Vi har haft besøg af transportministeren på Bornholm.

Venlig mand, lytter til de indfødte og ønsker kun det bedste for det lille samfund. Mobilitet og fleksibilitet for eksempel. Og derfor viser han os, hvad regeringen har tænkt sig at gøre for den kollektive trafik.

Han tænker her på togene og viser os, hvor og hvordan der skal udvides.

Der kører ikke tog på Bornholm.

Veje skal der også til: nye motorveje i Jylland og på Sjælland til at fjerne det værste tryk – og cykelveje. Det skal være meget nemmere at være cyklist.

Der er ingen motorveje på Bornholm – og vi har et glimrende og veludbygget cykelvejnet.

Ministeren har sat en time af til at tale med Bornholms Passagerforening og menige bornholmere.

Han mener det godt.

Så kommer Danmarkskortet på skærmen. Vi havde håbet, det ville være et korrekt kort, det drejer sig jo om trafikforbindelserne, men nej, alt er som det plejer at være: på dette officielle kort fra trafikministeriet er Bornholm placeret i ’splendid isolation’ nederst i højre hjørne i sin egen lille kasse helt uden kontakt til resten af Danmark.

Kortet skulle ellers vise trafikforbindelserne.

Som det fremgår af kortet har vi kun én: hovedvejen fra Rønne til Nexø. Måske formodes vi bare at blive på øen og ikke brokke os så meget. Det er så til gengæld for meget forlangt.

Danmark er et ørige, men det er ved at være glemt, for alle større øer har efterhånden fået sig en bro- eller tunnelforbindelse, så Sjælland er blevet fastland i den nye selvopfattelse. Ja, hele Danmark er i virkeligheden ét stort fastland.

I transportministerens mobile Danmark eksisterer færgefarten ikke. Åh jo … den er der vist nok et sted, men nærmest som et eksotisk islæt.

Og eksotisk er det – for der, hvor andre kan komme vidt omkring ved hjælp af en motorvej, er bornholmernes motorvej en færgeforbindelse. Hvor resten af landets befolkning kan bruge deres motorvej døgnet rundt og uden at skulle betale ekstra, koster vores hver gang, vi vil benytte den, og den er kun åben få gange i døgnet.

Vores motorvej er desuden afhængig af vejret. Hvis det stormer på andre motorveje, kan man stadig komme frem, når man bare er opmærksom på faldende træer og sidevind, men hvis Østersøen viser tænder, må hurtigfærgen tages ud af drift.

Mobiliteten er ikke lige tilstedeværende overalt i landet, på Bornholm er den af og til ganske vanskelig at finde, og selvom ministeren trækker statistikken frem – den vi godt ved kan bruges til hvad som helst – og siger, at vejret kun har været skyld i aflysning af 1 procent af afgangene, så ved vi, at Villum Clausen også aflyses af tekniske årsager såsom motorhavari, fiskekasser i waterjet’ene osv.

Vi ved også, at samme hurtigfærge var ude af drift i mere end en måned i 2008 pga. skader, og for os er det ligegyldigt, hvad årsagen er – det er usikkerheden, der betyder noget.

Vi ved også, at man kan gå ind på Bornholmstrafikkens hjemmeside og ved selvsyn overbevise sig om, at der næsten ikke har været nogen aflysninger. Det kan nemt give anledning til forvirring og frustration, for det stemmer slet ikke med vore egne erfaringer om manglende sejlads med ’Villum Clausen’.

Det hjælper til gengæld, når man betænker, at hvis man tager en færge ud af drift, bliver dens afgange ikke aflyst. Færgen er taget ud af drift, altså er der slet ikke nogen afgange, der kan aflyses!

Kunne man forestille sig, at der i vore dage skulle store overvejelser til, om det kunne lade sig gøre at fjerne sig 150 km fra hjemmet? Nej, vel? Man pakker det nødvendige, sætter sig ind i sin bil – eller tager toget – og så af sted.

Bor man på Bornholm, skal der derimod planlægges: Kan jeg komme af sted om 14 dage, eller skal jeg regne med, at det blæser? Er der overhovedet plads til bilen – eller køjeplads? Kan færgen sejle med den bølgehøjde, der måtte være til den tid? Skal jeg hellere tage af sted dagen før? Måske flyve? Måske opgive og blive hjemme?

Af og til virker det, som om Bornholm er en ø, man ikke kan nå – eller ikke kan komme væk fra.

Vi har gjort en del på øen for at få flere tilflyttere. Vi er jo selv så glade for øen og dens natur, dens ro og fred og pragtfulde luft, at vi meget gerne vil dele den med andre. Og på et tidspunkt så det ud til at virke: færgekapaciteten og afgangshyppigheden var i top. Oveni kom hele to flyruter og tale om trafikudvidelser sydpå.

Måske kunne de nye bornholmere ikke få et attraktivt job på øen, men med disse nye trafikale muligheder kunne der jo pendles. Og det blev der. Det fungerede.

Men der er en slange i ethvert paradis, og på Bornholm er der … ja færgetrafikken, udbudsrunden, sparerunderne, myndighedernes manglende forståelse for problemerne, og hvordan man løser dem.

I stedet for øget aktivitet har vi oplevet nedlæggelse af statslige arbejdspladser, og efter den nye udbudsrunde kommer natfærgen fra 2011 kun til at sejle fra Køge til Bornholm. Skal man til Sjælland fra Bornholm, må man på dagtur eller over Sverige. Med natfærgen er der den fordel, at man ikke spilder tid – man kan komme sovende til destinationen.

Denne usikkerhed med hensyn til transporten og alle de overvejelser, der skal til, burde være helt overflødige i et moderne, mobilt samfund, men her er de en del af dagligdagen, og det kan nemt flytte fokus fra mere kreative opgaver.

Havde ministeren haft et korrekt kort, der både havde placeret Bornholm det rigtige sted og desuden viste færgeforbindelserne, kunne han måske også have fået øje på de muligheder, der er for Bornholm til at skaffe sig direkte kontakt til andet end den øvrige del af Danmark: lige nord for øen ligger Sverige.

Vi har allerede forbindelse til Ystad, ja – og om sommeren også til Simrishamn, og lige syd for ligger Polen og Tyskland.

Det er efterhånden 20 år siden, muren faldt, og Polen er også kommet med i EU, men en bilfærgeforbindelse til Polen eksisterer ikke, lidt sommerturisme er, hvad det kan blive til.

Bornholm har mange tyske turister, men færgen til Tyskland sejler kun i sommermånederne, og fragtforbindelserne går rundt om Sjælland. Direkte eksport til de to sydlige markeder burde ellers være indlysende i disse miljøtider.

Men skibstrafik til udlandet kan ikke modtage statsstøtte. Reglerne er utroligt rigide. Et enkelt blik på et korrekt kort kan ellers dokumentere, at både Sverige, Tyskland og Polen ligger meget tættere på Bornholm end resten af Danmark, og at der vil være god fornuft i at have tætte forbindelser den vej. Måske endda samfundsbestemt. Især når man betænker Bornholms status som turistø.

Der er en hel del regler og forordninger, der ikke tager hensyn til Bornholms geografiske placering, ligesom der er situationer, hvor Bornholm skiller sig ud af andre årsager.

Man kunne tage et eksempel som jordvarme. Det er efterhånden mange år siden, man begyndte at interessere sig for det fænomen. At der også er noget, der hedder bjergvarme kunne jo kun interessere nordmænd og svenskere.

Ingen skænkede det åbenbart en tanke, at når man kalder Bornholm ’klippeøen’, er det fordi her er klipper – bjerge. Derfor kom man først sent i gang med at udnytte bjergvarmen. Og sådan er der så meget, når man ikke ulejliger sig med at undersøge tingene grundigt.

Vidtskuende bornholmere har naturligvis længe overvejet muligheden af en fast forbindelse til Sverige – nærmere bestemt til det gamle danske land Skåne. Så kunne man helt holde op med at spekulere på bølgehøjden og sejlplanen. På den måde ville Bornholm blive landfast med Sjælland, og man kunne rejse når som helst. Det ville virkelig være en motorvej og et løft for Bornholm.

Som det er nu, virker det snarere, som om det passer myndighederne udmærket at sende bornholmere og turister en rundtur om Sverige i stedet for at sørge for den direkte forbindelse over vand. Men der er jo selvfølgelig også en Øresundsbro, vi skal være med til at betale.

Svenskerne er ellers ikke særligt interesserede i, at vi kører igennem. At både Bornholm og Sverige er dele af EU er vist ikke rigtig gået op for svenskerne: Der er specielle regler for medtagning af hunde, for folk der bruger medicin og så videre og så videre, ligesom det er en yndet sport for det svenske politi at stoppe bilisterne, der kører til og fra færgen i Ystad og foretage spritkontrol. Det er ikke ofte, der fanges spritbilister, men trafikken kan da blive generet i udstrakt grad.

I Folketinget diskuterer man en fast forbindelse til Tyskland, vi synes, man skulle diskutere en fornuftig ligestilling af danske borgere. Folketinget burde finde midler til en forundersøgelse, der kunne fastslå beskaffenheden af undergrunden mellem Bornholm og Skåne. Består den af granit, kalk, sandsten, østersøkvartsporfyr eller hvad?

Der er slet ingen tvivl om, at en tunnel kan bygges, spørgsmålet er blot, om prisen bliver 5 eller 50 mia. kroner. Det afhænger nemlig udelukkende af bunden.

En tunnel er selvfølgelig fremtidsmusik – se bare hvor lang tid det tog med Storebæltsforbindelsen. Færgetrafikken er derimod i allerhøjeste grad nutid. Vil man det, man prædiker: et dynamisk, mobilt, fleksibelt samfund, så må man mindske bureaukratiet og skabe muligheder for tilflytning og virksomhedsvækst.

Fremme ideerne i stedet for at hæmme dem.

Faktisk er der utroligt mange kreative ideer på Bornholm. De er ikke alle bæredygtige, men selv de bæredygtige får ikke mange muligheder for at blive gennemført. Alt for mange instanser gør deres yderste for at forhindre det. I andre sammenhænge kan man godt tale om positiv særbehandling og se det fornuftige i det. I tilfældet Bornholm sker det yderst sjældent.

Se på et korrekt kort og forklar det fornuftige i at placere overvågning af bornholmsområdet i Frederikshavn.

Hvordan retter man op på det skæve Danmark?

Det er ikke nemt at komme nogen vegne med det, når man kan finde på at lave et officielt Danmarkskort med angivelse af trafikforbindelser uden at have en eneste færgerute med – det er virkelig svært at forestille sig, at der er tale om et ørige.

I stedet for at placere Bornholm i et eller andet hjørne uden relationer til sine virkelige naboer, burde man i alle sammenhænge sørge for, at kun korrekte kort måtte gengives. På den måde kunne alle danskere få en rumlig fornemmelse af, hvor øen befinder sig, og hvordan den kan komme i kontakt med verden omkring sig.

Korttegnere og designere ville blive udfordret på deres kreativitet til at placere disse kort i forhold til en given tekst, så både læsere og forfattere/journalister kunne være tilfredse.

Som det er nu, bliver Bornholm anbragt i en lomme uden kontakt til tid og sted, frit svævende i det blå hav.

Region Hovedstaden har fundet på at lave kort, hvor Bornholm er seks gange mindre end den øvrige region. Det siger på én gang noget om hovedstadens vurdering af egen betydning, og om hvordan man ser på kolonien Bornholm.

Det ligner i forbløffende grad de kort, der har Grønland med i en målestok, så dette kæmpeland bliver på størrelse med – Bornholm.

Da trafikministeren var færdig med sit indlæg om den generelle trafiksituation i Danmark, var der et kvarter tilbage til at stille spørgsmål fra salen.

Trafikministeren skal ikke klandres. Han tog med åbent sind til Bornholm, og i modsætning til forgængeren Flemming Hansen ville han gerne i ægte dialog med bornholmerne.

Fra mere officiel bornholmsk side bør man nok gøre mere for at forklare helt essentielle ting:

Bornholm har ikke tog og ikke motorveje. Til gengæld – og ofte som kardinalpunkt – en flaskehals af en adgangsvej: færgetrafikken.

Trafikministeren kan mene, at der er større problemer andre steder i landet, hvor trafikken er tættere, køerne længere. Selvfølgelig er der det, for der bor kun 43.000 på Bornholm – om sommeren ca. dobbelt så mange eller mere til.

Trafikken kan blive endnu mere sparsom og dermed et endnu mindre problem: Den kan holde helt op. Der er allerede ved at blive sat prop i den flaskehals.

For bornholmerne og Bornholms overlevelse findes der imidlertid ikke noget større problem end forbindelsen til og fra øen, og vores eneste mulighed for transport af gods – altså den virkelige udveksling af varer, biler og mennesker – sker via færgerne.

Misforståede besparelser og begrænsninger tjener til at affolke øen. Er det virkelig det, Folketinget ønsker?