sig så igennem på et
personligt plan og i intime relationer?
Signalerer den kendsgerning, at rige mænd (stadig) gifter sig med unge, smukke kvinder, at ligestillingen netop ikke er slået igennem?
Oplever kvinder i det daglige samvær, følelsesmæssigt og intellektuelt,
seksuelt og verbalt, lighed eller ulighed? Om ikke på bogstavelig
demokratisk vis, så bare et nogenlunde ligeværdigt afsæt og råderum? Skal
kvinder kæmpe for at få taletid, orgasme, tid til sig selv eller til deres
arbejde?
Der er meget fokus på kvinders overtagelse af hjemmet. Men en ting er at
bestemme farven på væggen, udvælge møblementet og påtage sig den fulde
organisering af familiens gøremål og trivsel. En anden ting er at komme til
udfoldelse (verbalt, seksuelt, følelsesmæssigt) som den person, man nu
engang er. Og med det temperament, man nu engang har.
Feminismen fra 70’erne er udskældt, men måske bør vi igen tale om at gøre det
private politisk.
Forskelle i urinstinkterne
I artiklen ’Fisseflokken lever stadig’ (20. dec. 09) efterlyses »et nyt sæt
spilleregler for mænd og kvinder i det danske samfund«. Menes der mon her
mellem eller for kønnene? og er der forskel? Kan lighed for kønnene
efterstræbes, uden at det sætter sig igennem for dynamikken imellem kønnene,
og er det ønskværdigt eller ej?
LÆS OGSÅFisseflokken lever stadig
Nye ligeværdige spilleregler for kvinder og mænd kan dog nok være svære at
indføre, hvis socialiseringen af mænd ikke er funderet i forhold til at
lykkes som (traditionel) alfahan, som Karsten Borg Hansen beskriver det i
sin kronik ’Den forsvundne mand’ (1. nov. 09). Eller hvis mænd selv mener,
at det faktum, at det genetiske materiale ikke har ændret sig de sidste
40.000 år, betyder, at mænd stadig fungerer ud fra basale jagtinstinkter;
som Nicolaj Steen synes at konkludere i interviewet i forbindelse med sin
film, ’Oldboys: Mænd må gerne græde’ ( 23. dec. 09).
LÆS OGSÅNikolaj Steen: Mænd må gerne
tude
Hvis vi kan indføre nye spilleregler, skal de så kompensere for det, vi
identificerer som forskelligheden mellem mænds og kvinders urinstinkter, så
lighed opnås på arbejdsmarkedet, mens selv samme forskellighed dyrkes og
romantiseres i privatlivet, fordi ’uh – den lille forskel er jo hele humlen’
i tiltrækningskraften mellem mænd og kvinder?
Hvis den udefinerbare, og åbenbart uundværlige, lille forskel f.eks. udmunder
i, at »mænd tænder på ungdom og udseende« og »kvinder (..) på magt og
rigdom«, som K. B. Hansen i sin kronik påpeger, er det så uomgængeligt
’naturligt’? Eller logisk? Er det urmennesket, der trodsigt sætter sig
igennem den opnåede ligestilling og negligerer, at kvinder har adgang til
uddannelse og indflydelse i samfundet og ikke behøver mænds magt og rigdom
for at føle sig betydningsfulde? Eller signalerer den kendsgerning, at rige
mænd (stadig) gifter sig med unge, smukke kvinder, at ligestillingen netop
ikke er slået igennem? Kvinder får uddannelse og tjener penge, men magt og
rigdom opnår de ikke?
Søren Faulis verdensbillede
Med ligestilling og demokratisering mellem kønnene udfordres mænds relationer
til kvinder såvel som til hinanden. Deres indbyrdes rivalisering mister
symbolværdi og betydning, når kvinder ikke er et trofæ, de kan pisse
hinanden af med, men et menneske, som de skal forholde sig til på lige fod
som til andre mænd. Måske er denne ændring bare tilsyneladende. I
virkeligheden konkurrerer mænd fortsat som ind i helvede trods teambuilding
og nye udvidede samarbejdsformer.
I virkeligheden er kvinder stadig noget, der skal erobres, vises frem og
dernæst sættes til siden, for det er blandt ’drengene’ på arbejdspladsen
eller i fritiden, at mænds identitet bekræftes og deres person udfoldes. Når
kvinderne tror, de har, eller når de higer efter et liv sammen med deres
mænd, så har mændene deres egentlige liv uden for hjemmet blandt andre mænd.
I tv-programmet, ’Suzanne Bjerrehuus – hele historien’ (TV 2, 13. okt. 09)
udtaler Suzanne Bjerrehuus, at hun og Asger Aamund kan tale
arbejdsmarkedspolitik hele natten. Mens Asger Aamund i ’Min kone er skide
sur’ (DR 2, okt./nov. 09) udtaler, at mænd vil knalde med konen og så
tilbage til drengene på arbejdet, i fritiden, ude i verden.
Søren Fauli skrev på et tidspunkt i sin kronik, ’Ligestilling er ren utopi’
(Politiken 28. okt. 08), at kvinder er mænds nøglehul til livet, og hvorfor
forstår kvinder ikke det og lever op til det? Det foresvævede ikke Fauli, at
kvinder ikke er sat i verden for at fungere som forbindelsesled til livet
for ham, men at de har deres egen livstråd at spinde. Mens han havde
realiseret sin kunnen som filminstruktør, bebrejdede han nu sin ekskone, at
hun ville realisere sig selv.
LÆS OGSÅLigestilling er ren utopi
For det første må Fauli anerkende, at kvinder er subjekter i egen ret uagtet
hans behov for kompensation for ikke selv at kunne forbinde sig til livet.
For det andet lever vi i en historisk periode, som for længst har
gennemskuet nævnte handel – jeg skaffer, du tager dig af hjemmet og ’livet’
for mig, så jeg ikke føler mig udelukket fra verden, mens jeg halser rundt i
den for at tjene penge – som en katastrofal ubalance i et kærlighedsforhold
mellem mand og kvinde. I stedet for et voksent, ligeværdig forhold til en
kvinde vil han have en mor, der luller ham i sin barm, når verden udenfor
sårer hans maskuline selvfølelse.
Sådan en opfattelse burde være døet ud efter ungdomsoprøret og op gennem
70’erne. Men hvor udbredt er Faulis verdensbillede af kønsrollerne i dag –
egentlig?
Indlejret paradoks
Katrine Munck mente i sit læserbrev ’Feminisme 2.0’ (26. jan. 10), at unge
kvinders ondthed i livet er et større problem, end at veluddannede
karrierekvinder ikke kommer i bestyrelser. Det kan synes sådan, at en
manglende bestyrelsespost er et luksusproblem i forhold til at forsøge at
begå selvmord. Men dybest set er de to mangler – ikke at kunne entre
mandeklubben, ikke at ville livet – to sider af samme sag. Kvinder i dag
opdrages og uddannes til at udvikle og udleve deres subjektivitet. Desværre
er kvinder samtidig omgivet af en gennemgribende kulturel spejling gennem
medier såsom tv, film, magasiner, selvhjælpsbøger, reklamer og mode, som
nedbryder den subjektivitet, som uddannelsessystemet bygger op.
Formelt i loven, i uddannelsessystemet og på arbejdspladsen opfattes kvinden
som subjekt på lige fod med manden med egen drivkraft og vilje, personlighed
og temperament. Men i kulturen og i interaktionen med manden er hun stadig
låst som objekt eller som projektionsskærm for mandens begær, fantasi og
angst.
Måden, man blev kærester på, er bestemt ikke måden at leve sammen på
Den kulturelle spejling kiler sig ind i kvinders selvværd og selvhævdelse:
kvinder er aldrig gode nok, som de er. Kun gennem en fortsat disciplinering
og undertrykkelse af krop, psyke og udtryk kan de blive perfekte og cool nok
til at blive attråværdige og elskværdige.
Forestillingen om den seksuelle og romantiske tiltrækningsdynamik kønnene
imellem står heller ikke mål med ligestillingsbestræbelser på
arbejdsmarkedet og den formelle ligestilling i samfundet. Det betyder en
skizofren opsplitning af kvinders identitet. En, som de er på job med, én,
de skal være privat med – som f.eks. elskerinde/kæreste/kone.
Heri ligger også et paradoks, for det ser jo ud til, at parforhold med hjem
og børn før eller siden afslører kvinden som meget mere handlekraftig,
konstruktiv og moden og manden meget mindre, end den (anti)moderne
datingkultur forsøger at foregive og fastholde. De polariserede kønsroller i
historiefortællingen af mænd og kvinder – hele dét her dreng møder
pige-koncept, som gentager sig i diverse medier (film, reklamer,
tv-programmer, sange) – fastslår, at drengen er et handlende, erobrende
subjekt, og pigen er et afventende kostbart objekt for drengens begær, vilje
og handlekraft.
Kommunikation mellem mand og kvinde
Med denne præmis for samlivet mellem mænd og kvinder er det ikke bare på
arbejdspladsen, at den reelle ligestilling halter bagud. Den giver også
bagslag i privatlivet, når kvinden ikke kan udfolde sig som subjekt i en
gensidig, udvekslende kontakt med manden.
Før kernefamilie og arbejdsliv etableres i ens liv, bør kvinder måske på samme måde som mænd danne en etkønnet klubmentalitet til egen fordel
Pigen socialiserer sig til mand på arbejdsmarkedet, men kommer ikke til tops,
fordi hun er kvinde. I sit personlige liv socialiserer hun sig til kvinde
med traditionelle dyder i overensstemmelse med datingmarkedets præmisser.
Når kernefamilien er etableret, vender hun rundt på en tallerken og bliver
oberst i eget hjem, så hverdagen kan fungere. Hun bestemmer, men bliver ikke
hørt, set eller imødekommet som person. På et tidspunkt bliver hun
sandsynligvis skilt og får en ny mand, hvor hun som person i samlivet har en
lidt bedre chance for at udfolde sig, fordi samlivet med den nye mand, i
modsætning til samlivet med hendes børns far, er adskilt fra hendes liv med
børnene.
Drengen socialiserer sig til mand på arbejdsmarkedet og kommer til tops, hvis
han forstår at manøvre sig op i hierarkiet mændene imellem og vælge de
rigtige legekammerater. Han scorer den perfekte kvinde og lader hende
overtage hjemmet som sit domæne. Han kan alligevel ikke overskue det,
hjemmet, og vil hellere lege med drengene på arbejdspladsen og arbejde over.
Han bliver også skilt, når hans kone vil det, eller fordi han føler sig
kvalt i hjemmet.
Medmindre han indser livskvaliteten ved at være sammen med sine børn og ved at
opbygge et ligeværdigt forældreskab med sin kone. De par er glade forældre
sammen, men hvis de kun kan få seksualiteten til at fungere baseret på
traditionelle, romantiske kønsroller, holder de selvsagt op med at have sex.
Skiftet mellem forældreskab og ægteskab bliver konstitueret som et decideret
skift, fra praktisk dagligdag til romantik med ’uh – den lille uundværlige
forskel’, og for nogle er det skift uoverkommeligt. (De bliver ofte også
skilt!).
Kommunikation mand og kvinde imellem er absolut nødvendig for at gennemleve og
acceptere dette paradoks: at måden man blev kærester på bestemt ikke er
måden at leve sammen på. Maskulinitetsparader og feminitetsmaskerader kan
(måske) fungere fint som optakt, men kommer til kort, når den
følelsesmæssige, praktiske og til dels økonomiske forbundethed og
afhængighed sætter sig igennem. Parallelt med det uundgåelige parløb er man
to voksne subjekter med hver sin dagsorden, i og med livet, som skal udleves
i en vis udstrækning, uanset om disse dagsordener overlapper hinanden eller
ej.
Nye spilleregler
Før kernefamilie og arbejdsliv etableres i ens liv, bør kvinder måske på
samme måde som mænd danne en etkønnet klubmentalitet til egen fordel.
Et identitetsdannende forum for arbejde med sparring, leg og gensidigt
animerende konkurrence. Dvs. et rum, hvor kvinders subjektivitet kan udfolde
sig i egen ret, opstået af og rettet mod karrierefremmende arbejdsindsats og
personligt udviklende gennemslagskraft. Et selvkørende, selvnærende, lukket
system, der for sine ’medlemmer’ afstikker vejen fremad, opad, igennem – til
verden.
Hvordan mænd og kvinder så dater og finder sammen, når kvinder er subjekter i
egen ret – tja – det er her, de nye spilleregler må
opstå.
Se også
- Kvinder om 'Gør-det-selv-manden: Han er for lækker 02. sep 12.15
- Ligestillingsminister: Kvoter er udelukket 08. mar 17.15
- Denne bog burde slet ikke tildeles hjerter 08. mar 15.17
- Manifest er et ekstremt feministisk hovedværk 08. mar 15.17
- S og SF lancerer seks bud på bedre ligestiling 08. mar 13.40
- Kvinder - hvad kæmper I for? 08. mar 13.32
- Cepos-måling: Kvindelige ledere diskrimineres ikke 08. mar 13.14
- TV Kvinder, hvad kæmper I for? 08. mar 13.38
- iByen Erotisk Per Fly-film forvirrer 21. jan 10.04
- iByen Nikolaj Steen: Mænd må gerne tude 23. dec 11.30
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat
ibyen anbefaler
-
16. maj. 2012 KL. 18.13 Biografen Terraferma
- 23. maj. 2012 KL. 07.53 Kunst Emily Wardill
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
-
19. maj 23.22
-
19. maj 19.44
-
19. maj 10.47
- › Se flere
Seneste Skriv
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. maj 10.38
-
24. maj 00.01
-
23. maj 12.04
-
23. maj 13.36
-
24. maj 00.01
-
23. maj 14.48
-
23. maj 00.01
-
19. maj 18.55
-
21. maj 10.34
-
23. maj 11.02
Mest læst i går
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|
















God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR