I disse dage op til de forskellige 8. marts-arrangementer er en ny kampagne blevet søsat i Danmark, som handler om at få de ca. 85 procent mænd, som ikke køber sex, til at tage stilling til prostitutionsspørgsmålet.

På hjemmesiden tagstillingmand.dk kan mænd møde andre mænds argumenter for, hvorfor det ikke skal være tilladt at købe sex i Danmark, og hvorfor mænd bør involvere sig i debatten om prostitution.

Men hvorfor skal mænd tage stilling til prostitution, vil mange sikkert spørge? Handler prostitution ikke om kvinder, bagmænd, politiindsatser, lovgivning og sociale tiltag? Det gør det bestemt. Men først og fremmest handler prostitution om mænd og helt specifikt om mænds seksualitet. Historien om prostitutionskunder handler ligeledes i høj grad om det, man kan kalde normale mænd.

Men hvorfor køber mænd sex? Er det lyst og længsler eller magt og kontrol, der driver mænd til prostituerede. Er det mænd, som får for lidt og uinteressant sex derhjemme, eller er det mænd, som overhovedet ikke får sex andre steder?

Prostitutionsforskningen viser, at mange mænd, som har købt sex, også kunne have undladt at gøre det, og der findes mænd, som ikke har købt sex, men som måske i fremtiden kunne finde på det. En af de rodfæstede, men fejlagtige opfattelser af prostitutionskunder er, at det hovedsageligt er mænd, som ikke kan få sex på anden vis, eller handikappede mænd, som ikke kan tilfredsstille sig selv seksuelt. Dette er ikke et sandfærdigt billede. Forskning på området har vist, at det ikke hovedsageligt er marginaliserede stakler eller handikappede, som køber sex af de prostituerede. Sexkunder udgør et bredt udsnit af den mandlige befolkning og repræsenterer både gifte og ugifte mænd fra forskellige sociale lag og fra forskellige aldersgrupper.

Selv om mænd udgør eksistensbetingelsen for de prostituerede, er mænd stort set ikke til stede i debatten om prostitution. Men hvorfor er det så svært at få diskussionen om prostitution til at handle om mænd og mænds seksualitet, og hvorfor er mange mænd tavse i ligestillingsspørgsmål? Det er utroligt vigtigt at tage i betragtning, hvad man er oppe imod, når man prøver at udforme politikker og kampagner, som relaterer sig specifikt til mænd. Det er vigtigt ikke at se specifikke ’onde’ personer for sig, som bevidst prøver at sabotere noget. Det er derimod vigtigere at fokusere på den måde, hvorpå mænd er blevet opdraget til ikke at forholde sig til ligestilling som noget naturligt og nødvendigt. Der er en helt speciel logik på spil, når talen om mænd som ’kønsobjekter’ finder sted. Oftest finder talen slet ikke sted. Men når den så finder sted, kan den oftest afvæbnes med en form for latterliggørelse.

Overordnet set kan man sige, at der eksisterer en meget lille gruppe mænd, som forholder sig aktivt og positivt over for ligestillingsspørgsmål. En lige så lille gruppe mænd, som forholder sig aktivt og negativt over for ligestillingsspørgsmål, og en kæmpestor gruppe mænd, som forholder sig tavse og passive over for spørgsmålet om ligestilling. Der er specielt to modsætningspar, som har stor betydning for mænds tavshed. Det er det tabuiserede over for det latterliggjorte og det charmerende over for det rigide.

Spændingsfeltet mellem det tabuiserede og det latterliggjorte er den mest grundlæggende forhindring for, at en seriøs, dvælende og ærlig debat om mænd og ligestilling kan udvikle sig blandt mænd. Mange af besværlighederne relaterer sig til manden som det tavse køn. De fleste mænd kan eller vil ikke forstå problemer kønspolitisk. Frygten for at blive latterliggjort er til stede, idet der stadigvæk eksisterer myter om, at ’rigtige’ mænd ikke taler om deres køn – de tager i stedet kønnet på sig. Mange mænd finder det ligeledes ikke naturligt at interessere sig for ligestilling, idet de forbinder ligestilling med magt og privilegier, som mænd skal afgive til kvinder, og ikke som et frigørelsesprojekt, som mænd har noget at vinde ved.

Tabuiseringen har også rod i, at manden har været defineret som normen – som den neutrale offentlige intetkønsperson. Seriøse kønsreflekterede mandlige debatindlæg i aviser og ugeblade er stadig sjældne, selv om der stadig optræder flere og flere positive ligestillingsbekendelser fra mænd, når de bliver interviewet i kvindeblade om f.eks. den menneskelige gevinst ved at være på en lang barsel. Men hvorfor er det, at så mange mænd ikke ønsker at tale ’seriøst’ om køn? Er det fordi, de ikke kan eller ikke vil? Ubevidst ved mange mænd, at der kan lure noget konfliktfyldt, hvis de begynder at tale om køn. I forkerte sammenhænge kan talen om mænd blandt mænd virke skandaliserende og kastrerende.

Det charmerende over for det rigide er et andet modsætningspar, som er kendetegnet ved, at der ofte er en hårfin balance mellem det, som kulturelt set bliver opfattet charmerende eller rigidt. Det farefulde og frygtløse ved mænds opførsel befinder sig ofte i dette spændingsfelt. Mange af de handlinger, som mænd udfører for at bevise deres maskulinitet, kan både imponere og skabe respekt og dermed bruges til at erobre prestige og magt. Samtidig indeholder disse bedrifter også et element af dumdristighed og kan have store menneskelige omkostninger. Det er svært at tro på, at der kan skabes prostitutionsfrie verdener, og man må ikke være naiv med hensyn til, hvor naturligt et prostitutionsbesøg kan indgå i den normale mandekultur. Det at købe sex kan i nogle sammenhænge tolkes som noget, ’rigtige’ mænd gør, men i andre sammenhænge vurderes som en taberhandling.

Selv om der er megen debat om prostitution i det danske samfund, er det sjældent, at der rettes et fokus mod efterspørgslen. Vi fokuserer kun på de prostituerede og glemmer efterspørgslen og kunderne. Det er svært at problematisere de mørke og skjulte sider af mænds liv og vanskeligt at diskutere mænds seksualitet i det offentlige rum. Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved mænds ret til at købe sex, og mænds deltagelse og medansvarlighed bliver ikke diskuteret. Det fremhæves ofte, at det er bagmændene, som er problemet, når det drejer sig om handelen med fattige kvinder til prostitutionsmarkedet i Danmark. Det er de selvfølgelig også i stor udstrækning, men uden en efterspørgsel på prostituerede var der intet at trafficke. Dette kan fremstå som en naiv pointe, og det er selvfølgelig vigtigt at fremhæve, at der er brug for en paraply af polititiltag, sociale foranstaltninger, retstiltag og mentale forandringer for at komme prostitutionsproblemet til livs.

Undersøgelser har dog vist, at der er stor forskel på, hvor udbredt det er at gå til prostituerede. I lande som Spanien og Italien har omkring 40 procent af mændene været hos en prostitueret, hvorimod det i f.eks. Skandinavien er ca. 10-15 procent. I Thailand er tallet helt oppe omkring 70 procent. Forskellen på de forskellige lande siger noget om seksualitetens kulturbundne former, men også, at det er muligt at påvirke mænd, og at mænds seksualitet ikke er en statisk størrelse.

Mænd skal således rives ud af deres privilegerede ’skjulte’ position. Når man arbejder med mænd og manderoller, er det vigtigt ikke kun at fokusere på det sociale og kønsneutrale. Vi skal også skrive det sociale mandlige køn ind i diskussionen. Men samtidig skal man være meget bevidst om, at man ikke motiverer mænd til at deltage i ligestillingsdiskussioner kun ved at fortælle, hvor ’slemt det står til’. Hvis man skal opnå større interesse hos mænd, skal man fokusere mere på maskulinitetens pris end på dens forfærdeligheder, herunder at prostitution ligeledes ikke gavner mænd. Erfaringerne fra telefonlinjen for prostitutionskunder, som Kompetencecenter Prostitution etablerede i sommeren 2006, viser, at der er mange mænd, som har udviklet en form for afhængighed af at købe sex, og at disse mænd ønsker hjælp mod deres misbrug.

Men hvorfor skulle mænd begynde at tænke og handle anderledes og f.eks. holde op med at købe sex? For at gøre mænd interesserede i forandringer er det vigtigt at kunne overbevise om, at der er mere at vinde ved at gå om bord i de moderne maskulinitetsformer, og at prisen for den gamle maskuline orden er for høj. Dette i form af manglende harmoni mellem arbejds- og familieliv, kortere levetid, manglende kontakt med følelseslivet osv. Den traditionelle kønsopdeling er nemlig ikke altid kun til fordel for mænd. Det gælder om at få mænd til at indse, at de faktisk snyder sig selv og går glip af noget ved at videreføre for mange af de traditionelle mandlige dyder.

Der er gode og pragmatiske grunde til at involvere drenge og mænd i ligestillingsarbejdet. Enhver forandring kræver ressourcer, og det er ofte mænd, der sidder på de ressourcer, som kan forandre kvinders samfundsmæssige position. Vi er på vej ind i en ny tidsalder, hvor drenge og mænd kan blive en slags ’døråbnere’ til kvinders forandringer. Spørgsmålet, som alligevel står hen i det uvisse, er, om mænd vil åbne den frivilligt eller ej.

Hvis det på såvel globalt som lokalt niveau skal lykkes at få mænd gjort interesseret i køns- og ligestillingsdebatter, er det vigtigt, at der fokuseres på de forudsætninger og den virkelighed, som præger mænds mulighed for at ændre såvel holdninger som handlinger. Det gøres ofte bedst ved at finde et fornuftigt ståsted mellem at fokusere på transformationen og på modstanden i nutidens manderoller.

Mænd har været og er stadig privilegeret på det seksuelle område. Dette til trods for, at man også kan hævde, at mænd på det personlige niveau betaler en høj pris, idet den traditionelle manderolle giver for lidt plads til hengivelse, intimitet og sanselighed, og præstationskravet for nogle mænd kan blokere for den seksuelle nydelse. Jeg tror personligt, at der ofte er forskel på mænds og kvinders seksualitet. Ikke fra fødslen, men efter at den kulturelle socialisering har været på spil, hvor den udfarende og penetrerende adfærd forsøges naturaliseret. Dette forstærkes også af, at nogle drenge og mænd til en vis grad stadig opfordres til at drage en kvindens ’nej’ i tvivl. Mandens seksualitet er måske mere visuel og instrumentel. Det vidner forbruget af pornografi hos mænd også om.

Det store spørgsmål bliver derfor, hvordan man kan motivere mænd til at deltage mere i ligestillingsdebatten, når det rum, som de skal tale sig ind i, stadigvæk af mange opfattes som farefuldt. Det er derfor vigtigt at fokusere på mænds forudsætninger for at deltage i ligestillingsarbejdet. Ligestillingsprojekter skal præsenteres på en sådan måde, at mænd også bliver solidariske over for dem. Mit synspunkt er, at ethvert forsøg på at forbedre kvinders forhold må inkludere et forsøg på at involvere mænd. Hvis dette ikke sker, er det i mange tilfælde dømt til at mislykkedes på forhånd.

Hvis vi skal forhindre danske drenge i at blive sexkøbere i fremtiden, tror jeg, det er vigtigt, at mænd kommer på banen og ytrer deres afstandtagen fra den seksuelle udnyttelse, der finder sted i prostitution. For at drenge og mænd skal kunne ændre deres adfærd, skal de se en chance for at blive vurderet positivt på deres ændrede adfærd. Det store spørgsmål er, hvordan man bringer mænd i en situation, hvor de finder det muligt at handle. Derfor er noget af det vigtigste at blive bevidst om de mekanismer, der får mænd til at samtykke og passivt acceptere de traditionelle kønsroller, som de er.

Det er for mig at se positivt, at der foregår en debat om, hvad der er acceptabelt moralsk og seksuelt. I stedet for at hævde, at vi ser en uhensigtsmæssig nypuritansk feministbølge skylle ind over Danmark, kan man tværtimod påstå, at det efterhånden bare er ved at gå op for flere og flere mennesker, hvad prostitution er for et fænomen. Diskussionen om ulovliggørelse af retten til at købe sex behøver på ingen måde fremstilles som seksualforskrækkelse. Det kan også tolkes som et positivt opgør med den resignation og de tåbelige myter og fordomme, der har hersket på området i lang tid.

Vi skal passe på ikke at skabe et dystert mandebillede, dæmonisere mænds seksualitet unødigt og beskylde flertallet af mænd for, hvad kun få mænd gør. Man skal både generalisere og være specifik på samme tid. Men når det er sagt, så skal vi i større udstrækning prøve at opfordre mænd til at integrere deres seksualitet i deres sædvanlige normverden. Det er vigtigt at gøre den mandlige sexkøber opmærksom på, at han i mange tilfælde udøver en form for vold og overgreb på de prostituerede, han har sex med. Der er vel ingen mænd, som ønsker, at deres egen datter skal sælge sig som prostitueret. En lovændring, der kriminaliserer prostitutionskunden, kombineret med prostitutionsrådgivning til mænd kan være med til at skabe den tiltrængte mentalitetsændring hos mændene.

Vi skal ikke bilde os selv ind, at der sker revolutioner på dette område, dertil er berettigelsen af køb af sex for rodfæstet i først og fremmest mænds bevidsthed, men til dels også i kvinders. Det er ligeledes svært at motivere mænd til at tage et kollektivt ansvar for individuelle mænds sexistiske, destruktive og voldelige handlinger. Selv om det er svært at sætte fokus på mændene i prostitutionsdebatten, er der påbegyndt oplysningskampagner med det formål at begrænse tilgangen af kunder til prostitution. I 2006 er der af henholdsvis Ligestillingsafdelingen og Københavns Kommune blevet igangsat kampagner, som retter et fokus mod prostitutionskunden.

Den fortsatte ligestillingsudvikling afhænger af mænds støtte til projektet. Mænd har en speciel rolle at spille i den opmærksomhedsskabende proces angående prostitution. Mænd kan i højere grad gøre en forskel, og det er derfor vigtigt ikke kun at se mænd som et problem, men også som en del af løsningen. Det er dog nødvendigt, at der bliver skabt de nødvendige strukturer, som kan gøre det muligt for mænd at folde deres ligestillingspotentialer ud. I den henseende er den nye hjemmeside om prostitution, hvor mænd kan følge andre mænds holdninger, en unik mulighed.