For et par uger siden lancerede tænketanken Cevea en ny rapport, ’Borgerens inddragelse – afdækning af det frivilliges potentiale’, som et udspil op til kommunalvalget i morgen.

I rapporten præsenterede Cevea en række spændende tanker og konkrete forslag til, hvordan landets kommunale, regionale og nationale politikere kan blive bedre til at inddrage borgerne og den frivillige sektor.

Vi støtter fuldt op om Cevea’s initiativ, for vi mener, der er brug at føre politik på en ny måde. Derfor mener vi faktisk heller ikke, at Cevea går langt nok med deres 22 forslag.

Vi kan som politikere og kandidater til borgmesterposterne i landets to største kommuner – København og Århus – ikke løse alle problemer alene. Vi står over for en række udfordringer, som kræver fælles løsninger – fra hele samfundet. Derfor vil vi fremme det aktive civilsamfund og bruge det til at gentænke den kommunale opgaveløsning. Vi vil vende tingene på hovedet og lade borgerne udtænke løsninger frem for at lade systemerne råde. Der er behov for en ny alliance mellem kommunerne og borgerne.

Det nye er ikke, at danskerne laver frivilligt arbejde, eller at det frivillige arbejde gavner den sociale sammenhængskraft i Danmark. Disse tendenser kender vi fra de frivillige folkelige bevægelser, som bar fagbevægelsen og socialdemokratismen frem. Styrken i de historiske bevægelser var, at folk organiserede sig under en fælles sag, der handlede om at sikre de rettigheder og muligheder, der i dag kendetegner vores moderne velfærdsstat. Det var frivillige bevægelser, som var drevet af klassemæssige tilhørsforhold og økonomiske nødvendigheder.

Det nye handler om at erkende det frivilliges selvstændige potentiale og tage næste skridt i udviklingen af den socialdemokratiske samfundsmodel. Det betyder, at vi skal tage de første skridt fra velfærdsstat til velfærdssamfund, hvor samfundet består af aktive medborgere. Borgere, der bekymrer sig om samfundet som helhed og tager ansvar for og arbejder sammen med hinanden.

Vi har brug for at skabe en udvikling, hvor borgerne går fra passive forbrugere til aktive medborgere. Derfor vil vi stimulere det aktive medborgerskab gennem en stærkere og mere funktionsdygtig frivillig sektor i Danmark, der står i et gensidigt respekt- og tillidsforhold til den offentlige sektor. Vi vil gøre vores til at skabe en ny folkelig bevægelse. En bevægelse af aktivt medborgerskab.

Præcis som staten og markedet har deres helt egne egenskaber, har den frivillige sektor også sine. I stil med de offentligt ansatte er de frivillige drevet af almennyttige værdier. Men hvor det for de offentlige ansatte er de faglige normer, der er den drivende kraft, er det hos de frivillige den personlige, frie interesse og ønsket om at gøre en forskel, der dominerer.

De frivillige har en særlig, ufiltreret indsigt i lokale forhold og et personligt engagement for ’sagen’, som man sjældent finder hos de offentligt ansatte. Det har ikke noget at gøre med, at de offentlige ansatte ikke udfører deres job ordentligt. Borgerne i København og Århus kan være stolte af deres offentligt ansatte, der hver dag arbejder hårdt for den fælles velfærd. Men de frivilliges frie tilgang sætter dem i en stærk position til at se tingene fra nye vinkler og til at være innovative.

Derfor har det frivillige et enormt potentiale for at udvikle og forbedre vores velfærdssamfund. Det handler nemlig ikke om at skære ned eller at løse udfordringen med, at der er for få hænder i det offentlige. Det frivillige handler om tilførsel af ekstra værdi til den velfærd, vi som socialdemokrater arbejder for at styrke. Det frivillige tilfører innovation til den offentlige sektor, gensidighed mellem borger og frivillig og livsglæde og medejerskab over for velfærdssamfundet hos den enkelte frivillige:!

Offentlig innovation: Det frivilliges innovative potentiale kan bruges til at udvikle og forny den offentlige velfærd. Det drejer sig specielt om selve serviceleveringen. Men også ved indgåelse af partnerskaber med store frivillige organisationer og efteruddannelse af embedsmænd kan indsigten i de måder, de frivillige løfter opgaverne på, også være en motor for innovation helt ind i de kommunale maskinrum.

De frivilliges løsningsorienterede og fleksible tilgang sætter dem i stand til at handle hurtigt og præsentere nye bud på eksisterende udfordringer. En langsigtet innovationsstrategi vil kunne øge produktivitet i den offentlige sektor og skabe en langt højere kvalitet i serviceydelserne.

De frivillige møder borgerne i øjenhøjde: Ved en større inddragelse af frivillige i serviceleveringen vil borgeren kunne blive mødt på en helt anden måde, end når det er en offentligt ansat, de møder. Det sker hver eneste dag på steder som Fisken på Vesterbro i København eller Kontaktstedet i Gellerup i Århus, der er væresteder for utilpassede unge.
Tegning:  Per Marquard OtzenOg potentialet er enormt: I perioden fra Kontaktstedet åbnede i 2002 og frem til 2005 faldt kriminaliteten med 40 procent i Gellerup. Ligeledes kan de frivillige hjælpe de mange ældre, der er ensomme. Her kan de frivillige – der ofte selv er ældre – gøre en verden til forskel.

Medejerskab for den fælles velfærd: Det frivillige arbejde har også en værdi i sig selv. Det øger livsglæden hos den enkelte frivillige såvel som hos den, der får hjælp. Samtidig giver frivilligt arbejde i lokalsamfundet et øget medansvar over for den opgave og de organisationer, man er engageret i.

Derfor vil en større inddragelse af borgeren i lokale velfærdsinstitutioner være med til at mindske de øgede krav til velfærd, fordi den gensidige tillid og respekt opbygges mellem det offentlige og borgeren gennem det frivillige arbejde. Men det kræver, at det offentlige går ind aktivt og muliggør det frivillige engagement i større grad, end vi oplever det i dag. Herved vil borgeren nemlig opleve, at vi alle får mulighed for at engagere os.

Hvis vi skal udvikle velfærdssamfundet, skal vi altså alle sammen løfte i fællesskab. Som borgmestre vil vi stille os i spidsen for nye måder at skabe borgerinddragelse på og sikre, at langt flere bliver hørt og inddraget, både når der skal tages lokale beslutninger, og når disse beslutninger skal føres ud i livet.

Denne udvikling er livsnødvendig for vores fælles velfærd. Vi står i dag ved en skillevej. Skal det offentlige fortsat levere velfærd, der er af så høj en kvalitet, at vi alle trygt kan benytte os heraf og lade vores pårørende gøre det samme? Eller skal vi lade det være op til dem, der har pengene, at købe den gode velfærd på markedet, mens de, der ikke har råd til det, må ’nøjes’ med folkeskolen og det offentlige plejehjem?

Vores svar er, at Danmark skal være for folket – den fælles offentlige sektor skal være for alle. Og det bevarer vi kun, hvis vi fra det offentliges side igen sætter tilliden til og respekten for den enkelte borger og de lokale fællesskaber i centrum. Kun ved at gøre det vil borgerne og de lokale fællesskaber få tilliden til og respekten for det offentlige tilbage.

Pointen er, at nogle de store udfordringer, som vi står over for, ikke kan løses af kommunerne alene. Vi har brug for en ny folkelig bevægelse af aktivt medborgerskab, hvor borgeren og kommunen sammen sikrer, at udsatte børn ikke ender som indsatte voksne. Vi må indse, at disse problemer ikke kan løses af det offentlige og de standardiserede løsninger alene.

Men heldigvis er der også et kæmpe potentiale for en ny bevægelse af aktivt medborgerskab. Den omtalte rapport fra Cevea viste således, at hele 53 procent af de danskere, der endnu ikke laver frivilligt arbejde, ville gøre det, hvis de blev spurgt af en fra en pårørendes institution, mens 42 procent giver udtryk for, at de vil lave frivilligt arbejde, hvis lokalsamfundet bød dem at ’gøre noget’. Endvidere mener 62 procent af alle danskere, at det er vigtigt, at den enkelte tager et ansvar for fællesskabet gennem frivilligt arbejde, såvel som andre 62 procent mener, at de frivillige kan bidrage med kvaliteter, som det offentlige ikke har. Det frivillige er en ressource for samfundet.

Vi må ikke tage det frivillige arbejde for en selvfølge. I alt for mange år har vi politikere regnet med, at de frivillige ville komme til os. Men som socialdemokrater mener vi, at det nu er på tide, at vi kommer til dem. Frivilligt arbejde kommer ikke af sig selv – det kommer af borgernes motivation. Men denne motivation kan hæmmes af for mange administrative krav og opmuntres af samfundet og politikernes værdsættelse.

Derfor har vi som politikere et ansvar for at sikre bedre rammer omkring det frivillige arbejde i Danmark. Alt for mange initiativer dør på tegnebrættet, inden de overhovedet er blevet realiseret, fordi de frivillige drukner i krav, evalueringer og skemaer, som slet ikke står til mål med de frivilliges græsrodsarbejde. At sende idrætshallernes frivillige på hygiejnekursus eller sætte værestedernes initiativtager til at udfylde uendelige strømme af papirarbejde hæmmer de frivilliges arbejde. Mange administrative krav skader den frivillige indsats i Danmark. Derfor skal der tillid tilbage i forholdet mellem kommunen og den frivillige, der blot ønsker at gøre en ekstra indsats for sit lokalsamfund.

Men det er ikke nok at skære ned i administrative krav og vise større tillid. Der skal også vises større værdsættelse, større respekt for de frivilliges indsats. Det vil vi gøre ved at sikre nye rammer omkring det frivillige arbejde. Det betyder, at sociale entreprenører skal have bedre rådgivning og mere direkte adgang til de mange forskellige støttemuligheder.

Samtidig skal de uafhængige frivilligcentre styrkes. I dag er frivilligcentrenes opgave at være knudepunkt for specielt den lokale, sociale frivillighed. Det skal udvides, så det ikke kun er frivillige, der har et eksplicit socialt formål, der kan benytte frivilligcentrene. Også fodboldklubben eller musikcafeen skal kunne komme i frivilligcentret, hvis de ønsker at indgå partnerskaber med andre frivillige foreninger, med private virksomheder eller med kommunen.

Endelig vil vi arbejde for, at der indføres en Civilsamfundsdag i Københavns og Århus Kommune. Den kunne ligge samme dag som Kulturnatten og dermed være en slags opvarmning. Dagen skal markere behovet for det frivillige arbejde og øge kendskabet for de mange muligheder for at gøre en forskel i landets mange frivillige organisationer. Dagen skal være en mulighed for, at frivillige foreninger af alle typer – idræts-, kulturelle, sociale m.v. – kan komme ud på offentlige institutioner og arbejdspladser og fortælle om det store arbejde, de laver i deres lokalsamfund, og hvordan den enkelte kan engagere sig i deres frivillige initiativ.

Som borgmestre vil vi arbejde for at starte den folkelige bevægelse af aktivt medborgerskab. Men borgerne i København og Århus kan ikke gøre det alene. Der er brug for en national strategi og handlingsplan for den frivillige sektor i Danmark, som man med stor succes har indført i vores nabolande Norge og Sverige.

I 2007 vedtog det norske Storting handlingsplanen ’Frivillighed for alle’, som skal sikre og udvikle det frivillige foreningsliv i landet. Tilsvarende vedtog den svenske Rigsdag i 2008 en lignende handlingsplan. Den svenske plan fremhæver blandt andet civilsamfundets bidrag til en god samfundsudvikling: »Civilsamfundet er en kraft for demokratisk forankring og vitalisering, for lokal og regional udvikling og for velfærdens fornyelse. Et godt samspil mellem den offentlige sektor og civilsamfundet er central for en god samfundsudvikling«.

Vi opfordrer derfor regeringen til at gøre som vores nordiske naboer. Og så håber vi, at mange flere af landets kommende borgmestre vil følge præsident Barack Obama, der – da han rykkede ind i Det Hvide Hus i 2009 – samtidig flyttede civilsamfundet med. Han satte civilsamfundet på toppen af den politiske dagsorden med etableringen af sit Office for Social Innovation.

Hvis vi får æren af at være borgmestre i København og Århus, vil vi følge i Obamas fodspor og stå i spidsen for en ny alliance med borgerne for at sikre og udvikle vores velfærdssamfund.