København dukker frem bag skyerne med sine mange smukke tårne fra tidligere århundreder. Flyet slår et smut over Øresundsbroen for at kunne lande i Kastrup Lufthavn. Jeg er snart hjemme igen efter en lærerig tur til Shanghai. Det giver stof til eftertanke.

Shanghai repræsenterer det nye Kina. Et Kina, som vi skal forholde os til som konkurrent og medspiller i vores planer for København som Danmarks hovedstad. Men faktisk også for hele Danmark som land.

Hvordan får vi skabt endnu mere vækst, dynamik og konkurrencevilje i København og Danmark?

Københavns konkurrenceevne og vækst er ikke på niveau med de storbyer, vi ellers sammenligner os med i Europa. Det har betydning for ikke kun København, men hele Danmark, idet hovedstaden i mange tilfælde er med til at skabe vækst ud over kommunegrænsen. Den utilfredsstillende tilstand skal vi ændre.

Omdrejningspunktet bliver, at der skal skabes vækst ved at få forskning og erhverv til at spille sammen, ligesom vi skal tiltrække og fastholde talenter og virksomheder. Samtidig med at vi profilerer os på, at vi skaber bæredygtige løsninger inden for klima- og miljø.

Succesen opnår vi gennem målrettet fokus på erhverv og viden. Talrige elementer skal plejes, justeres og udvikles, for umiddelbart indeholder erhvervspolitik lidt af det hele: Uddannelse, forskning, beskæftigelse, innovation, grøn vækst, investeringer, transportmuligheder er nogle af nøgleordene. Alle brikker er vigtige for, at vi skal lykkes.

Det er ikke enkelt, men udfordrende og nødvendigt. Ellers taber vi det internationale spil og kan måske stadig om 100 år kun nyde synet af tidligere århundreders byggerier og undre os over, hvorfor København fortsat blot er en hovedstad, men hverken metropol eller kosmopol i det 21. århundrede.

Overordnet mener jeg, at det er væsentligt at holde hjulene i gang på alle felter. Bl.a. som vi gør i København: investerer os ud af krisen ved at afsætte ressourcer til nybyggeri for at styrke beskæftigelsen og hjælpe unge i gang med en uddannelse eller job. Ikke som regeringen, der med deres liberalistiske tanker om en nulstat snarere svækker Danmarks erhvervsliv.

Et absolut afgørende parameter for erhvervslivet er adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det er talentet snarere end skat og lønniveau, der viser sig at have betydning for internationale virksomheder, når de vurderer, om et sted er attraktivt for investeringer og placering af afdelinger.

Vi har brug for alle hænder og hoveder. Det gælder både håndværkere, fabriksarbejdere og højtuddannede forskere. Vi har langt højere lønninger i Danmark end i andre lande og et højt velfærdsniveau – på trods af den kritik og de udfordringer, vi står over for. Det skal der kæmpes for at fastholde. Det gør vi ved, at så mange mennesker som muligt fuldfører en uddannelse. Talrige undersøgelser har vist, at uddannelse er med til at skabe vækst.

En undersøgelse foretaget af Jan Rose, professor ved CBS, viser, at en højtuddannet medarbejder er lige så produktiv som to ufaglærte, samt at en vækst på 1 procentpoint i andelen af højtuddannet beskæftigelse vil betyde en stigning i bruttoværditilvæksten på ca. 1 procent.

Højtuddannet arbejdskraft er dog inden for nogle felter en mangelvare. I København tager 33 procent af befolkningen en videregående uddannelse. Det er en pæn midterplacering i forhold til andre byer, vi kan sammenligne os med, dog ligger Stockholm på over 40 procent og Helsinki og Oslo på knap 40 procent. Vi skal derfor styrke hele uddannelsesområdet. For midterplaceringen er ikke tilfredsstillende.

Særlig vigtigt for at udvikle viden og talent er, at vi plejer universitetssektoren. Københavns Universitet er det bedste i Norden, men på verdensranglisten ligger det som nr. 48. I Europa har vi kun 4 universiteter blandt de 20 bedste i verden. Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det er godt nok.

Forskningen skal være excellent og have rødder i stærke forskningsmiljøer. Udviklingen af Nørre Campus i København, hvor vi samler flere forskningsinstitutioner inden for natur- og sundhedsvidenskab, skal fremme, at Nørrebro bliver en international stærk vidensbydel, der kan konkurrere med resten af verden og tiltrække de bedste ressourcer.

Kvalificeret arbejdskraft vil dels tiltrække investorer og internationale virksomheder, dels vil det hindre en del af den virksomhedsflugt, vi oplever fra Danmark. Der er andre faktorer, vi inden for problemstillingen med virksomhedsflugt til udlandet ikke kan ændre på – eller som i hvert fald er langt sværere at gøre noget ved. Det handler om, at forskning kan være billigere i andre lande, f.eks. den arbejdstunge udvikling som programmering, der i dag i stor stil flyttes til Indien.

Der kan være fordele ved at udvikle produkter eller dele af produkter på de nærmarkeder, som de sælges på. Og det kan give bedre resultater og sammenhæng, at forskningen følger produktionens udflytning. Derfor bliver vi nødt til at fokusere på de attraktive elementer, som vi kan forbedre og udvikle, såsom vores talentmasse.

Samtidig skal vi være opmærksomme på, at Kina ikke blot er producent i den nye verdensorden. På 10 år har Kina femdoblet antallet af publicerede forskningsartikler. En stigning, som ikke mange andre kan leve op til. Kina bliver derved i lige så høj grad et land, der udvikler og skaber viden. For ikke at få baghjul på verdensplan er det derfor centralt, at vi fremmer uddannelse og forskning. Dette behov afspejles også af, at 70 procent af Dansk Industris medlemmer ser forskning, udvikling og innovation som en forudsætning for fremtidens vækst. Det er altså bare om at trække i arbejdstøjet og prioritere uddannelse og forskning, for den er altafgørende for os.

Vi har som de andre EU-lande forpligtet os i Barcelona-målsætningen frem mod 2020 til at bruge 3 procent af BNP på forskning og udvikling. Den offentlige forskning skal udgøre 1 procent, og erhvervslivets andel er på 2 procent. I 2008 lå Danmark i den gode ende af lande, der er ved at indfri målsætningen med erhvervsmæssig investering i forskning på over 1,5 procent af BNP.

Men vi er langt fra at leve op til bl.a. en rollemodel som Siemens, der har afsat forskningsmidler på 25 milliarder kroner om året – næsten det samme som alle danske virksomheder tilsammen. Siemens samarbejder med 750 universiteter i verden. Et af dem er Danmarks Tekniske Universitet, der inden for vind- og vandteknologi kan konkurrere på verdensplan med forskning og talentmasse. Det er eksemplet på, at vi med den bedste forskning og de bedste kandidater kan bane vejen for at vinde videnskapløbet.

LÆS OGSÅ Her er visionen for fremtidens København

Det vil have afgørende betydning for vores fremtidige vækst, at vi på trods af den nuværende krise ikke sparer på uddannelse og forskning, men ser begge dele som investeringer i fremtiden. Derudover er det vigtigt, at vi som i København arbejder ud fra målet om, at der skal være plads til alle slags mennesker. København skal være rummelig og mangfoldig.

En undersøgelse fra Mandag Morgen har nemlig vist, at Sverige tiltrækker fire gange så mange ingeniører fra tredjeverdenslande som Danmark. Og det på trods af, at Sverige har et højere skattetryk og et lavere lønniveau. Det er ikke tilfredsstillende, at vi med regeringens og Dansk Folkepartis fremmedfjendske politik har et image i verden som et sted, man på grund af sin baggrund ikke skal søge arbejde. Vi må lære at favne bredere og være mere tolerante, samtidig med at vi formår at integrere de nyankomne i vores danske samfund.

Innovation er endnu et kodeord for, hvordan vi kan skabe dynamik og vækst i København og Danmark. København halter igen efter andre europæiske lande, hvis man sammenligner antallet af patenter. Antallet af danske patenter er halvt så højt som i Stockholm og en tredjedel af antallet i München. For at styrke udviklingen på dette felt bør innovation indtænkes i erhvervslivet i alle politikområder. Alt fra offentlig indkøbspolitik til skat og regulering skal tænkes sammen med et innovativt erhvervsliv for derigennem at udvikle nye løsninger.

Hvis eksempelvis staten har pris som eneste indkøbsparameter, vil det betyde, at den danske stat vil importere stadig flere udenlandske produkter. Og efterlade de danske produkter på et marked, hvor de bliver udkonkurreret. Det er desværre dette, regeringen er gået efter, til stor skade for vores erhvervsliv.

De offentlige indkøb udgør så omfattende en del af den danske økonomi, at et ændret indkøbsmønster vil få en enorm betydning for erhvervsudvikling. Eksempelvis vil mere energivenlige og miljørigtige faktorer understøtte en sund udvikling af nye produkter og dermed styrke erhvervslivet.

Vi så det i sin tid med vindmølleindustrien. Staten valgte at støtte miljøvenlig strøm med en merpris, hvilket har ført til, at Danmark i dag er verdens førende vindmøllenation. Med udbygning af det danske sygehusvæsen er der igen en ny mulighed for, at staten kan satse på at udvikle nye produkter i samarbejde med erhvervslivet.

I København har vi med satsningen Grøn Vækst forpligtet os til at udvikle byen, så den er klar til at modtage 60.000 nye københavnere frem til 2025, uden at miljøet belastes yderligere, og byudviklingen skal skabe efterspørgsel på nye energi- og miljøteknologier. Det kræver innovation og vilje til at skabe attraktive rammer for cleantech-virksomheder, nye grønne løsninger, miljøvenlige bymiljøer, transport og sidst, men ikke mindst en CO2-neutral storby i 2025.

Alt i alt et rigtig spændende projekt med København som et laboratorium for grønne løsninger og et udstillingsvindue til verden om, hvordan de udfordringer, vi står over for på verdensplan, kan løses på utraditionelle måder. Vores mål nås ved, at vi opbygger partnerskaber med virksomheder og vidensinstitutioner om grønne løsninger og investeringer. Vi satser bl.a. på nye energisystemer, lavenergiforsyning i byudviklingsområderne, infrastruktur for cykler, el- og brintbiler mv. På den måde skabes vækst og job, og vi kan opfylde vores klimamål.

Infrastruktur og tilgængelighed til København skal være i orden. Øresundsbroen har lige fejret 10 års jubilæum med kæmpe succes – både for bilisterne og løberne til og fra Sverige – og endnu en bro overvejes. Samarbejdet i Øresundsregionen skal plejes og blive endnu tættere, end broen har formået ind til nu.

Vi skal ud over status quo og være mere ambitiøse. En metrolinje til Malmø kan være med til at oparbejde et endnu tættere samarbejde på tværs af Øresundsregionen. Vi har brug for hinanden for at skabe vækst og beskæftigelse, tiltrække internationale events og blive bindeleddet mellem Nordeuropa og Skandinavien.

Med den kommende Femern-forbindelse åbner der sig nye muligheder for netværk til resten af Europa, som skal bruges. Der skal være højhastighedstog på strækningerne København-Århus og København-Hamburg som centrale ruter. Det er katastrofalt, at vi har en trafikminister, der ikke er villig til at se i øjnene, at det er oplagt for vores position og fremtidige vækst i København og Danmark, at vi skal med fra starten med en strategi for højhastighedstog for at blive knudepunktet for Ørestadsregionen, ja hele Nordeuropa.

Det er manglende forståelse for, hvad en central international kontakt betyder for fremtidens udvikling. Højhastighedstog vil få betydning for hele vores transportsystem – også for flytrafikken, hvor Kastrup Lufthavn kæmper for at bevare sin plads på verdenskortet. Københavns Kommune støtter op om udfordringerne så godt, vi kan. For uden tog- og flyadgang til resten af verden ender vi som en blindgyde.

Det er så vigtigt at dyrke, udbygge og forbedre vores vigtige trafikknudepunkter for at være en attraktiv hovedstad og et attraktivt land for investorer, virksomheder og store internationale arrangementer.

Fragtskibe skal desuden kunne komme til København i velfungerende terminaler, så vi ad søvejen kan bevare en vigtig handelsrute. Vi skal bruge vandet omkring København på bedste vis, både så københavnerne kan nyde sommeren fra nye badeanlæg og -strande, men så sandelig også for at manifestere, at vores containerterminal er en station på verdensmarkedet.

LÆS OGSÅ Turisterne flygter fra hovedstaden

Sidst, men ikke mindst skal vi sikre, at fremtidens store krydstogtskibe stadig lægger til i Københavns Havn. Østersøregionen er det tredjemest besøgte krydstogtsmål, og København indtager førstepladsen som mest besøgte krydstogtsby i denne region. Vi skal være attraktive og tilbyde forhold, som er Danmark værdige. Det gør vi ved at skabe et nyt område i Nordhavn, bl.a. med en helt ny krydstogtsterminal – der naturligvis er bæredygtig i forhold til vores ønske om at profilere København på klima- og miljøområdet.

Nordhavn i København skal være vores Manhattan med højhuse, rekreative oaser og mange mennesker – beboere, erhverv og turister. Et nyt, attraktivt og internationalt byliv i havnen med direkte adgang til by og vand. I disse år planlægger vi løbende en fremtidig bydel med 40.000 nye københavnere og 40.000 arbejdspladser. Det skal være denne bydel, der ud over Københavns fine gamle tårne viser, at der så sandelig er sket noget i København, når vi flyver ind over byen om 100 år.

Det skal kunne ses og mærkes, at byen har sat dagsordenen inden for bæredygtighed og været med fremme i vækst og udvikling. Nordhavn er et fantastisk spændende projekt, som vi de næste mange år kommer til at drøfte talrige gange. Jeg glæder mig over, at vi kan være med til at skabe en bæredygtig ny bydel, hvor vi viser, hvordan byplanlægning, vækst og livskvalitet kan mødes og gå hånd i hånd i en kosmopol.

Det er klart, at København for at opnå alle disse mål ikke kan stå alene. Vi er en by, en kommune, men vi er også hovedstad. Det forpligter til et godt samarbejde mellem København og særligt staten, men også regionen. Vi kan ikke med vores egne kommunalpolitiske initiativer og mål eller for københavnernes egne penge leve op til det at være en international tiltrækningsmagnet, der genererer vækst til hele landet.

Staten må yde sin del af kagen og tage ansvar for at være med til at udvikle og skabe en metropol. Et attraktivt knudepunkt, der sætter Danmark på verdenskortet og forrest i videnkapløbet, så vi kan skabe den vækst og udvikling, vi higer efter. Man kan til tider sætte spørgsmålstegn ved, om regeringen nu også har erkendt dette. Hvis den borgerlige regering ikke har og gør, må vi se på, at Shanghai og andre byer overhaler os, mens København og Danmark står stille.

Jeg håber, at fremtidens København blander vores unikke gamle bys tårne med moderne bydele, der markerer, at det er her, fremtiden er. Hvor hovedstaden er en pulserende international og bæredygtig storby, der rummer internationalt erhvervsliv, forskning og arrangementer. Det kunne jo være på sin plads at huse Expo 2022 i København i en mindre udgave end den, jeg lige har besøgt i Shanghai.

København og Danmark har nemlig rigtig meget at byde på og vise frem. Vi skal ikke holde os tilbage. Vi har visionerne. Vi skal blot op i gear, dyrke mulighederne og have viljen til vækst. Det er vejen frem – så resten af verden har os med i deres investerings- og vækstplaner. Det er vores københavnerfortælling. Det er fremtiden, der er i København.