send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
  |
Hvorfor ikke have en retfærdig skatteudskrivningspolitik, hvor alle borgere betaler den samme procentandel? Og, uden fradrag for noget som helst. Denne metode har jo allerede en indbygget progressiv mekanisme, der opkræver flere kroner, jo større indkomsten er.
Hvori ligger argumentationen for, at forskelsbehandle borgerne, efter indkomstens størrelse? Det er, pudsigt nok, ikke en metode vi anerkender når det drejer sig om kommunalskat, moms og afgifter. Her forskelsbehandler vi ikke. Hvorfor så med statsskatten?
Med samme beskatning af alle og ingen mulighed for at nedbringe sin skattepligtige indkomst via fradrag, vil begrundelsen for at yde alle samme tilskud, falde bort. De "rige" vil miste deres argumentation for, at skulle have samme tilskud som den "fattige" - fordi de ikke længere overbeskattes.
På samme måde som intet forsikringsselskab kan holde til, at alle får en del af præmien tilbagebetalt - så kan staten heller ikke holde til, at alle, skal have dele af skatten retur.
Skulle man forfatningsmæssigt regulere om de så kaldte velfærdsydelser, så tror vel ingen at man ville indskrive i en Grundlov, at de rige har ret til samme ydelser som de fattige? Pudsigt nok, så er det faktisk indskrevet i Grundloven men med præcis den modsatte mening. Se gerne Grundlovens § 75, 2.
Interessant
...men jeg tror ikke, der er demokratisk grundlag for det.
"De rige" er for afhængige af fradrag og "de fattige" er for afhængige af ideen om udligning.
Groft og forenklet sagt.
Der vil også præsentere sig nogle helt nye problemer, som jeg ikke tror, politikere har mod til at tage op:
For det første ville finans- og boligmarkedet dø som en snegl i en saltskål uden folks mulighed for at trække renter fra i skat.
For det andet ville afvikling af f.eks kørselsfradrag og beskæftigelsesfradrag fastlåse arbejdsstyrken i langt højere grad end i dag.
For det tredje ville enhver spekulation (og beskatning heraf) forsvinde, da man ikke i samme grad kan trække et tab fra i skat. Det er sikkert sundt i forhold til at forhindre kriser, men det vil også betyde et betragteligt tab af skatteindtægt og en nedgang i mængden af risikovillig privatkapital, som skal bruges til f.eks at skabe nye virksomheder.
Men et interessant forslag, det er det da.
Svar: Interessant
Tak for bemærkningerne.
Mht. til rentefradragsrettens negative indvirkning på boligmarkedet, altså hvis man fjerner den, så neutraliseres det vist nogenlunde, af den besparelse boligejeren får, når man fjerner ejendomsværdiskatten. Og, den skal selvfølgelig væk - skat skal kun betales af realiseret indkomst - ikke at politisk opfundne fiktioner.
Kørselsfradragets "positive" indvirkning på mobiliteten kan være reel nok, jeg kender ingen udregninger. Men, at det begunstiger nogle borgere med lavere skat end andre og, at det måske også får folk til at flytte sig "for meget", fordi det er økonomisk fordelagtigt, er også et aspekt. Ud fra en retfærdigheds betragtning er det svært at forstå, hvorfor Poul skal slippe billigere i skat end Per, blot fordi Poul har længere vej til sit arbejde.
Fortsættes.
Svar: Interessant
Om virksomheders skattepligt ser jeg det sådan. Virksomhedsskat er den mest stupide skat der har set dagens lys. Tænk engang, at konfiskere det grundlag hvorpå virksomhederne kunne bygge endnu flere arbejdspladser og dermed skabe endnu større beskatningsgrundlag. Så, lad os nøjes med, at beskatte den løn og det udbytte der udtages af virksomhederne. Herefter har de selvfølgelig ikke længere brug for fradragsret for - noget som helst.
Tak igen for interessen.
Svar: Interessant
Jeg tror på ingen måde, ejendomsværdiskatten kan opveje det manglende rentefradrag.
Jeg købte hus i 2009 til en pris, som lå ca. 500.000 under den aktuelle offentlige vurdering, men ca. 800.000 over den 2001-vurdering, jeg p.t. bliver beskattet ud fra.
Jeg har et forholdsvis billigt boliglån, og jeg har ikke belånt husets friværdi, og mine fradragsberettigede boliglånsrenter er alligevel større end ejendomsværdiskatten.
Her ved Århus er huspriserne steget siden 2001, men ikke så meget som i andre dele af landet, og hvis man så har belånt friværdi til øverste grænse, står man til et helt gevaldigt hak i tegnebogen. Gælden er helt enorm i f.eks Whiskybæltet, og det er husenes "værdi", som holder det oppe.
Jeg siger ikke, det ikke vil være sundt at flytte pengene fra mursten til et "aktivt" liv, men det er mange, mange mia. kroner, som vi taler om...
Svar: Interessant
Det er som bekendt ikke hele renteudgiften man kan fratrække i sin indkomst, kun omkring 35 %. Ser man på forskellen mellem skattebesparelsen for renteudgifterne og lejeværdiskatten - i et længere forløb, altså også når man har færdigbetalt sine lån, så jævner det sig ganske fint.
Tidligere var der fradragsret for betalt skat
Krister du kender sikkert selv svaret da du er så interesseret heri. Det er historiske årsager.
Tidligere var skatteprocenterne langt lavere. Oms-en kom i 1962. Giftskatter er også også et efterkrigsfænomen. Da jeg var barn var det godt nok kommunen som lignede og opkrævede skatten, men kommuneskatten var ganske lav.
Så helt frem til 1965 var det stort set kun statsskatten som betød noget. For den var der dengang fradragsret, således at den progression du henviser til, i virkeligheden slet ikke eksisterede når tingene betragtes i et 2-årigt perspektiv.
Som jeg husker det var der fradrag for pålignet skat, uanset den var betalt eller ej.
Skatteprogression er en myte, også i Danmark. I virkeligheden har de fleste samfund i dag det modsatte, nemlig skatteregression.
Svar: Tidligere var der fradragsret for betalt skat
Tak for bemærkningerne.
Det jeg slår til lyd for er blot, at skattebelastningen bliver retfærdig. Det bliver den, hvis alle betaler samme procent af indkomsten og ingen kan minimere indkomsten med diverse fradrag.
Indholdet af en sådan model vil være det samme som det vi kender og anerkender fra afgiftsbeskatning, kommune- og kirkeskat - som eksempler.
Jeg er ikke enig i din definition af retfærdig
Men efter din definition er såvel Moms som forbrugsafgifter uretfærdige. De belaster ikke hele indkomsten men kun den del du forbruger og da afhænger det af hvad du bruger den til.
Jeg nedsætter min skattebetaling ved at lægge en del af mit forbrug via internet i England og Tyskland. Kan vist ikke siges at have nogetsomhelst med retfærdighed at gøre.
Fattige betaler på den måde skat af hele deres indkomst mens rige ikke betaler særligt meget mere end de 50% indkomstskat. Såvidt jeg husker har Danmark, som de fleste lande, afskaffet arveafgift.
I Tyskland har de 10% rigeste likvide formuer der er det dobbelte af landets internationale gæld. Er det retfærdigt at fattige tyskere og fattige kinesere betaler for at rige tyskere kan gemme deres penge i Schweiz?
Svar: Jeg er ikke enig i din definition af retfærdig
Moms og andre afgifter er jo kommet til, hver gang politikerne har haft brug for flere penge og - ikke har haft modet til at hæve indkomstskatten. Indkomst er jo reelt den eneste kilde man kan beskatte. Hvorfor så ikke tage skatten her og slippe alle bøvlede og administrativt kostbare besværligheder?
Det må være bedre, at afregne mellemværendet med staten en gang for alle, nemlig når man har reailseret en indkomst. Så kan den enkelte handle i hvilket land som helst uden, at staten bliver "snydt" for noget.
Log ind for at kommentere
Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.
OPRET NY BRUGER LOGINUdfyld debatprofil for at kommentere
Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.
UDFYLD DEBATPROFILDu har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk
Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.
Log ind for at kommentere
Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.
OPRET NY BRUGER LOGINUdfyld debatprofil for at kommentere
Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.
UDFYLD DEBATPROFILDu har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk
Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.
Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat
ibyen anbefaler
-
23. maj. 2012 KL. 16.12 Biografen Jagten
-
23. maj. 2012 KL. 07.53
Kunst
Emily Wardill
-
22. maj. 2012 KL. 10.56
Scenen
Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
-
19. maj 23.22
-
19. maj 19.44
-
19. maj 10.47
- › Se flere
Seneste Skriv
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
-
09. maj 09.27
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. maj 10.38
-
24. maj 00.01
-
23. maj 12.04
-
23. maj 13.36
-
24. maj 00.01
-
23. maj 14.48
-
21. maj 10.34
-
23. maj 00.01
-
19. maj 18.55
-
22. maj 08.45
Mest læst i går
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|
KOMMENTARER