Næsten 400.000 børn er lige nu i fare for at dø af sult i Niger. Det svarer stort set til befolkningstallet i Århus og Aalborg tilsammen. Billederne fra tidligere sultkatastrofer gentager sig. Udspilede maver, udhulede kinder, børn, der vejer 3-4 kilo – eller det samme som en dansk nyfødt – når de er 2 år gamle.

Denne gang ser vi det bare ikke. Ikke et ord om sultkatastrofen her midt i sommervarmen. Men det foregår lige her og nu. Og hjælpen lader vente på sig.

Sahel-området i det vestlige Afrika er ramt af en massiv sultkatastrofe. Og et af verdens fattigste lande, Niger, er hårdest ramt. FN’s koordineringschef i landet udtaler, at krisen er af en størrelse, som vi ikke har set tidligere. En halv million nigerske børn lider af moderat akut underernæring, og 87.000 lider af svær akut underernæring.

Den svære form for akut underernæring kræver medicinsk behandling, og den moderate form kan kureres med ernæringsrige kosttilskud flere gange dagligt i fire til seks uger. Unicef og Nigers regering anslår, at dette tal vil blive firedoblet i de kommende måneder, hvis ikke det internationale samfund griber ind.

Det betyder, at 1,2 millioner børn vil være underernærede, og 384.000 børn vil være svært underernærede – og mange af dem vil dø eller få varige skader.

Folk skrider til desperate handlinger, som vil skabe flere problemer for dem på lang sigt – for eksempel spiser de kun et måltid om dagen, spiser mad beregnet til dyr, eller de sælger husholdnings- og landbrugsredskaber og dyr, som er altafgørende for, at de kan komme på fode igen.

På trods af mere end seks måneders advarsler har finansieringen til nødhjælpen været meget lille og langsom. FN har udstedt en appel blandt medlemslandene på 107 millioner dollar til indsats mod krisen, men denne er endnu ikke opfyldt. FN’s fødevareprogram (World Food Programme) mangler 37 millioner dollar, men selv hvis de fik dem i morgen, vil det ikke være nok til at følge med den stigning, der er i antallet af mennesker, der mangler mad.

Så det er altafgørende, at verdens regeringer kommer på banen og bidrager med at finansiere hjælpen til de ramte i denne krise.

Allerede inden denne katastrofe for alvor ramte i foråret, var Niger et af de værste steder at vokse op. Uhyggelige statistikker viste, at et ud af seks børn dør, inden de fylder 5 år, og en ud af syv mødre dør af fødsels- eller graviditetskomplikationer. Men statistikkerne kan tilsyneladende blive værre.

Underernærede mennesker er markant mere modtagelige over for sygdom end normalt ernærede, fordi deres immunforsvar er svækket – og sygdomme hindrer optagelse af essentielle næringsstoffer, så det skaber en nedadgående spiral. Med begyndende regntid i Niger vil den del af befolkningen (og husdyr), som er akut underernæret, være ekstremt udsat for at dø af de sygdomme, der ofte følger med regntiden, som for eksempel lungebetændelse og malaria.

Hvis hjælpen ikke øges i løbet af de næste uger, kan Niger risikere at miste en hel generation af børn. Vi anslår, at 400.000 børn risikerer at dø af sult eller almindelige sygdomme.

Men også de, der overlever, vil være skadet for livet. Selv korte perioder med sult og underernæring kan nemlig have store konsekvenser for børns mentale og fysiske udvikling. Forskning viser, at der er en betragteligt forhøjet risiko for uoprettelige hjerneskader hos småbørn, der har været underernæret – eller som er født af gravide underernærede.

Undersøgelser fra Etiopien viser, at underernæring kan betyde tab hos børnene på op til 15 IQ-point. Større børn over 5 år, der bliver ramt af sult, mærker også konsekvenserne. For når sulten gnaver i maven, er det umuligt at følge med i skolen eller lære nogen af de basale færdigheder, der er nødvendige for at kunne klare sig senere.

Det betyder, at børnene på længere sigt vil få sværere ved at følge med i skolen og dermed sværere ved at komme ud af fattigdomsspiralen. Og derudover bliver mange børn tvunget til at migrere til de større byer, hvor de skal arbejde, tigge eller prostituere sig for at overleve.

En ting er de tørre tal, og de billeder og ord, som krisen bliver for os herhjemme. Men for Nigers befolkning er det dødelig alvor. Dr. Arouna er overlæge på et af de centre for underernærede børn, som Red Barnet støtter. Og for ham er situationen til at få øje på. Et enormt antal børn kommer til centrene.

Og dr. Arounas beretninger vidner om, at børnene er i en forfærdelig forfatning, når de kommer her. De har mave- og tarminfektioner og infektioner i luftvejene – og fælles for dem er, at de er alvorligt undervægtige. I de værste tilfælde er de så svage, at de ikke engang kan spise selv, så lægerne bliver nødt til at made dem med sonde og samtidig forsøge at stimulere deres appetit, for at de kan komme sig.

Og det er svært, for når de har sultet så længe, at de har mistet appetitten, er de ude af stand til at blive raske. Dr. Arouna er en af de ildsjæle, som kæmper mod både tiden og ressourcerne for børns overlevelse. Men selv de børn, der har fået behandling, er ikke sikret mod sultedøden. Dr. Arouna er nødt til at udskrive børnene og sende dem hjem igen, når de er kommet sig og har genvundet deres appetit.

Men vi ved, at der ikke nødvendigvis er mad nok til dem dér – og uden tilstrækkeligt kalorieindtag vil effekten af behandlingen hurtigt aftage – og de ender med at blive syge af sult igen.

Med de ressourcer, vi har nu, kan vi ikke følge børnene hele vejen hjem, og det er dybt frustrerende. Men hvis de internationale appeller om yderligere støtte til nødhjælpsarbejdet i Niger fra både os og andre organisationer bliver imødekommet, ville det være muligt at oprette særlige stabiliseringscentre, hvor børn kan få hjælp til at bevare deres helbred efter behandling for underernæring.

Og det ville måske endda blive muligt at støtte familier i selv de fjerneste egne til at forsørge deres børn.

Vi har set det før. Også i Niger og dets nabolande i Sahel-området. I virkeligheden er denne sultkatastrofe en klassisk problemstilling. 80 procent af Niger er dækket af ørken. Fejlslået høst på grund af tørke og en stigning i fødevarepriserne har efterladt mere end halvdelen af befolkningen – eller mere end 7 millioner mennesker – uden mad.

Og som i så mange andre af de tørkeperioder, vi har set i området, har det betydet, at folk begynder at tære på det, der ellers skulle have sikret deres fremtid. De spiser deres såsæd, sælger eller spiser deres kvæg eller sælger materialerne til deres huse. Eller de migrerer til de store byer i håbet om, at der er arbejde og måske mad at finde. Men ofte betyder det blot yderligere forarmelse.

Det er formentlig ikke sidste gang, Nigers børn oplever sulten gnave. Klimaforandringer og de stigende fødevarepriser betyder, at vi kommer til at se mange flere sultkatastrofer de kommende år. Og det rejser jo unægtelig spørgsmålet om, hvorvidt vi som henholdsvis nationer, humanitære organisationer og verdenssamfund er godt nok gearede til at håndtere kriserne – og måske endda forhindre, at de kommer til at koste så absurd mange menneskeliv.

Hjælp her og nu er naturligvis ikke nok. For Niger og de øvrige berørte lande er der også behov for en indsats på den længere bane. For uden en humanitær indsats, der skuer lidt længere ud i fremtiden, end til denne katastrofes munde er mættet, ender vi med at stå her igen og igen.

Vi risikerer at efterlade lande som Niger på bunden af et hul, de aldrig kommer helt op af, før den næste sultkatastrofe rammer. Og hvis vi ikke knækker kurven nu, bliver den næste katastrofe kun større og dyrere i antal menneskeliv og i kroner og øre, fordi den rammer et samfund, der er lagt endnu mere ned, end det er nu.

Hjælp til sundhedsindsatser vil være altafgørende for at sikre underernærede børn en ordentlig fremtid. Vi ser bekymret på, at det gratis sundhedssystem i Niger er ved at kollapse – en udvikling, der vil få fatale konsekvenser for især børn og gravide.

For eksempel foregår mange af landets behandlinger af underernærede børn gennem de statslige sundhedscentre. Det statslige sundhedssystem er dybt afhængigt af udviklingshjælp fra andre lande – men mange har valgt at fryse denne hjælp til Niger efter statskuppet i februar.

Når vi nu ved, at klimaforandringerne og verdens fødevarepriser vil betyde flere sultkatastrofer, kan det godt undre, at der ikke rundt om i verden bliver gjort mere for at forhindre de helt uacceptable konsekvenser, sådanne katastrofer får.

Vi har brug for bedre og mere gennemtænkte løsninger og en langt bedre sammenhæng mellem nødhjælp og langsigtet udviklingsbistand og samtidig bygge på den optimisme og vækst, der også er i Afrika.

Det bliver i stort omfang tilstræbt i dansk humanitær- og udviklingsbistand, og der er fokus på en række initiativer, også i den private sektor, der skal gøre befolkninger bedre i stand til at overleve tørke og sultperioder, finde alternative leveveje, skabe vækst og reducere effekterne af de katastrofer, der rammer oftere på grund af blandt andet klimaforandringer. Det er prisværdig sammentænkning, og man kan håbe, at der kommer handling og tilstrækkelig udviklingsbistand bag ordene.

Sidst vi så en så alvorlig fødevarekrise i området i 2005, var indsatsen også for langsom, hvilket dengang også skyldtes, at den daværende regering i Niger nægtede at tale om sultkatastrofen – og ikke ville acceptere international hjælp, før det var for sent.

Det kostede ikke alene menneskeliv, det betød også, at folk var endnu længere om at komme ovenpå igen. Nu beder Niger om hjælp – og rige lande som Danmark bør hjælpe yderligere, inden det er for sent. Regeringer og internationale sammenslutninger verden over er nødt til at tage ansvar for at sikre en effektiv og hurtig levering af nødhjælp og hjælp til Nigers udvikling.

Dr. Arouna, som hver dag står med børns liv i hænderne, udtrykker det således: »Det gør ondt i hjertet at se denne krise. På nationalt niveau ved vi godt, hvorfor krisen er opstået. Men Niger er et fattigt land. Vi prøver at vise, at vi gør en ægte indsats, men vi har ikke midlerne til at løse krisen selv. Vi lægger i sandhed vores fremtid i jeres hænder og håber, at vi kan få hjælp nok til at sørge for, at hovedparten af Nigers børn vil kunne opleve deres 5-års fødselsdag«.

Red Barnet og andre organisationer udfører allerede et omfattende, livreddende hjælpearbejde i landet, men uden flere penge til helt basal nødhjælp vil denne katastrofe blive værre end noget andet, vi før har set i Niger. Du kan redde et barns liv for de 400 kroner, som det koster at gennemføre en behandling af et barn, der lider af svær akut underernæring.