Vi vil have friheden tilbage
Den sociale arv forøges, og ulig heden vokser under VK-regeringen. Nu vil vi sætte en anden dagsorden i København.
| AF Camilla Burgwald, Manu Sareen og Anne Vang |
fakta
I København er SF, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne gået sammen om et fælles projekt: at skabe en by, københavnerne kan være stolte af.
En levende, pulserende, nytænkende, modig, mangfoldig, solidarisk og
omsorgsfuld by. Sammen vil vi sætte en værdipolitisk dagsorden, der
adskiller sig markant fra de borgerliges.
Vores dagsorden er klar
og kan udtrykkes meget kort: Vi vil have friheden tilbage. Anders Fogh har
nemlig tilsyneladende sat sig for at fjerne friheden fra vores samfund, og
det kalder på en stærk dagsorden fra centrum-venstre.
SF,
Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne hylder alle friheden. Alle tre
partier definerer den positivt: Vi hylder friheden til at udleve vores
potentiale og friheden til at være forskellige. Vi synes, at friheden får
trangere og trangere kår under den borgerlige regering. Det gælder både
kommuners frihed, de offentligt ansattes frihed og det enkelte menneskes
frihed. I det følgende vil vi stille vores diagnose af statsministerens
trang til at fjerne både kommuners og individers frihed og fortælle om det
helt oplagte fælles projekt, vi ser for SF, Det Radikale Venstre og
Socialdemokraterne: at kræve friheden tilbage.
Som
kommunalpolitikere kan vi i vores egen dagligdag mærke, hvordan kommunernes
frihed svinder ind. Vi bliver syltet ind i lovkrav, minimumsstandarder og
puljestyring. Regeringens hang til kontrol med kommunernes opgaver og det
åbenlyse ønske om ensretning har store konsekvenser for det kommunale
selvstyre – og for danskerne. Der er jo netop kommunalt selvstyre, fordi
forskellige kommuner bør have lov til at tackle opgaverne forskelligt. Der
er ingen regel, der foreskriver, at de samme løsninger fungerer både i Ny
Kolding Kommune og København. Tværtimod. Al forskning siger, at der er et
stort samfundsøkonomisk potentiale i at lade kommunerne tilpasse deres
service til netop deres borgeres præferencer. Samtidig er det en vigtig del
af vores demokrati, at visse beslutninger træffes i kommunerne, tæt på
borgerne. Derfor er det en politisk deroute at give køb på kommunernes
frihed.
Situationen forværres yderligere, når man tænker på alle
de penge, regeringen bruger på at opfylde sin kontroliver. Kontrol af
minimumsstandarder og krav om dokumentation af alt mellem himmel og jord
koster penge. Når danskerne har protesteret mod, at regeringen tvinger
kommunerne til at skære ned i velfærden, har regeringen blot rystet på
hovedet og sagt, at der skam bruges masser af penge. Det er en sandhed med
modifikationer. Regeringen glemmer også at fortælle, at den tvinger
kommunerne til at bruge en større del af budgetterne på administration,
kontrol og bureaukrati. Resultatet er klart for danskerne, der jo benytter
kommunens tilbud. Færre varme hænder og flere kolde.
I
København forsøger vi at sætte en anden dagsorden. Vi mener, at de
københavnske skatteborgeres penge skal bruges til velfærd i stedet for til
administration og papirnusseri. Derfor forpligter vi os til at gå kommunens
organisering igennem og se, om vi ikke kan rykke midler fra kold
administration til varm velfærd.
Vi er allerede i gang på
skoleområdet, der i mange år har været præget af uigennemsigtighed og
overadministration. Vi forpligter os til at gå ældreområdet minutiøst
igennem for at se, om vi kan rykke penge fra administration til hjemmehjælp
og mere tid til pleje og omsorg på byens plejehjem.
Frustrationen
over, at regeringen trækker i den modsatte retning, bliver så meget desto
større for os. Derfor beder vi vore tre partier på landsplan stoppe de
indbyrdes skænderier og sætte en anden dagsorden end regeringen: Vi skal
kræve kommunernes frihed tilbage.
Den udstrakte kontrol har
også menneskelige omkostninger for de ansatte i den offentlige sektor.
Tilliden til den enkelte erstattes af skemalagte hverdage, hvor de ansattes
selvstændige beslutninger er begrænset til et minimum. Det er ærgerligt, for
vi har nogle meget engagerede og motiverede mennesker ansat i den offentlige
sektor. At pille ansvar, tillid og selvstændighed ud af arbejdsdagen, så det
eneste, der står tilbage, er behovet for at løbe hurtigt mellem de
forskellige skemalagte opgaver, er den sikre vej til at fjerne den
motivation. Det er også den sikre vej til at fremmedgøre de ansatte fra
deres eget arbejde.
Naturligvis skal der være en kontrol med de
ansatte i den offentlige sektor. Af hensyn til danskernes retssikkerhed må
der aldrig herske tvivl om, at den rigtige ydelse bliver leveret. Men det
kan også gå for vidt.
Det er gået for vidt på de
plejehjem, hvor afføringsskemaer, pilleforbrugskurver og stærkt skemalagte
hverdage erstatter den personlige kontakt mellem medarbejdere og gamle.
Det
er også gået for vidt, når besynderlige regler erstatter den enkelte
medarbejders frihed til at træffe et fornuftigt valg i almindelige
hverdagssituationer. Tag for eksempel de småtspisende ældre på vores
plejehjem. De er nogle gange så underernærede, at det er helbredstruende.
Ville det ikke være en god idé at tage dem med ud i køkkenet for at bage
boller, mærke duftene og på den måde få dem lusket til at spise lidt? Jo,
utvivlsomt. Der foreligger bare en regel om, at de ældre ikke må færdes i
køkkenet – heller ikke selv om både de og personalet skulle mene, at det er
en god idé.
Eller hvad med en af medarbejderne, som gerne vil
sidde sammen med de gamle og drikke en kop kaffe? Er det ikke en god idé?
Jo, utvivlsomt. Der foreligger bare en regel om, at medarbejderne ikke må
drikke de gamles kaffe – de skal gå ud i deres eget rum og lave kaffe for
egne penge. Vores velfærdssystem er syltet ind i besynderlige regler, som
ofte forhindrer fornuftige løsninger i dagligdagssituationer.
I
København forsøger vi at sætte en anden dagsorden end regeringens. Vi har et
mål om at blive bedre til at sætte hver enkelt københavners behov i centrum
for de velfærdsydelser, vi leverer, og blive langt bedre til at anvende de
kommunalt ansattes specifikke viden og erfaringer fra arbejdssituationen til
at tilrettelægge den bedste velfærd for borgeren i dagligdagen. Både
københavnere og ansatte har glæde af et velfærdssystem, der i højere grad
tager afsæt i den enkelte borgers behov, viden og livssituation og giver
plads til individuelle løsninger. Derfor er vi indstillet på at lave forsøg
med øget selvforvaltning på kommunale arbejdspladser. På ældreområdet vil vi
gerne lave forsøg med i et enkelt distrikt at give hjemmehjælperne
visitationsrettigheder samt lade dem planlægge deres eget arbejde i små
selvstyrende grupper. Ligeledes på plejehjem.
Vores målsætning
om tillid og frihed til den enkelte ansatte kompliceres desværre af
situationen på Christiansborg. SF, Det Radikale Venstre og
Socialdemokraterne i København kræver de ansattes frihed til selv at træffe
beslutninger tilbage.
Den enkelte danskers frihed bør for SF, Det
Radikale Venstre og Socialdemokraterne være det allervæsentligste at værne
om. Alle danskere skal have frihed til at vælge sig den livsbane, de ønsker
– uanset social baggrund. Vi vil ikke acceptere, at danskernes frihed
begrænses af deres hudfarve, køn eller forældrebaggrund. Det kan ikke tages
for alvorligt, at vores frihed bliver begrænset under den nuværende
regering. Det bliver vigtigere og vigtigere for ens livschancer, hvor man
kommer fra. Den sociale arv forøges, indkomstmobiliteten falder, og
uligheden vokser.
Selv om regeringens ministre får skældud, når de
åbent hylder ulighed som et godt princip, er det et faktum, at uligheden
vokser under den nuværende regering. Når uligheden vokser, fører det til
ufrihed for de mennesker, som bindes af deres sociale baggrund.
I
København forsøger vi at sætte en anden dagsorden. En frigørende dagsorden.
Vi har taget initiativer for at begrænse den sociale arv i folkeskolen,
fjerne den indflydelse, som køn, alder og etnicitet kunne have på jobsøgning
og sætte ligebehandling på dagsordenen hos kommunens ledere. Vi vil nemlig
ikke reducere frihedsbegrebet til at handle om at kunne vælge mellem
forskellige velfærdstilbud, ligesom regeringen gør det.
For
os handler frihed om livschancer og muligheder. Derfor handler frihed også
om lighed. Og derfor har vi også brug for vore partier på landsplan. Til at
fjerne de tiltag, som regeringen har indført, og som mindsker vores frihed
fra den sociale baggrunds tvang. Tiltag som kontanthjælpsloft, starthjælp,
skattestop, fjernelse af ubegrænset danskundervisning til indvandrere og
mindskelse af den voksentid, vores børn har. I København er vi ret ligeglade
med, om ordene loft og stop er nemme at kommunikere. For os handler det om
at sikre alle danskere retten til selv at vælge fremtid uafhængigt af social
baggrund.
Vores dagsorden i København – for kommunen, ansatte og
borgere – er altså en frihedsdagsorden. Det er der brug for. I sig selv er
det egentlig ganske tragikomisk, at der er så hårdt brug for det. For er det
virkelig en liberalistisk dagsorden at fjerne vores frihed? At rykke fokus
fra individet til systemet? At begrænse kommunernes ret til at tilpasse
deres velfærdstilbud til netop deres borgere? At fjerne medarbejderens ret
til at tilpasse sig det enkelte menneskes situation nu og her? At fjerne det
enkelte menneskes frihed til at udleve sit potentiale til gavn for hele
samfundet?
Regeringen er i sin iver efter at fjerne friheden for
alle og enhver endda gået så vidt som til at fjerne sin egen frihed til at
lave politik: Alt skal styres efter kontraktpolitikkens model. De liberale
løver må da føle sig lidt snydt, når de skåler højt til frihedens pris. På
den anden side har de vel vænnet sig til den fornemmelse efter flere år med
en statsminister, der er berøringsangst over for alt, der bare lugter lidt
af liberalisme. For os i SF, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne er
det sjældent, vi har medfølelse med de liberale løver. Men når
statsministeren fjerner friheden på væsentlige områder i vores samfund, så
råber vi også vagt i gevær. Derfor bør vi danne et værdipolitisk alternativ
til regeringen, der hylder friheden.
Efter fem år med en borgerlig
regering står det klart, at frihed ikke er en borgerlig dagsorden. Frihed er
til gengæld en utrolig oplagt centrum-venstre-dagsorden. Der er brug for
politikere, som hylder et positivt frihedsbegreb. Som ønsker frihed for
danskerne til at udleve deres potentialer, vælge deres fremtid og være
nøjagtig så forskellige, som de har lyst til. I København har vi vist, at
SF, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne er et stærkt alternativ til
de borgerlige.
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
Kampklædt politistyrke pågriber mand i Amsterdam Lufthavn
Manden havde ifølge flere medier gemt sig efter at have sendt bombetrussel.
Venstre: Regeringen mangler en klar plan for Syrien
Verdenssamfundet bør tage ansvar for situationen i Syrien, mener V.
Bombeangreb mod israelsk diplomatbil i Indien - angreb afværget i Georgien
En bombe er sprunget uden for den israelske ambassade i New Delhi.
Prisen på Whitney-hits steg markant efter hendes død
Prisen på souldivaens 'ultimate collection' blev kortvarigt sat op på iTunes.
Læserne: Her får du den sjoveste vinterferie
Ski, sol og fest er en del af en sjov vinterferie ifølge turengårtil.dk's læsere.
Mor til to er forsvundet på tredje døgn
Jeanett Rask fra Nørrebro i København har ikke været set siden fredag eftermiddag.
Ambassadør: Athen vågner til tømmermænd
Danmarks ambassadør undrer sig over voldsomheden i græske demonstrationer.
Armstrong undgik dopingkontrollen
Rasmus Henning undrer sig over at top 3 ved triatlonstævnet i Panama ikke blev ...
Kulden får sultne rotter til at søge inden døre
Antallet af rotter i Danmark har aldrig været højere.
Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have
ibyen anbefaler
-
3. feb. 2012 KL. 13.26 Biografen Den bestøvlede kat
restaurant & cafe
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|




















