Hvad skal vi med Grundlov og Folketing, når jurister og embedsmænd maltrakterer førstnævnte for, at tilfredsstille en eller anden ”magtens vilje” og folketingsmedlemmerne ingen integritet har?

Nylig kunne man læse i pressen, at landmændene skal udlægge randzoner til søer og vandløb, omfattende i alt 50.000 hektar landbrugsjord, som hverken må sprøjtes, dyrkes eller gødes. For besværet kompenseres man årligt med en klatskilling, som ikke er i nærheden af det, der er garanteret i Grundloven, nemlig fuldstændig erstatning.

Nu kan man, alt efter hvor forskruet en hjerne man er i besiddelse af, vælge at mene, at landmanden og hans kolleger ikke skal afstå noget, de må blot ikke bruge deres ejendom. Og, da staten efter denne udlægning ikke eksproprierer, skal der heller ikke betales fuldstændig men kun - delvis erstatning.

Man kan også vælge at se sådan på det; at ejerskab til en ejendom man ikke må anvende, intet er værd. For hvem vil købe produktionsjord, der ikke må bruges og derfor ikke kan give et afkast? Læseren måske? Ja, staten vil i det mindste ikke, har vi forstået.

Jeg tror de fleste kan se, at der her er tale om et overgreb på ejendomsrettens ukrænkelighed. Men hvordan kan Folketinget finde på sådan noget? Er de fløjtende ligeglade med Grundloven, der jo helt entydigt siger, at ekspropriationer skal udløse fuldstændig erstatning? Og, ikke delvis!

Eller, bliver de forført af en form for paralleljura i justitsministeriet og embedsværket, hvor man kreerer egne regler og opfattelser og hvor man mestrer kunsten, at tolke Grundloven på en, så betændt måde, som i tilfældet her?

I et svar, i en tidligere sag med samme indhold, lød det således fra justitsministeriet: …” man anser intensiteten af et indgreb i ejendomsretten på op til 5 pct., for at være; erstatningsfri regulering af ejendomsretten”.

Man spørger sig selv, hvad sker der her? Hvordan kan man tale om, at ”intensiteten”, altså angrebet på ejendomsretten er så lille, at det udløser nul erstatning, når Grundloven siger, at der altid skal erstattes fuldt ud? Der er ikke noget valg mellem lille og stor i Grundloven.

Skal vi tillade denne tilstand eller banke det juridiske etablissement tilbage til Grundlovens lige vej? Og, skal vi ikke forlange, at vore folkevalgte ikke fremsætter lovforslag, der er så åbenlyst i konflikt med Grundloven som dette er? Se gerne § 73.