2025 er der blevet 60.000 flere københavnere end i dag. Byen er vokset, men vi har undgået mange af de problemer, vi kender fra nutidens storbyer. Vi har nemlig fulgt vores ambitioner om at gøre København til en international metropol for grøn vækst og livskvalitet.

Vores rejse rundt i fremtidens København starter i Sluseholmen og Sydhavn. Sluseanlægget med dæmningen mellem Amager og Sjælland blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet for at regulere gennemstrømningen og vandstanden i Københavns Havn.

I 2025 er Sluseholmen ikke længere kendt som proppen i havneløbet, men som det første sted, hvor det for alvor lykkedes at få det nye København til at smelte sammen med de gamle havneanlæg. Både Sluseholmen og Teglholmen er færdigbyggede som kanalbyer, hvor der selvsagt aldrig er langt til vandet. Om sommeren er der liv ved bydelens havnebad, og på vandet er der motionister i havkajakker. Bydelens nye skole er samtidig blevet samlingssted for områdets beboere med plads til mange forskellige fritidsaktiviteter.

Da udviklingen af Sydhavn tog sin begyndelse, var området præget af dårlige forbindelser mellem Sluseholmen, Teglholmen, Havneholmen og Enghave Brygge, som udgør bydelen, samt af dårlig forbindelse til den øvrige by. Men i 2025 er det med broer lykkedes at skabe en sammenhængende bydel, ligesom området er kommet til at hænge sammen med resten af byen med broer, bedre kollektiv transport og stisystemer.

Fra Sydhavn går turen videre til det nye byområde på Carlsberg, hvis varemærke er kultur og kreative erhverv. Elefanterne, tappehallerne og de andre historiske bygninger er bevaret og er med til at give området sit særkende. Alligevel er forvandlingen markant. Det gamle industriområde er i dag en moderne, CO2-neutral bydel med slanke højhuse, der skyder i vejret og giver plads til 3.000 boliger i alle prisklasser. Ombygningen af bryggeriet har også givet plads til kulturinstitutioner og virksomheder. De kreative erhverv dominerer på grund af områdets mange kulturtilbud. Området gennemkrydses af nye stier, har god offentlig transport, intense byrum og grønne pladser. I 2025 er der ti år, til bydelen er færdigudviklet, men bydelen er allerede fuld af liv, da københavnere fra alle dele af byen lægger vejen forbi for at benytte de mange kulturtilbud.

Turen går videre til Ørestad, som er tæt på at være færdigudviklet og hjemsted for en række store virksomheder med en international profil. Virksomhederne nyder godt af, at Ørestad har byens bedste infrastruktur med metro, Øresundsforbindelse og lufthavnen lige rundt om hjørnet. Bydelen er nem at komme til, uanset om man bor på Sjælland eller i Sydsverige. Derfor er området hjemsted for mange af de virksomheder, der trækker på arbejdskraft fra begge sider af Øresund, og Ørestad udgør hjertet i Øresundsregionen.

Som nabo til de store, fredede naturarealer på Vestamager er Ørestad samtidig et attraktivt område for børnefamilier. Og ligesom der er kort til store naturoplevelser, er der heller aldrig langt til daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. Det betyder, at børnefamilierne nemt kan få hverdagen til at hænge sammen.

I Nordhavn og Valby vil udviklingen i 2025 ikke være så langt fremme, da vi vil prioritere at gøre de andre byudviklingsområder færdige først. Men vi gør områderne klar, så vi kan tage hul på byudviklingen her, når der opstår mulighed for det. Der er tale om langsigtede satsninger.

Fremtiden for Valbys tidligere industriområder er et nyt attraktivt bykvarter til den voksende københavnske befolkning. Industrien forsvinder, når Grønttorvet flytter, og i stedet flytter københavnerne ind i et blandet udbud af boliger, som kan betales af alle. Bydelens varemærke bliver idræt, og både Valby Idrætspark og det nye vandkulturhus vil tiltrække aktive københavnere fra nær og fjern.

Bæredygtighed bliver det ord, der kendetegner Nordhavn i fremtiden. Miljømæssigt, socialt og økonomisk bliver Nordhavn et internationalt fyrtårn, der viser, hvordan fremtidens bæredygtige by skal bygges. Det vil samtidig gøre bydelen til udstillingsvindue for miljø- og klimarigtige løsninger. Hele verden vil komme til Nordhavn for at se, hvordan man indretter en ny by bæredygtigt.

Udviklingen af Nordhavn finder sted frem til 2050-60. En lang tidshorisont, der giver både forpligtelser og helt unikke muligheder for at bygge en ny bydel, der fra starten vil indeholde de nødvendige grønne løsninger, som sikrer, at byen vokser, uden at vi skaber en yderligere miljøbelastning.

Turen rundt i fremtidens København kan vi foretage uden at udlede CO2.

Bilerne kører på el og udgør derfor ikke længere et forureningsproblem. Men da pladsen på byens veje stadig er trang, er der behov for, at vi skaber alternativer til bilen.

Når Cityringen står færdig, vil 85 procent af alle arbejdspladser ligge mindre end 600 meter fra en station. Men ambitionen stopper ikke her. Flere dele af byen skal knyttes på metroen, så det bliver nemt at komme gennem byen med den kollektive transport. Metroen vil få nye bydele til at blomstre, som vi har set det i Ørestad, ligesom den vil give nyt liv til de eksisterende dele af byen, som vi har set det ved Flintholm.

Vi skal selvfølgelig også fortsætte med det, København allerede er rigtig god til. I fremtidens København vil cyklen ikke kun være et attraktivt valg ved korte afstande. Nye regionale cykelruter skal gøre det lettere at cykle fra forstæderne og ind til København.

Efter dette blik på fremtiden skruer vi igen tiden tilbage til nutiden, hvor visionerne for fremtidens København kan forekomme meget ambitiøse, den økonomiske krise taget i betragtning. Men krisen har kun sat byudviklingen lidt på standby – ikke i stå. På trods af krisen blev der sidste år 10.000 flere københavnere. Så stor en befolkningstilvækst har vi ikke set siden 1940’erne.

Tendensen med overflytning fra land til by er den samme over hele verden i disse år. Og udviklingen vil fortsætte mange år endnu. Derfor skal vi i København skabe plads til 60.000 nye københavnere inden år 2025.

Men den aktuelle økonomiske krise skaber et behov for, at vi ændrer vores syn på udviklingen af byen. Tidligere gik de private investorer på mange måder forrest og opførte nye boliger og erhvervsejendomme i et tempo, hvor kommunen til tider kunne have svært ved at følge med.

I de kommende år skal kommunen gå forrest med investeringer i infrastruktur, kommunale kerneydelser som skoler og daginstitutioner samt kultur- og fritidstilbud. Det kan vi gøre, fordi Københavns Kommunes økonomi er sund og robust. De kommunale investeringer i infrastruktur, velfærd og livskvalitet skal i årene fremover give nye københavnere lyst til at slå sig ned i de nye byområder og skabe grundlaget for de private investeringer i boliger og erhverv.

For at sikre, at de offentlige og private investeringer i byudvikling spiller sammen, skal de private investorer kende kommunens prioriteringer. Udviklingen af de fem nye byudviklingsområder vil derfor fremover blive styret med årlige handlingsplaner, der skal sikre den rigtige timing i byudviklingen. Den rigtige timing afhænger blandt andet af, hvilke investeringer staten og private investorer kan følge op med. Derfor inviterer vi både staten og private investorer til et tæt samarbejde med kommunen.

Når udviklingen af København vil fortsætte i mange år, skyldes det en international tendens til, at mennesker og store virksomheder søger mod byerne. I København konkurrerer vi ikke med Ringkøbing om investeringerne i disse år.

Vi konkurrerer med andre storbyer som Stockholm og Hamburg. Og desværre taber København i disse år denne konkurrence. Med en årlig vækst på 2 procent ligger København under gennemsnittet på 2,9 procent for verdens storbyer. Det skyldes blandt andet, at vi klarer os dårligt i konkurrencen med Stockholm, når store internationale virksomheder skal beslutte sig for placeringen til deres nordiske hovedsæde.

En af forudsætningerne for væksten er, at vi investerer i kommunale kerneydelser som f.eks. daginstitutioner og kultur- og fritidsinstitutioner, så virksomhedernes medarbejdere får de bedste betingelser for at skabe et liv i balance. En anden forudsætning for vækst er en bedre tilgængelighed til Øresundsregionen.

Det kræver statslige medinvesteringer. Vi skal have bedre og hurtigere togforbindelser til Vestdanmark, så der kun er en time mellem København og Odense, en time mellem Odense og Århus og en time mellem Århus og Aalborg. Men også internationalt skal togforbindelserne forbedres til blandt andet Oslo, Göteborg og Hamburg. Og hvis vi vil være verdens indgang til Norden, skal vi også fortsat arbejde for at styrke Københavns Lufthavns position. En velfungerende lufthavn er en naturlig del af hverdagen for byens virksomheder.

Investeringerne i infrastrukturen vil ikke kun komme København til gode. Hvis København bliver bedre til at tiltrække internationale virksomheder, vil det smitte af på hele landet. Når vi skaber 100 nye job i København, kommer der samtidig 20 nye arbejdspladser i resten af landet.

Vi vil også sikre væksten i København med bedre forhold for erhvervslivet. Dem vil vi blandt andet skabe ved at styrke samarbejdet mellem det offentlige, vidensinstitutioner og erhvervslivet, der har vist sig at være den bedste opskrift på vækst.

En ny analyse foretaget af World Economic Forum viser, at inden for EU er Danmark kun overgået af Sverige, hvad angår konkurrenceevne. Det skyldes, at vi takket være et godt samarbejde mellem højere læreanstalter og erhvervsliv er gode til nytænkning og gode til at anvende ny teknologi.

Det stemmer helt overens med tal fra rapporten ’Cleantech – guldægget i dansk økonomi’. Her dokumenterer konsulentvirksomheden Brøndum & Fliess, at virksomheder, der samarbejder med universiteter, har en produktivitet per medarbejder, der er 15 procent højere end andre virksomheder.

Københavns Kommune vil gøre alt, hvad vi kan, for at skabe et godt samarbejde mellem det offentlige, vidensinstitutioner og det private erhvervsliv. Blandt andet går kommunen aktivt ind i arbejdet med at styrke Medicon Valley ved at sikre plangrundlaget for en udbygning af Panum samt en modernisering og udvidelse af Rigshospitalet. Det skal bane vejen for statslige og regionale investeringer på 5 milliarder kroner i udvidelserne af Panum og Rigshospitalet, hvilket vil gøre Nørrebro til en international vidensby inden for naturvidenskab og sundhed.

Et lignende samarbejde mellem det offentlige, vidensinstitutioner og erhvervslivet skal vi skabe inden for miljø- og klimaområdet. Her har København og Danmark allerede et stærkt brand, ligesom vi har internationalt anerkendte vidensinstitutioner som DTU. I 2009 fik vi sat København på det grønne verdenskort som værter for klimatopmødet, og Siemens kårede os som den grønneste by i Europa.

Det momentum vil vi udnytte, og København skal også i fremtiden være en af de første byer, man tænker på, hvis man vil studere grønne løsninger i en storby. Et udstillingsvindue, der også vil være til gavn for det øvrige Danmark, ligesom klimatopmødet var det.

At cleantech er et helt rigtigt område at satse på, viser førnævnte rapport fra Brøndum & Fliess. Fire ud af ti cleantechvirksomheder angiver, at de har en eksportandel på over 25 procent, og 20 procent af virksomhederne angiver, at deres eksportandel er på over 75 procent. Samtidig viser rapporten, at 40 procent af virksomhederne har haft en vækstrate på over 25 procent, mens 20 procent af virksomhederne har haft mere end 100 procent i vækstrate de seneste tre år.

Kommunen vil gøre sit til, at København opretholder sin førerposition ved at sikre, at udviklingen af København sker på bæredygtige principper. Løsningerne vil vi udvikle i samarbejde med vores højere læreanstalter og private virksomheder. Blandt andet skal København være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Den bæredygtige byudvikling vil skabe efterspørgsel på ny energi- og miljøteknologi. Det vil give virksomhederne et vigtigt nærmarked og et laboratorium, hvor de kan afprøve deres løsninger. Når vi har udviklet de løsninger, der skal sikre, at byen fremover ikke belaster miljøet og klimaet, skal vi eksportere vores løsninger og dermed skabe nye virksomheder og arbejdspladser.

Sådan lyder vores fælles vision for et København, der vil gøre byen til det oplagte valg for nye borgere, virksomheder og grønne investeringer.

Selv om visionerne er samlet i et dokument med det ikke særlige tilgængelige navn ’Kommuneplanstrategi’, er det vigtigt for os, at alle københavnere har mulighed for at sætte deres præg på Københavns udvikling. Derfor vil vi efter sommer sende strategien i høring og invitere til dialog.

Rejsen til fremtidens København tager sit afsæt i en vision, som alle Borgerrepræsentationens partier står bag. Visionen er formuleret i den såkaldte kommuneplanstrategi, der fastlægger byens strategiske udvikling og drøftes på et møde i Borgerrepræsentationen i aften.