send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
  |
Det er med interesse og en smule undren jeg her må læse om Erik Voldby Sørensens betænkeligheder for indførelse af kernekraft, som nødvendigt supplement til Grøn Energi. For det første i betragtning af Sørensens mange års ophold i Schweitz, som et af de lande, der gennem mange år netop har anvendt denne energiform på betryggende vis; men dog til manges undren alligevel vælger at nedlægge denne værdifulde energikilde, som supplement til Grøn Energi, jf. efterfølgende:
Senatet i Schweiz har netop tilsluttet sig anbefalinger fra både regeringen og underhuset om at afvikle atomkraften.
Schweiz har i dag fem reaktorer, fordelt på fire kraftværker. De leverer godt 3.500 MW, hvilket svarer til 40 procent af elproduktionen i landet, og indtil for ganske nylig var det planen, der at skulle bygges nye atomkraftværker.
I 2007 sagde den schweiziske regering, at de fem reaktorer skulle erstattes af nye, og flere elselskaber har ansøgt om tilladelse til at opføre nye, moderne reaktorer fra 2019-2020.
Operating Swiss power reactors
Reactors Operator Type Net MWeFirst power Expected closure
(approx)
Beznau 1 NOK PWR 365 1969 2019
Beznau 2 NOK PWR 365 1971 2021
Gösgen KKG/Alpiq PWR 985 1979 2029
Mühleberg BKW BWR 372 1971 2022
Leibstadt NOK/Alpiq BWR 1165 1984 2034
Total (5) 3252 MWe
De planer kan nu have lange udsigter. I hvert fald har senatet accepteret, at regeringen skal forbedre lovgrundlaget for at nedlægge atomkraften. Samtidig skal regeringen inden 2013 fremlægge en ny energistrategiplan, oplyser Nucnet.
Men ikke alle er enige i, at det er den rette vej at gå. Swiss Nuclear Forum mener, at beslutningen er bygget på 'usikre prognoser' og kalder den for 'dramatisk', mens sammenslutningen af elselskaber i landet opfordrer til en demokratisk proces.
Det er der stor tradition for i Schweiz. Også inden for atomkraft. Forventningen er, at en eventuel lov skal til folkeafstemning næste år. Det er sket før med negativt resultat for tilhængerne af et stop for atomkraft.
I 2003 ville politikerne også afvikle atomkraften, men to tredjedele af schweizerne gik imod, og stort set alle kantoner stemte imod.
Politisk umuligt!
Kære Bremer
Du ved selv hvor lang tid der går inden de nye "sikre" Meiler er køreklar, og den første prototype er efter min viden ikke lavet endnu?
Og lad os tage en almindeligt miler som eksisterer i dag, det varer også 25 år inden den er Køreklar.
Vi kan slet ikke tillade os den dyre energi, det er dyrt at bygge en miler, det er endnu dyrere at pille ned igen når det bliver udrangeret, og som jeg har skrevet før så er forsikringen af den slags tårnhøj.
Med hensyn til din opstilling 70/30 kan jeg sige som Goethe skrev i Faust.
Jeg hører budskabet, men mangler troen!
Jeg tror på den decentrale energiforsyning,og nu da der findes Kollektorer de såkaldte Hybrid der giver varmt vand og strøm.er mulighederne større.
En Schweizer Ing. fra ETH Zuerich lagrer varmen i en dybte af ca 400 meter, og bruger hverken brændstof eller ekspern strøm.
Ingen alternativer til a-kraft
Kære Sørensen.
Jeg er langtfra enig med dig i dit svar på mit tilsyneladende enkle spørgsmål, nemlig hvor du får de 70 % energi fra, som supplement til det maksimale 30 % vedvarende energi-loft .
Du fremlægger i dit svar en række alternativer, bl.a. solenergi mf, der alle ligger indenfor den opnåelige 30 % grænse i vor energiforsyning, alle grundet deres lave virkningsgrad i forhold til a-kraft.
I øvrigt er jeg enig med dig at solen en interessant energikilde; men taler vi om udnyttelsesgrad, så skal op i en volumen med solceller, der vil dække det halve af Sahara!
Svar: Ingen alternativer til a-kraft
Kul eller a-kraft Sørensen?
Jeg har i Amerika oplevet, hvordan amerikanske kulminefolk gned sig i hænderne over atommodstandernes fremgang og udnyttede den psykologisk til at få kraftværkerne til at skifte over til kul.
Erstatning af 1000 GWe a-kraft med kul har givet et årligt kulforbrug på 2 milliarder ton og et udslip på 5 milliarder ton CO2.
I Danmark voksede kuls andel el-produktionen fra 20 % i 1972 til 85 % i 1981 ? og er nu på 50 %.
På denne baggrund bør lande som Danmark, der har den nødvendige teknologiske og videnskabelige kapacitet, vise global ansvarlighed og solidaritet ved at udbygge el-sektoren med a-kraftværker.
Alternativer
Der er andre muligheder end A-kraft, og det er at udnytte solen i Sydspanien og Nordafrika, nu da ørknen breder sig i Andalusien kan man "Dyrke" det der gror i de egne, og det er solstråler
Nu kan man nemt tranportere strømmen over større distancer uden nævneværdige tab.
På den måde er begge partner tjent, vi får energien, og de får mad enkelt sagt, så har vi store mængder af energi når der er mest brug for den, og så kan vi vente og håbe på at man løser problemet med fusionsenergi det er jo strålingsfrit.
Jeg hørte en debatdag i Schweizer Nationalråd (Folketing) hvor begge partier kom til orde både Atomlobbyen og modstanderne, og jeg må sige at modstanderne overbeviste mig og Nationalrådet..
Man vil i Schweiz især sætte på vandkraft, for efterhånden som klimaet bliver varmere regner det selvfølgelig mere her på den nordlige halvkugle, derfor er der ingen mangel på vand..
Svar: Alternativer
Kære Sørensen.
Jeg er langtfra enig med dig i dit svar på mit tilsyneladende enkle spørgsmål, nemlig hvor du får de 70 % energi fra, som supplement til det maksimale 30 % vedvarende energi-loft .
Du fremlægger i dit svar en række alternativer, bl.a. solenergi mf, der alle ligger indenfor den opnåelige 30 % grænse i vor energiforsyning, alle grundet deres lave virkningsgrad i forhold til a-kraft.
I øvrigt er jeg enig med dig at solen en interessant energikilde; men taler vi om udnyttelsesgrad, så skal op i en volumen med solceller, der vil dække det halve af Sahara!
Hvorfor a-kraft?
Kul eller a-kraft Sørensen?
Jeg har i Amerika oplevet, hvordan amerikanske kulminefolk gned sig i hænderne over atommodstandernes fremgang og udnyttede den psykologisk til at få kraftværkerne til at skifte over til kul.
Erstatning af 1000 GWe a-kraft med kul har givet et årligt kulforbrug på 2 milliarder ton og et udslip på 5 milliarder ton CO2.
I Danmark voksede kuls andel el-produktionen fra 20 % i 1972 til 85 % i 1981 ? og er nu på 50 %.
På denne baggrund bør lande som Danmark, der har den nødvendige teknologiske og videnskabelige kapacitet, vise global ansvarlighed og solidaritet ved at udbygge el-sektoren med a-kraftværker.
Fra kul til a-kraft
Kære Sørensen.
Jeg har i Amerika oplevet, hvordan amerikanske kulminefolk gned sig i hænderne over atommodstandernes fremgang og udnyttede det psykologisk til at få kraftværkerne til at skifte over til kul.
Erstatning af 1000 GWe a-kraft med kul har givet et årligt kulforbrug på 2 milliarder ton og et udslip på 5 milliarder ton CO2.
I Danmark voksede kuls andel el-produktionen fra 20 % i 1972 til 85 % i 1981 ? og er nu på 50 %.
På denne baggrund bør lande som Danmark, der har den nødvendige teknologiske og videnskabelige kapacitet, vise global ansvarlighed og solidaritet ved at udbygge el-sektoren med a-kraftværker.
Log ind for at kommentere
Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.
OPRET NY BRUGER LOGINUdfyld debatprofil for at kommentere
Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.
UDFYLD DEBATPROFILDu har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk
Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.
Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat
ibyen anbefaler
-
23. maj. 2012 KL. 16.12 Biografen Jagten
-
23. maj. 2012 KL. 07.53
Kunst
Emily Wardill
-
22. maj. 2012 KL. 10.56
Scenen
Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
-
19. maj 23.22
-
19. maj 19.44
-
19. maj 10.47
- › Se flere
Seneste Skriv
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. maj 10.38
-
24. maj 00.01
-
23. maj 12.04
-
23. maj 13.36
-
24. maj 00.01
-
23. maj 14.48
-
21. maj 10.34
-
23. maj 00.01
-
19. maj 18.55
-
22. maj 08.45
Mest læst i går
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|
SENESTE KOMMENTARER