Kære Tina Nedergaard, tillykke med den meget vigtige post, du har fået som undervisningsminister.

Vi glæder os til at samarbejde med dig og være med til at løse den store udfordring, at alle unge får en ungdomsuddannelse.

Siden regeringen trådte til, er det gået tilbage med andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi er nu på niveau med 1993. Femten års fremgang er sat over styr. Der skal nye initiativer på bordet, hvis vi skal vende udviklingen.

Et af de vigtigste tiltag er at skabe flere og bedre alternative veje til at tage en uddannelse. Ikke alle unge er efter folkeskolen i stand til at gå den slagne vej igennem gymnasiet, hf eller en erhvervsuddannelse. Som samlet opposition fremlægger vi derfor et forslag om en ny fleksibel ungdomsuddannelse.

Massive forringelser
I 2002 nedlagde regeringen og Dansk Folkeparti den fri ungdomsuddannelse. Det var dumt. For den fri ungdomsuddannelse var et rigtig godt uddannelsestilbud til den gruppe unge, der af forskellige grunde ikke har de faglige eller personlige kompetencer til at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

En evaluering fra PLS-Rambøl viste, at 54 procent af eleverne på den fri ungdomsuddannelse fortsatte i uddannelse, mens 33 procent kom i arbejde.

I samme omgang røg også daghøjskolerne, aftenskolerne blev voldsomt beskåret, og i 2006 fik Statens pædagogiske forsøgscenter med front-pædagogik for unge i folkeskolens ældste klasser også dødsstødet.

»Sådanne forsøgscentre«, som Dansk Folkepartis Søren Krarup udtrykte det, »forvandlede folkeskolen fra en skole til et pædagogisk, psykologisk forsøgscenter, hvor alt andet end kundskaber var i højsædet, eftersom det her blev skolens opgave at skabe lykkelige, gode og harmoniske mennesker – en officiel befamling, der principielt var lige så anmassende, som den pædagogisk var afsporende«.

Man kan undre sig over, at partiet Venstre, der har siddet på Undervisningsministeriet i hele regeringsperioden, fuldstændigt har svigtet sit eget fundament i den folkeoplysende uddannelsestradition. En tradition, der netop handler om at udvide adgangen til uddannelse.

Men sagen er, at både tidligere undervisningsministre Ulla Tørnæs og Bertel Haarder har stået bag massive forringelser for de alternative uddannelsesveje. De har lukket døre for den gruppe af unge, der ikke kan finde vej i det nuværende uddannelsessystem, og dermed indsnævret adgangen til uddannelse.

Lukningen af den fri ungdomsuddannelse er et klart eksempel på, at regeringen har prioriteret ideologiske markeringer frem for viden om, hvilken uddannelsesindsats der rent faktisk virker over for den gruppe unge, der ikke kan klare den lige vej til en ungdomsuddannelse.

Den tredje vej
Vi er i S, SF, R og EL dybt bekymrede over, at regeringen og DF er ved at tabe en hel generation af unge på gulvet. Hver femte unge forlader i dag folkeskolen og får ikke videre uddannelse. Mange af dem har så store faglige problemer, at de har svært ved at læse breve fra myndighederne, læse avis og undertekster på tv, læse en manual på arbejdet og skrive en e-mail.

Det er den gruppe af unge, der her under krisen er de første, som er blevet arbejdsløse. 80 procent af de unge under 25 år, der er blevet arbejdsløse det seneste år pga. den alvorlige økonomiske krise i Danmark, har det til fælles, at de ikke har nogen uddannelse.

Tiden er ikke længere til løs snak om serviceeftersyn af folkeskolen, rejsehold og statsministerens bekymring over, om hans søn Bergur nu alligevel kommer til at opleve ungdomsarbejdsløsheden. Gør Bergur det ikke, hvad vi bestemt håber for ham, så gør mange andre unge det desværre.

Skal vi løfte uddannelsesopgaven for de helt unge, er der brug for at sætte de alternative uddannelsesveje i spil igen – men i et målrettet forløb for denne gruppe unge og med al den viden, der allerede i dag er tilgængelig om, hvad der virker.

Vi foreslår at oprette en ny fleksuddannelse som en tredje vej til en ungdomsuddannelse, der supplerer dels den studieforberedende vej gennem gymnasierne og hf, dels den erhvervskompetencegivende vej gennem erhvervsuddannelserne.

Målgruppen for fleksuddannelsen er unge, hvor der er en overvejende sandsynlighed for, at de vil falde fra en almindelig ungdomsuddannelse eller allerede er droppet ud.

Formålet er at bidrage til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse i forlængelse af den fælles målsætning om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Lige nu er vi nede på 79,7 procent, så indsatsen haster.

Den nye fleksuddannelse er en veldefineret og tydelig uddannelsesvej, der giver mulighed for at kombinere de eksisterende uddannelser på tværs eller give længere tid, så alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse med et afsluttende kompetencebevis.

Nogle unge kan godt gennemføre en gymnasial uddannelse, hvis de får lidt ekstra tid gennem en 0.g før 1.g, eller de kan gennemføre en hf på tre år i stedet for de nuværende to år.

Visitation til fleksuddannelsen
Der eksisterer allerede i dag muligheder for at lave individuelle uddannelsesforløb.

Men systemet er for det første begrænset af en manglende institutionel forankring, så den unge risikerer at ryge rundt mellem forskellige systemer og mange forskellige professionelle voksne.

For det andet har de nuværende individuelle uddannelsesforløb ikke et officielt samlende navn og er svære at markedsføre som en attraktiv og kompetencegivende uddannelsesvej for de unge.

For det tredje har især den målgruppe, som de individuelle forløb er rettet mod, brug for en fast ramme, en social base sammen med andre unge, som de får gennem klassefællesskabet.

Og endelig har de brug for få gennemgående voksne. Disse behov skal fleksuddannelsen kunne løse.

Fleksuddannelsen skal give de unge mulighed for at starte på forpligtende forløb – sammen med en gruppe med samme behov.

Uddannelsen skal tage højde for, at målgruppen består af unge, der har brug for et stærkt sammenhold med andre unge, så de kan støtte hinanden, og at nogle har brug for mere hjælp til at finde og udfolde deres særlige kompetencer. Samtidig skal tempoet i flere tilfælde være langsommere.

Det kan f.eks. ske ved, at der skabes et hold af unge, der følger hinanden i det samme fleksible uddannelsesforløb, eller ved at der gives mulighed for, at nogle hold kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse på længere tid end normeret og med mere støtte.

De unge skal visiteres til fleksuddannelsen via Ungdommens Uddannelsesvejledning, der har hovedansvaret for vejledningen og opfølgning med de unge. Visitationen skal ske i et samarbejde mellem den afgivende uddannelsesinstitution, f.eks. folkeskolen eller erhvervsskolen, den modtagende institution og den unge selv. Der er derfor ikke fri adgang til fleksuddannelsen, ligesom der f.eks. heller ikke er det til produktionsskolen.

Hvis en ung bliver henvist til fleksuddannelsen, sker der to ting. For det første stilles et økonomisk beløb til rådighed, der følger den unge gennem uddannelsessystemet. Så undgår den unge at blive en kastebold mellem f.eks. det ene afbrudte grundforløb på en erhvervsuddannelse efter det andet, fordi systemerne ikke er gearet til at håndtere økonomi på tværs for en lille målgruppe af unge med særlige og komplekse problemer i grænsefladen mellem uddannelse, arbejde og det sociale område.

For det andet får den unge tilknyttet en gennemgående uddannelsesvejleder enten fra Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den modtagende institution.

Det er uddannelsesvejlederen, der har ansvaret for, at der er progression i uddannelsesforløbet, og at der tilknyttes den fornødne professionelle hjælp, f.eks. en socialrådgiver eller en psykolog, som forudsætning for den unges gennemførelse.

Et vigtigt bidrag
Fleksuddannelsen skal selvfølgelig give de unge nogle klare og veldefinerede kompetencer, der er til at forstå. Alle unge drømmer om at få en uddannelse, også selvom de har haft en svær vej gennem uddannelse bag sig.

Men de vil ikke ind i noget, de ikke får reel anerkendelse og værdi for. Fleksuddannelsen vil give de unge adgang til en ordinær ungdomsuddannelse, give elementer fra en uddannelse, der giver kompetence til dele af et faglært arbejde, give kompetencer til en videregående uddannelse, give et svendebrev eller en voksenuddannelse.

En fleksuddannelse kan i tid strækkes som en harmonika. Hvis den unge besidder de fornødne kompetencer, er der intet til hinder for, at den unge kan tage uddannelsen i et hurtigt tempo. Men mest sandsynligt er det, at den unge har brug for mere tid og støtte og skal bruge flere år end normeret på at opnå en af ovenstående kompetencer. Afgørende er, at der ligger en klar uddannelsesplan for den enkelte, der beskriver slutmålet. Fleksuddannelsen vil minimum tage to år med mulighed for forlængelse.

Nogle eksempler på en fleksuddannelse kunne være, at skoletiden i en erhvervsuddannelse omlægges til at være senere i forløbet, eller at uddannelsen tages på længere tid. Det kunne være et efterskole- eller højskoleophold, der hjælper den unge til lettere at kunne tage en egentlig erhvervsuddannelse.

Der kunne etableres forløb, der starter allerede i folkeskolens ældste klasser, som rækker ind i erhvervsuddannelserne, som det kendes fra erhvervsklasserne i folkeskolen. Og der kunne være den meget praktiske vej gennem tæt tilknytning til en virksomhed, ved at der indgås en uddannelseskontrakt med en arbejdsplads.

Vi har flere gange forsøgt at få den netop afgåede undervisningsminister Bertel Haarder i tale om etablering af en ny og mere fleksibel ungdomsuddannelse til den gruppe af unge, der ikke kan gå den lige vej.

Velvilje har det ikke skortet på, og alligevel er det hver gang endt med, at ministeren har konstateret, at der er masser af gode tilbud, og nu skal vi bare vente på, at de kommer til at virke. Men optimisme gør det ikke alene. Vi er sat i verden som politikere for at gennemføre de forandringer, der er nødvendige for at give alle unge chancen for at få en ungdomsuddannelse.

Den nye fleksuddannelse er et lille, men vigtigt bidrag til at give flere chancen. Vi håber, at ministerskiftet også vil være et skifte til løsninger på en af de største problemer i det danske samfund: at færre unge gennemfører en uddannelse.