Danmark er afskaffet som selvstændig nation.

80 procent af al lovgivning i Danmark dikteres af udlændinge fra Grækenland, Slovenien, Slovakiet, Polen og andre EU-lande.

Der er så 20 procent tilbage til det danske Folketing at bestemme. I hvert fald indtil Lissabontraktaten bliver indført. Så bestemmer EU det hele, for så må EU selv bestemme, hvad EU vil lovgive omkring – også selv om det skulle være imod grundloven.

Vi kan derfor vel lige så godt træffe de nødvendige beslutninger, der naturligt følger af vores medlemskab af EU:

Nedlæg landsholdene, kongehuset, det danske sprog, folkestyret, Folketinget, grundloven og demokratiet.

En undersøgelse i Tyskland har vist, at 84 procent af al lovgivning er dikteret af EU. I Danmark har vi nogle forbehold, som gør, at vi vel bestemmer lidt mere selv.

Niels Helveg Petersen, tidl. udenrigsminister, og Poul Nielson, tidl. dansk EU-kommissær, skønner også, at 80 procent af al lovgivning i Danmark dikteres af EU (i en EU-propagandaudsendelse på DK4 for nogen tid siden).

Allerede nu kan vi jo se de skræmmende eksempler på, hvad det betyder for danskerne:

Fra 1. maj 2009 kan udlændinge komme ind på det danske arbejdsmarked og få en løn, der er væsentlig lavere end den, som danske overenskomster påbyder.

Det betyder enten: A) at danskere skal til at gå for 70-90 kr. per time, eller: B) at danskerne går arbejdsløse, mens udlændingene arbejder billigt og udhuler den danske aftalemodel.

På sigt vil det helt sikkert betyde, at alle danskere i privatsektoren må gå væsentligt ned i løn. Det vil automatisk smitte af på de offentlige lønninger, så de også må gå væsentligt ned.

’Den danske model’, hvor vi aftaler lønnen imellem arbejdsmarkedets parter, blev af EU aflivet 1. maj 2009.

Og det er ifølge EU forbudt for Danmark at gå ind og sikre, at alle arbejdsretlige bestemmelser bliver overholdt, når udlændinge skal arbejde i Danmark efter udenlandsk overenskomst. Det er deres hjemland, der skal sikre, at lovgivningen bliver overholdt ...!

For øjeblikket er EU ved at lave et direktiv, der betyder farvel til vores fri og lige adgang til sundhedsvæsenet.

Hvis vi går med i ØMU’en (får euroen), vil vi yderligere gå ned i levestandard. Vi vil så komme til at betale for sydeuropæiske landes uansvarlige økonomi i de sidste årtier. De ville være ved at gå på røven økonomisk – uanset finanskrise. Og alle medlemmer af ØMU’en vil komme til at betale for det.

Desuden må ØMU-lande (ifølge deres egne regler) kun klare en økonomisk krise ved at nedsætte de offentligt ansattes lønninger og pensionisternes aflønning.

Vores medlemskab af EU og dermed nedlæggelse af vores nationalstat bygger på helt forkerte forudsætninger.

I akademiske kredse antager man, at der er en ’fælles europæisk kultur’. Det er helt forkert: Alle andre end de øverste politiske ledere og embedskvinder og -mænd tager f.eks. på ferie i andre lande i Europa netop for at opleve en anden kultur.

Vi tager til Frankrig, Grækenland, Italien, Tyskland m.v. for at opleve en anden måde at være sammen på end den, vi er vant til hjemme. Andre madvaner, andet sprog, andre temperamenter, sædvaner og skikke.

Nogle mener endog, at vi har den samme sprogstamme i EU. Det betyder i alt fald ikke, at jeg kan forstå ret mange af de sprog, der bliver talt i EU ...!

Vi har aldrig fået en diskussion i Danmark eller spurgt danskerne, hvem de synes, der skal lave lovgivningen i Danmark: det danske Folketing eller udlændinge fra andre EU-stater?

Selve vores medlemskab bygger derfor på direkte uærlige, akademiske betragtninger.

Når jeg snakker med folk, der er ’for EU’, og fortæller dem, at EU bestemmer 80 procent af al lovgivning i Danmark, så siger de: Jamen, det skal da være Folketinget, der bestemmer lovene i Danmark. Vi skal bare samarbejde med de andre lande som en selvstændig stat. Det vil sige, at selv folk, der normalt stemmer for EU-pakker og EU-traktater, ikke ved, at det har betydet en nedlæggelse af Danmark som selvstændig stat!

Demokratisk set er det ganske tankevækkende.

Når det ikke mere er det danske folk, der bestemmer i Danmark, ja, så er folkestyret jo allerede nedlagt. Når befolkningerne i EU ikke kan vælge eller vælte de mennesker, der har initiativretten til at lovgive i EU, er det ikke demokratisk længere.

Selv de mest arge tilhængere af EU siger, at »EU har et kolossalt demokratisk underskud«.

Regimet i EU kan anskues på to måder:

1) Vi er vendt ca. 222 år tilbage i tiden – til enevælden: I EU er det en meget lille klike af akademisk anlagte politikere og embedskvinder og -mænd, der bestemmer alt. EU-parlamentet bestemmer ikke ret meget lovgivningsmæssigt. I visse tilfælde skal de samarbejde med ministerrådet om lovgivningen, som er foreslået af EU-kommissionen. I andre tilfælde skal de høres, og i andre tilfælde skal de blot orienteres. Men EU-parlamentet er jo ikke et rigtigt parlament.

2) Vi har fået et regime, der ligner det sovjetiske og jugoslaviske. Det er et komplet ufolkeligt regime, der bestemmer uden hensyntagen til befolkningernes historie, kultur og traditioner. Desuden er det et rædselsscenarium af en monsterstat, da befolkningerne jo ikke engang kan kommunikere med hinanden. Vi har ganske enkelt ikke samme sprog.

Der er ikke meget ’fredens projekt’ over EU-regimet. Allerede nu har EU vist sine krigeriske hensigter. Flere gange har man gået imod FN’s holdning til konflikter og danner dermed en stormagt – uden om de internationale spilleregler. Det ligner USA, Kina, det tidligere Sovjetunionen eller andre statsdannelser, når de er værst.

Masser af EU’s regioner (Region Danmark inklusive) var med i den ulovlige krig i Irak.

Og når Lissabontraktaten imod befolkningernes ønsker falder på plads, skal man tilstræbe en fælles udenrigspolitik, forsvars- og sikkerhedspolitik.

Tak for kaffe.

Det bliver sikkert jordklodens mest ufredelige sted – i alt fald ufredeligt for dem, som ikke makker ret ude omkring os, og som er svagere militært.

Og historien har med Eksjugoslavien og Ekssovjetunionen vist, at når befolkningerne så kræver deres land tilbage og selvbestemmelsesret til deres eget kulturelle, historiske og traditionelle landområde, ja så ender det i krig.

Der er jo en grund til, at befolkninger i tidens løb har dannet nationalstaterne.

Det er derfor ganske uforståeligt for mig, at nogle akademiske betragtninger nedlægger demokratierne og nationalstaterne – uden at spørge befolkningerne ...

Hverken danske politikere eller politikerne i de andre EU-lande ønsker reelt snakken om nationalstaternes opløsning.

Danmark er nedlagt – uden at spørge, om det var det, befolkningen ville.

Ved sidste folketingsvalg var Lissabontraktaten ’ikke aktuel’, og alle EU-fanatikerne i Folketinget nægtede at tale med befolkningen om den.

Få uger senere stemte Folketingets flertal for, at Danmark skulle ratificere traktaten, der reelt nedlægger de sidste 20 procent, vi havde tilbage af Danmark.

I resten af EU sker det samme: Man er komplet ligeglad med at overholde de regler, man selv har vedtaget. Bare toppen får det, som den vil have det.

Lissabontraktaten er død – hele tre gange, hvis man skulle følge reglerne. Så skulle den traktat være afgået ved døden, bare ét land stemte nej. Nu har alle tre befolkninger, der har fået lov til at stemme om den, sagt nej. Men traktaten er ikke død alligevel.

Demokratisk? En retsstat værdigt? Overhovedet ikke.

I de lande, der har euroen, er et flertal i befolkningerne imod den. Kun i ét mindre land er der et spinkelt flertal for euroen.

I to af de sidste lande, der tilsluttede sig euroen (ØMU’en), var 60 procent af befolkningerne imod – på tidspunktet for indmeldelse. Det var Malta og Cypern. I EU er et flertal i en befolkning ikke ’et land’. Men et flertal blandt toppolitikerne er ’et land’. Så når ’et land’ går ind for et eller andet, så er befolkningerne ligegyldige.

Og overalt kan flertallet i befolkningerne ikke stille op til valg, da næsten samtlige politiske partier ikke opstiller modstandere af EU-regimet.

Så selv om store flertal af befolkningerne i hele Østeuropa, Irland, Danmark, Østrig m.fl. ikke ønsker, at EU skal bestemme, men tværtimod ønsker selvbestemmelse og tæt internationalt samarbejde, så repræsenteres de ikke i de regionale parlamenter – heller ikke i Folketinget i Danmark.

Hvis EU ikke på kort sigt skal ende med ’befrielsesbevægelser’ overalt, er det på tide, at politikerne i hele EU tager deres opgave alvorligt og begynder at diskutere: Skal nationalstaterne opløses eller bestå? Hvem skal lave lovgivningen i det enkelte land: det lokale parlament eller udlændinge? Hvad er mulighederne for og vanskeligheder ved internationalt samarbejde.

I Danmark har vi bestået som selvstændig stat i 1.000 år – indtil Folketinget nedlagde os for ganske nylig.

Vi har altid skullet tage hensyn til vores naboer og altid været nødsaget til at samarbejde med andre nationer og kulturer for at få vores velfærdssamfund til at fungere så fantastisk, som det har været tilfældet.

Nu nedlægger EU på ganske kort tid hele vores kulturelt betingede måde at indrette vores samfund på. Hvorfor fortæller politikerne ikke, at et handelsmæssigt alternativ til EU er Efta?

Hvis vi melder os ud af EU, kan vi stadig handle med EU-landene, hvis vi melder os ind i Efta, som har en samhandelsaftale med EU. Så slipper vi for, at EU nedlægger vores velfærdsstat.

Så slipper vi for at kaste vores kultur, vores kongehus, vores sprog m.v. bort.

Så slipper vores børn og børnebørn for, at tysk bliver officielt sprog i Danmark – også i skolerne.

Der er ingen tvivl om, at de store lande stort set kan gebærde sig, som de lyster. Det kan de små lande ikke.

Vi har set, at når de store lande i ØMU’en ikke overholder de fælles spilleregler, så sker der intet.

Vi har på miljøområdet set, at EU forlanger, at regionerne (herunder Region Danmark) skal producere masser af ’grøn energi’.

Så var det hensigten, at de andre regioner skulle aftage eventuel overskydende ’grøn energi’. Men hvad sker der?

Region Danmark producerer i perioder mere ’grøn energi’, end vi selv kan bruge.

Region Tyskland skulle derfor aftage strømmen, da de fyrer med kul og andre fossile brændstoffer.

Men nein. Det gør Region Tyskland ikke. De har nemlig et par elselskaber, der har monopol.

Resultatet?

I Danmark får vindmølleejere derfor bøder, når de producerer for meget ’grøn el’ ...!

I flere og flere små EU-lande er man ved at indse, at fremtidens EU vil bestå af fire-seks store lande (England, Tyskland, Frankrig, Spanien og ?).

Resten af landene vil blive opslugt, og de store lande vil genetablere sig som nationalstater.

Og da vi har landegrænse til Tyskland, bliver vi jo en naturlig del af denne kæmpestat.

Vi må nødvendigvis melde os ud af EU, hvis vi skal genetablere os som nation.

Dagen efter vi er meldt ud, skal vi melde os ind i Efta, så vi stadig kan handle med de andre EU-lande.

Så skal vi have lavet en grundlov, der sikrer fremtidens danske befolkning imod opløsning af Danmark som nationalstat – uden at et klart flertal i befolkningen har stemt for det.

Derefter kan vi genindføre folkestyret – via den nye grundlov. Og dermed genindføre demokratiet.

Vi kan derefter gennemgå alle vores love og regler – og så tage stilling til, hvor mange af de vel 50.000 EU-relaterede diktater, vi vil beholde, og hvor mange vi vil smide ud.

Når så det arbejde er gjort – efter ca. otte-ti år, så kan vi hygge os!

Modsat kan man vist roligt sige, at hvis vi bliver i EU, vil befolkningen blive væsentlig fattigere. Vores velfærd er alvorligt truet, da vi er nogle af de rigeste i EU, og da EU jo ikke er lavet for befolkningerne (menneskene), men udelukkende for firmaer. Derfor vil vores levestandard som almindelige borgere i Region Danmark gå drastisk ned i de kommende årtier, mens enkelte firmaejere vil få kronede dage. De kan jo få vores arbejdskraft meget billigere end nu, og vi får ingen rettigheder til at forhandle løn.

Det vil være de medarbejdere, der individuelt eller via lave overenskomster går for den ringeste løn, der vil få jobbene.

Alle andre kan passe sig selv og håbe på barmhjertighed fra frivillige og kirkelige velgørende organisationer, hvis de vil overleve.

Lad os få en diskussion om EU – for første gang med de reelle dagsordener. Og lad os så blive meldt ud.

Stem for en EU-modstander ved det kommende EU-parlamentsvalg her i juni. Det vil sikre, at der også fra Danmark kommer EU-modstandere ind i parlamentet. I de andre lande vælges der også flere og flere EU-modstandere.

For skeptikerne stemmer jo for Lissabontraktaten og andre traktater, der reelt har nedlagt Danmark som selvstændig stat.

Jeg vil foreslå at stemme på liste N. Det er den sikreste stemme, hvis du vil have, at Danmark fremover skal være en selvstændig stat.