En halv liter mælk om dagen – det er sagen.

I hvert fald hvis man skal tro de danske sundhedsmyndigheder med Sundheds- og Fødevarestyrelsen i spidsen. Begge styrelser advarer imod bøger, der blandt meget andet anbefaler, at man dropper mælken i en periode for at se, om den er medvirkende årsag til symptomer som forstoppelse, astma, allergi, slimdannelse, 11-taller under børnenæserne eller måske endda adfærdsforstyrrelser.

Styrelserne har flere gange bedt om dokumentation for antagelsen om, at en mælkefri diæt kan have indflydelse på ovennævnte symptomer. Man kan undre sig over, at den brede folkelige, erfaringsbaserede viden, der er opsamlet af tusindvis af danskere, der glade beretter om, hvordan de er sluppet af med slim, snot, astmamedicin, eksem og det, der er værre, bare ved at droppe mælken, åbenbart ikke er interessant for myndighederne.

Man kan også undre sig over, at styrelserne og de mange sundhedseksperter, der udtaler sig i sagen, nu gentagne gange har overhørt vores forespørgsler om, at vi meget gerne vil se deres videnskabelige dokumentation for, at vi skal have en halv liter mælk om dagen. Vores antagelse er, at der ikke eksisterer entydig dokumentation for denne påstand, og i vores øjne bør styrelserne kunne diske op med den, da mælken jo er en meget væsentlig del af de kostanbefalinger, danskerne bliver præsenteret for.

Indtil videre er vi blevet henvist til foldere og hjemmesider, der alle bestyres af styrelserne selv. Vi er endnu ikke blevet præsenteret for den viden, der samlet set danner grundlag for mælkeanbefalingerne, der i mange år har været en del af den danske folkesjæl.

Mælken er i særklasse den fødevare, der har de officielle sundhedsmyndigheders blå stempel. Således kan man i det materiale, man får udleveret, når ens barn starter i skole, læse, at mælken har videnskabeligt dokumenterede effekter og på den baggrund anbefales af de danske sundhedsmyndigheder. Med dette stempel sælges mælken direkte til forældre og børn i skoleklasserne, hvor skolemælken er den første påmindelse om, at vi skal have vores daglige mælk – hele livet. Vores anke går på, at markedsføringsmaterialet (der i flere tilfælde har været finansieret af Mejeriforeningen) glemmer at oplyse de modtagelige forældre om, at der findes betragtelige mængder videnskabelig dokumentation for, at mælken har skadelige effekter.

Mælk er blandt andet koblet til bryst-, prostata- og æggelederkræft, Parkinsons syge og en række diagnoser inden for adfærdsforstyrrelser.

Dette kan bekræftes ved en simpel søgning i medicinske databaser, for eksempel PubMed, hvor man relativt let kan finde artikler, der er kritiske over for mælken. Alligevel fortæller styrelserne i Danmark os kun om de positive virkninger. Hvorfor mon?

Det hyppigst fremsatte argument for, at vi skal indtage vores daglige mælk, er, at den sikrer vores knoglemasse på grund af det høje indhold af calcium. Hermed får man den opfattelse, at dette kostråd er skabt med ønsket om at fremme sundheden. Men kostrådet og argumenterne for det harmonerer ikke godt med det faktum, at Danmark, der er et af de mest mælkedrikkende lande, samtidig er et af de lande, hvor der findes flest tilfælde af knogleskørhed. Mellem 300.000 og 400.000 danskere lider af osteoporose. En lang række internationale undersøgelse viser ikke entydig sammenhæng mellem mælk og calcium i relation til knoglemassen. En omfattende metaanalyse fra American Journal of Clinical Nutrition har sammenfattet studier af 250.000 mennesker og vist, at der ikke er entydig sammenhæng mellem indtag af mælk og/eller calcium og knoglemasse. Med andre ord: Meget peger på, at mælk og kalk ikke sikrer mennesker imod knogleskørhed. Denne viden bliver vi ikke præsenteret for i markedsføringsmaterialet om mælk.

Vi forstår udmærket, hvorfor mælkeproducenter og deres interesseorganisationer ikke videreformidler denne viden. Men vi forstår ikke, at de danske sundhedsmyndigheder overhører den. Vi har en berettiget forventning om, at sidstnævnte alene handler og anbefaler i sundhedens interesse.

På Mejeriforeningens hjemmeside findes en rapport, der er bestilt af Mejeriforeningen selv. Her har en yderst kompetent dansk forsker, Lars Ovesen, foretaget en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur omkring mælk. Rapporten omfatter ikke færre end 709 artikler, som alle må anses for at være af høj kvalitet, og sammenfatningen, som Ovesen har lavet, konkluderer på tværs af alle disse undersøgelser og underopdeler i store sygdomsgrupper, blandt andet hjerte-kar-sygdom, kræft, diabetes, fedme og knogleskørhed. Af denne rapport fremgår det blandt andet, at netop relationen mellem mælk og knoglemasse ikke er så entydig, som de danske myndigheder fremlægger den.

Efter at have læst denne rapport er vi decideret rystede over, at Sundhedsstyrelsen ikke benyttede sig af dette fantastiske videnskabelige arbejde udført af Ovesen og – ironisk nok – bestilt og betalt af Mejeriforeningen. Ironisk nok, eftersom en række konklusioner i rapporten ikke er positivt stemt over for mælken og dens egenskaber, men netop dette faktum underbygger i vores øjne rapportens seriøsitet og høje videnskabelige niveau. Ovesen har således ikke skævvredet rapportens fund for at tage hensyn til Mejeriforeningen.

For nogen tid siden skrev vi (CWS) til Sundhedsstyrelsens direktør, Jesper Fisker, for at give udtryk for vores holdning og for konkret at spørge til, om Sundhedsstyrelsens markante meldinger om mælk ikke kunne have gavn af en revurdering i lyset af den offentlige skepsis, der lister sig frem i dagens debat. Konkret spurgte vi, hvorvidt han havde kendskab til den omfattende rapport, som vi nævnte herover, og om ikke dens konklusioner burde påvirke Sundhedsstyrelsens meldinger. Vi fik svaret, at »Sundhedsstyrelsen baserer sine anbefalinger på peer-reviewed litteratur og officielle internationale guidelines. Sundhedsstyrelsen forholder sig ikke til en rapport fra en brancheorganisation« (citat slut).

Dette svar kom bag på os! Fordi rapporten består af en sammenfatning af peer-reviewed litteratur, hvilket illustrerer, at Jesper Fisker (eller vedkommende, som har skrevet på hans vegne) ikke anerkender Ovesens rapport som videnskabeligt arbejde af høj kvalitet og forkaster den med begrundelsen, at den er bestilt fra en brancheorganisation. Det viser, at Sundhedsstyrelsen ikke er et sundhedsfagligt rådgivende organ, men et politisk rådgivende organ, og spørgsmålet er, om Sundhedsstyrelsen når at vende om, inden den køres ud over skrænten. For med den taktik, styrelsen bruger i dag, er det kun et spørgsmål om tid, før tilliden fra befolkningen er helt forsvundet. Så vil ingen længere lytte til de råd, der kommer fra den styrelse, alle danskere burde stole på – fordi alle danskere så vil vide, at styrelsen ikke rådgiver med folkesundheden som udgangspunkt!

Spørgsmålet er, hvorfor dele af den tilgængelige viden nærmest holdes hemmelige for os danskere? Her er det nærliggende at påpege, at Danmark er et landbrugsland med et nært forhold til mælk. Dette nære forhold er bundet op på historie og økonomi. Vi vil helst tro, at de officielle sundhedsråd ikke påvirkes af økonomiske interesser. Der er dog noget, der tyder på, at det er naivt at tro, at virkeligheden forholder sig sådan. Eksempelvis indrømmer professor og institutleder Arne Astrup i Information 26. september 2008, at forskningen i Danmark er betalt af private virksomheder, fordi der fra politisk side ikke er afsat midler til uafhængig forskning. Astrups institut og hans forskning finansieres af en række private virksomheder og fonde. Det er måske relevant at undersøge, om nogle af dem har særlige interesser i at fremme positive budskaber om mælk!?

Vi kan ikke tillade os at konkludere, at forskningen påvirkes af de midler, der dækker udgifterne. Men vi kan hævde, at det i hvert fald ikke gør forskningen uvildig. Og spørgsmålet er, om forskning ikke bør være uvildig, når det er folkesundheden, vi taler om?

Dette spørgsmål synes endnu mere relevant efter artiklen ’Sundhedsforskere fordrejer resultater’, der blev bragt i Information 8. oktober. Her siger Peter Gøtzsche, der er centerleder på Det Nordiske Cochrane Center, at det »… ikke kun [er] kommercielle motiver, der forvrænger den viden, vi har. Det er også personlige ambitioner om at opnå spændende resultater …«. Artiklen handler hovedsagelig om lægemidler, men i vores øjne vil det være mindst lige så interessant at rette blikket mod de forskere, der er med til at definere de danske sundhedsråd.

Mælken repræsenterer en kæmpeomsætning, og det er klart, at mælkeproducenterne ikke er interesserede i, at salget falder mere, end det allerede er sket. Hvis man helt simpelt regner ud, hvor meget omsætning det vil koste, hvis bare 100.000 danskere holdt op med at drikke mælk, vil det betyde et omsætningsfald på godt 180 millioner kroner om året. I butikkerne. Det er rigtig, rigtig mange penge, og det er klart, at der er mange, der gerne vil beskytte den omsætning. Spørgsmålet er bare, om det er i orden, at det sker på bekostning af folkesundheden?

Jyllands-Posten bragte 8. november et interessant argument for at drikke mælk, fremsat af Mejeriforeningens chefrådgiver. Han sagde, at mælken jo er billig og let tilgængelig. Hvis man bor ved den dansk-tyske grænse, er slik og sodavand også overordentlig billigt og lettilgængeligt, men det gør ikke disse fødevarer anbefalelsesværdige. Et argument af denne art bør efter vores mening ikke fremsættes af en videnskabeligt velbegrundet chefrådgiver.

Som tidligere nævnt har vi skrevet til Sundhedsstyrelsens direktør og spurgt, om ikke Sundhedsstyrelsen burde revurdere sine anbefalinger vedrørende mælk, eftersom det kom frem, at der var en del videnskabeligt arbejde, der viste skadelige følger af mælk. Jesper Fisker svarede blandt andet, at »Mejeriprodukter er for de fleste mennesker den nemmeste måde at få tilstrækkelig meget kalcium«. Når Sundhedsstyrelsens direktør udtrykker en sådan holdning, kan det jo ikke overraske, at Mejeriforeningens chefrådgiver antager nogenlunde samme argumentationsgrundlag.

Man kan forvente, at en talsperson for Mejeriforeningen benytter et sådant argument, men at en af vores højest positionerede offentlige sundhedspersoner drager sundhedsrelevansen (= calcium) ind og relaterer til den nemmeste måde, er mildt sagt skidt. For det første fordi man ikke kan sætte lighedstegn mellem mælk og calcium, og for det andet fordi argumentet om, hvad der »er lettest«, slet ikke hører hjemme på dette niveau. Og det burde Jesper Fisker være fuldstændig klar over.

Sammenhængen mellem mælk, calcium og knogler er et område, som kunne have stor nytte af yderligere offentligt fokus og nuanceret debat.

Vi vil lægge vores hoveder på blokken, for at man – hvis man stoppede en dansker på gaden og spurgte vedkommende, hvad der var vigtigst for at have stærke knogler – ville få svaret »kalk«. Det er korrekt, men langtfra et fyldestgørende svar. Det er ikke mange, der ville svare »kalk, D-vitamin, magnesium og fysisk aktivitet plus andre ting«. De fire førstnævnte komponenter skal være til stede, for at knoglerne styrkes. Calcium er en forudsætning, men det skal være i balance med magnesium. D-vitamin skal også være til stede, og her er det interessant at påpege, at danske undersøgelser fra 2008 har vist D-vitaminmangel hos størstedelen af danskerne! En undersøgelse fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Vejle Sygehus fandt, at i 10.000 danskeres blodprøver havde 50 procent for lavt indhold af D-vitamin. En anden undersøgelse foretaget af praktiserende læge Ege Schultz, der blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger i april 2008, viste, at niveauet var lavt hos 80 procent og kritisk lavt hos 38 procent. Sidstnævnte undersøgelse var baseret på 280 blodprøver.

Vi hører ikke Sundhedsstyrelsen eller andre offentlige sundhedsmyndigheder foretage koblingen mellem mælk, calcium og D-vitamin, før de siger knogler. Det burde vi! En sidste faktor, der er lige så afgørende som calcium for, at knoglerne styrkes, er, at knoglerne bruges, det vil sige, at man dyrker motion som gang, løb, styrketræning eller anden form for bevægelse med trykbelastning. Hermed sagt, at f.eks. svømning og anden motion, der er relativt skånsom for knogler og led, ikke styrker knoglerne, ja.

I vores øjne bør debatten for og imod mælk være præget af, at også sundhedsmyndighederne i Danmark benytter sig af en facetteret argumentation i stedet for alene at fastholde den evige forherligelse af mælken. De næringsstoffer, som mælken kan bidrage med, kan fås i en række andre fødevarer, som det ville være nærliggende, at Sundheds- og Fødevarestyrelsen oplyste om.

De af os, der har problemer med mælk, ville være lykkelige for, at vores sundhedsmyndigheder tog os så alvorligt, at de gav os vejledning i, hvad vi kan spise. Vores tanke er naturligvis, at de mennesker, der vil og tåler at drikke mælk, endelig bliver ved, hvis det ikke giver dem problemer. Men der er masser af viden om mælkefri diæter i andre lande – blandt andet fordi omtrent 70 procent af Jordens befolkning slet ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter. De får deres næringsstoffer fra andre kilder, så det kan vi danskere vel også?

Dette er i virkeligheden ikke en kamp for eller imod mælk, der som fødevare bare spiller en lille rolle i det samlede sundhedsbillede. Det er et spørgsmål om et nuanceret billede af sandheden om mælk, som vi synes, alle danskere har krav på. Især når det gælder folkesundheden.