Kronik: Skal vi tilbyde erhvervspraktik på bordeller?
Hvad gør vi med prostitution? Giver et moralsk begrundet forbud mening?
| AF SVEN-ÅGE WESTPHALEN |
fakta
Hvis prostitution fortsat skal være lovligt, må Folketinget være konsekvent og indrette lovgivningen efter det.
Det betyder først og fremmest, at prostitution skal anerkendes som erhverv med
mulighed for almindelige relationer mellem arbejdsgiver og medarbejder. Det
skal være muligt at tjene penge på andres prostitution, og man skal som
arbejdstagende prostitueret kunne være i fagforening og a-kasse og have de
samme rettigheder, f.eks. ved sygdom, arbejdsløshed, pensionering mv., som
andre arbejdstagere.
Som en konsekvens heraf kan prostitution ikke betragtes som et socialt
problem. Der er også andre erhverv, som kan føre til fysisk og psykisk
nedslidning, eksempelvis politiarbejde, uden at det af den grund betragtes
som et socialt problem, det offentlige skal ofre særskilt opmærksomhed.
Endelig betyder en lovliggørelse også, at erhvervsvejledere i diverse skoler
skal rådgive om prostitution på linje med andre erhverv, ligesom
arbejdsformidlingen kan anvise arbejdsløse til prostitution eller omskole
prostituerede, der har fået en erhvervsskade.
Hvis ovenstående virker anstødeligt på folk, skyldes det nok, at de fleste
opfatter prostitution som noget, der ikke burde finde sted.
Omvendt anerkender de fleste nok også, at prostitution rent faktisk finder
sted og sandsynligvis altid vil finde sted, uanset hvordan lovgivningen er
indrettet.
Den holdningsmæssige skillelinje mellem forbud eller ikke-forbud går derfor
typisk enten på, hvorvidt man ønsker, at samfundet principielt skal
tilkendegive, at prostitution er uacceptabelt, og/eller hvorvidt et forbud
vil have nogen positiv effekt på omfanget af prostitution såvel som for den
enkelte prostituerede.
Hvis prostitution gøres ulovligt, skal der være en tilsvarende konsekvens. Så
er det forbudt at sælge og købe seksuelle ydelser, og såvel sælger som køber
gør sig skyldig i en ulovlig og strafbar handling.
Først og fremmest er den nuværende lovgivning om prostitution præget af
inkonsekvens. Det er lovligt at prostituere sig, og indkomsten er
skattepligtig, men prostitution regnes ikke som et erhverv, og det er derfor
ikke muligt at være i en fagforening eller a-kasse og have en almindelig
arbejdstagers rettigheder f.eks. ved sygdom eller arbejdsløshed.
Da det ikke er et erhverv, må der heller ikke være arbejdsgivere, hvilket
betyder, at alle prostituerede er at regne for selvstændigt
erhvervsdrivende, altså bortset fra den detalje, at det ikke er et erhverv.
Prostituerede må derfor heller ikke leje hotelværelser til udførelse af
deres ikke-erhverv (straffelovens par. 229, stk. 2).
Straffeloven er generelt fyldt med bestemmelser, som skal forsøge at begrænse
det lovlige ikke-erhverv mest muligt, og prostitution omskrives til kønslig
usædelighed, erhvervsmæssig utugt og usædelig levevis, hvilket kun
understreger Folketingets inkonsekvens, der uddybes yderligere ved den store
fokus, som selv samme Folketing har på prostitution som socialt problem.
Nytter et forbud?
Det er et hyppigt brugt argument, at forbud ikke kan afskaffe prostitution,
men det er ikke i sig selv et argument for ikke at forbyde det. Forbud
fjerner heller ikke berigelseskriminalitet, mord, æresdrab,
bandekriminalitet, skatteunddragelse eller sort arbejde, men derfor skal det
ikke tillades. Lovgivning er først og fremmest udtryk for en samfundsmæssig
holdning, der signalerer, at vi ikke som samfund vil acceptere dette, og vi
vil straffe det i det omfang, det opdages.
Det kan derfor undre, at så mange politikere netop vedrørende prostitution
griber til argumentet om, at forbud ikke nytter. Hvorfor er det et gyldigt
argument for ikke at tage principielt afstand fra noget, alle eller i hvert
fald flertallet gerne så ikke fandtes?
Kan man udrydde prostitution? Næppe, men det er heller ikke lykkedes at
udrydde tyveri. Nogle benytter ressourcebetragtninger som argument for ikke
at forbyde prostitution, dvs. hvor mange ressourcer det vil kræve at udrydde
prostitution, hvilket er et absurd argument.
Kriminalitetsbekæmpelse går først og fremmest ud på at forebygge, og her er en
utvetydig moralsk stillingtagen som samfund via lovgivning uvurderlig.
Dernæst går kriminalitetsbekæmpelse ud på at holde kriminaliteten nede på et
for samfundet tåleligt niveau, herunder et tåleligt niveau for
ressourceforbrug og graden af overvågning af samfundet og den enkelte borger.
Prostitution er ikke anderledes end andre områder, der er kriminaliseret, og
som heller ikke kan udryddes. Igen må man stille sig spørgsmålet, hvorfor
det urealistiske i helt at fjerne problemet er et gyldigt argument for ikke
at kriminalisere lige netop prostitution?
I forlængelse heraf: Hvorfor er ressourceproblemstillingen lige netop
vedrørende prostitution gangbar – dvs., at når det ikke er ressourcemæssigt
muligt at forhindre prostitution, så skal man heller ikke lovgive imod det?
Stiller en ulovliggørelse af prostitution de prostituerede ringere?
Nej. I den nuværende lovgivning har man som prostitueret alene pligter, nemlig
skattebetaling, men ingen rettigheder, f.eks. medlemskab af a-kasse eller
ret til sygedagpenge. En kriminalisering vil ikke give flere pligter eller
rettigheder, men der vil blive givet et utvetydigt signal om, at
prostitution er forbundet med nogle omkostninger, vi som samfund ikke vil
have, at den prostituerede skal betale, og som man skal gøre sig klart, før
man bliver prostitueret.
Når man gør en handling kriminel, gør man også udøveren til kriminel, men det
er et valg, som den enkelte selv må gøre sig ligesom ved andre kriminelle
handlinger.
Som for andre kriminelle handlinger gælder, at det kan føre til en dårlig
tilværelse, men det er som udgangspunkt den enkelte kriminelles eget,
bevidste valg. Dette valg kan være foretaget på grund af nogle kummerlige
sociale forhold, f.eks. stofmisbrug, dårlig opvækst, personlig gæld mv., men
så er det disse sociale problemer, som samfundet skal være med til at løse
for dem.
Frem for alt gælder, at selv om prostitution ikke nødvendigvis er årsagen til
deres problemer, er prostitution heller ikke løsningen!
Ufrivillig prostitution, dvs. hvor nogen bliver tvunget til at prostituere
sig, er allerede ulovligt i dag.
For personer tvunget til prostitution vil en ulovliggørelse af prostitution
derfor enten ikke gøre en forskel, eller muligvis vil det gøre en forskel i
positiv retning, da man må formode, at et forbud vil gøre det vanskeligere
for bagmændene. Alt andet lige må man også formode, at der vil være færre
kunder til en kriminel end til en ikke-kriminel handling, og det vil gøre
det mindre attraktivt for bagmændene.
En stor del af i hvert fald den folkelige debat vedrørende prostitution går
på, hvorvidt den lykkelige luder findes. Det gør hun – og han – muligvis.
Ligesom der muligvis også findes kvinder, der lever lykkeligt under
sharialovgivning, og der sikkert også fandtes lykkelige slaver dengang,
slaveri var tilladt.
Men det er en forfejlet debat, når det er dokumenteret, at hovedparten af de
prostituerede ikke kommer ud som hele mennesker, hvis de gennem længere tid
har prostitueret sig. Det er sjældent, at noget er 100 procent sort eller
hvidt – sådan er det heller ikke på prostitutionsområdet, men det begrunder
ikke dobbeltmoral og grumset lovgivning.
En principiel stillingtagen skal netop basere sig på det, som er det typiske,
og ikke på undtagelserne.
Et andet ofte brugt argument for ikke at forbyde prostitution er, at man i et
liberalt demokratisk samfund har ret til at bestemme over sin egen krop og
dermed også, hvad man bruger den til, herunder prostitution. I
forlængelse af debatten om den lykkelige luder bygger det imidlertid på en
myte eller falsk antagelse om, at folk, der vælger at prostituere sig, gør
det ud fra de samme betragtninger, som når folk vælger at blive håndværkere,
akademikere eller selvstændige.
Men det er ikke tilfældet. Det at blive prostitueret er ofte ikke et valg, men
en sidste udvej, når alt andet er forsøgt, og langt de fleste prostituerede
får store psykiske og fysiske skader af at leje deres egen krop ud til
typisk mænd, der så kan have sex med den.
Arbejdsmiljølovgivning skal blandt andet tilsikre, at man ikke ved udførelse
af et arbejde bliver (for) nedslidt fysisk eller psykisk. Det er ikke
sandsynligt, at selv nok så mange arbejdsmiljørigtige tiltag kan fjerne den
grundlæggende årsag til de mange psykiske og fysiske følger af langvarig
prostitution. Alene af den årsag bør man indføre et forbud.
Stiller en kriminalisering af kunden ikke kunden ringere? Jo, og det er et af
formålene med en kriminalisering af prostitution. Det er også forbudt at
sælge og købe stjålne varer, og længere er den egentlig ikke. Vælger man at
købe noget ulovligt, er det en kriminel handling, og det har en konsekvens.
Det vil sandsynligvis også mindske efterspørgslen efter prostitution og
dermed, alt andet lige, også mindske udbuddet.
Den nuværende lovgivning er dobbeltmoralsk. På den ene side signaleres, at
det er samfundsmæssigt i orden at sælge og købe sex, men på den anden side
udgør prostitution samtidig et socialt problem.
Der er således tale om en lovlig, men lyssky handling, som Folketinget i dag
mener skal løses ved, at den enkelte kunde ideelt set fravælger at købe
sexydelser, fordi det er synd for de prostituerede. Folketinget mener dog
ikke, at det er så synd for de prostituerede, at det skal
forbydes – og dermed, at tinget (ved en klar moralsk stillingtagen) skal
forsøge at minimere tilgangen af såvel prostituerede som kunder.
Den nuværende lovgivning signalerer, at prostitution er noget, der ganske vist
ikke tåler dagens lys, men som alligevel af politikerne betragtes som
acceptabel adfærd. Et forbud vil signalere, at salg og køb af sex ikke er
acceptabel adfærd og er en kriminel handling. Som senest rygeforbuddet har
vist, så er en klar politisk stillingtagen udmøntet i lovgivning et godt
udgangspunkt for at mindske en uønsket adfærd, også selv om problemet ikke
nødvendigvis forsvinder helt.
Det er tilsvarende givet, at forbud og straf ikke kan stå alene. Forebyggende
oplysning, støtte til at komme ud af prostitution mv. er fortsat væsentlige
elementer i en samlet indsats over for prostitution. Men et forbud giver et
samfundsbaseret moralsk rygstød, som man ikke skal underkende i den sociale
indsats vedrørende prostitution.
Det bringer mig frem til det sidste argument, nemlig det personlige
perspektiv. Hvor mange vil synes, at prostitution er et erhverv, som det er
helt i orden, at deres mormor, mor, datter, søster, kone, kæreste (og den
mandlige ditto) udøver, og som man lige snakker om hen over middagsmaden?
Eller sagt mere direkte: Er det i orden, at erhvervsvejledere i folkeskolen og
på gymnasier siger til en dreng eller pige: »Ved du hvad, jeg synes
simpelthen, at prostitution lige er dig, så hvad siger du til en uges
erhvervspraktik på det statskontrollerede bordel for at få det prøvet af?«.
Nej, vel?
Man argumenterer imod en kriminalisering af prostitution ud fra sædvaneret og
afmagt: Prostitution har altid og vil altid eksistere, og det kan vi som
politikere ikke ændre gennem lovgivning.
Men selv om forbud ikke kan fjerne prostitution, vil det med overvejende
sandsynlighed være med til at mindske omfanget. Frem for alt bliver der
sendt et klart budskab om, at vi som samfund ikke finder prostitution
acceptabelt, og dermed er det også med til at sikre en positiv
holdningsændring, der igen kan føre til en mindskelse i udbud og
efterspørgsel efter prostitution. Sædvaneret og afmagt er sjældent gode
udgangspunkter for at udvikle et samfund.
Men argumenterne for ikke at forbyde prostitution holder heller ikke i sig
selv. Få eller ingen af de argumenter for ikke at indføre et forbud, som
politikerne fremfører, vil blive taget seriøst, hvis de bliver brugt på
andre områder, så hvorfor er de lige netop gangbare vedrørende prostitution?
Det kan føre til den absurde tanke, at mange inderst inde opfatter
prostitution som et grundlæggende kulturtræk eller, endnu værre, en
grundlæggende rettighed (primært for mænd), som samfundet bliver nødt til at
stille til rådighed, hvis samfundet ikke skal gå i opløsning.
Hvis man fører den absurde tanke til ende, kan det være årsagen til, at
prostitution som socialt problem har så stor politisk opmærksomhed: Der er
tale om aflad over for de borgere, som man har valgt ikke at ville beskytte
lovgivningsmæssigt, idet man ikke vil sidestille prostitution med andre
erhverv – men heller ikke vil forbyde det.
Jeg vælger imidlertid at tro på, at politikerne er fornuftige mennesker, der
blot endnu ikke helt har gjort sig klart, at et forbud mod prostitution er
en moralsk holdning, vi som samfund er nødt til at indtage. En
stillingtagen, der alt andet lige samtidig vil mindske omfanget af
prostitution og dermed også mindske antallet af sociale skæbner.
Politikerne viste mod og vilje, da de valgte en klar moralsk stillingtagen
vedrørende rygning og vedtog rygeforbuddet. Jeg opfordrer politikerne til at
vise samme mod og vilje og forbyde prostitution. Det er det rette at gøre.
Se også
- »Vi skal udfordre mænds ret til købesex« 26. aug 00.01
- Kronik: Mit liv i prostitution 26. jul 00.01
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
Sangerinden Whitney Houston er død
Den amerikanske sangerinde, der blandt andet er kendt fra filmen The Bodyguard, blev 48 år.
Kirken kræver flere penge ind
Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde....
Ekspert: Hjælp er udsigtsløs for grækerne
Grækerne er stadig kritiske over for EU's redningspakke, fordi hjælpen er udsigtsløs lige...
Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm
Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.
Osasuna river Barcelonas titelhåb i laser
Real Madrid kan søndag distancere Barcelona med 10 point.
»Måske er vi her ikke i morgen«
Konny og Egons livsfilosofi er, at pengene skal bruges, mens de lever og har det godt.
Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke
Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.
Murdoch lover: The Sun kører videre
Fem af avisens ansatte blev tidligere i dag anholdt.
USA vil bruge 1.000 milliarder på nye våben
Hæren skæres ned, men USA bruger alligevel milliarder på nye våben.
Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme
ibyen anbefaler
-
3. feb. 2012 KL. 13.26 Biografen Den bestøvlede kat
restaurant & cafe
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|





















