ADHD, Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk opmærksomheds underskud og hyperaktivitets forstyrrelse. Navnet er som ved andre handikap (blind, synshæmmet, m.m.), en beskrivelse af symptomerne, dog kun nogle af dem. Der findes næppe noget handikap, der er omgivet af så mange myter som ADHD. Desværre er mange af myterne, ved af blive overbevisninger, så det haster med at aflive dem.

ADHD myter

Hvis ikke barnet falder ind under tidens definition af det normale, for det diagnosen ADHD.

Diagnosen på et barn fritager på nem og behagelig vis forældre for et hvert ansvar i forbindelse med barnets opførsel.

Når lærere og pædagoger så ikke kan klare barnet, så kan man give det bare diagnose ADHD.

ADHD er bare endnu en kasse, som samfundet kan putte børn/ voksne i.

ADHD er opfundet af medicinalindustrien, for at kunne tjene flere penge.

ADHD er bare et sundheds tegn for drenge, de skal jo være vilde og aktive.

Folkeskolelærere og pædagoger uddeler ADHD diagnoser til højre og venstre.

ADHD er et psykisk problem ala Spiseforstyrrelser, snitter, deportationer, narcissisme, mm.

ADHD kan sidestilles med en hovedpine forårsaget af en varig dårlig siddestilling.

Børn med ADHD har det til fældes, at de har været udsat for følelsesmæssig afstumpethed.

Børn med ADHD er bare under-stimulerede i deres hverdag.

ADHD skyldes: Miljøgifte, Vira, feminine værdier, dårlig kost, manglende opdragelse, hippie pædagogik, sociale sammenhænge, manglende intelligens, MTV, for mange tv kanaler, stråler fra elektronik, manglende grænser, traumer, utilstrækkelige tilbud, under-stimulering, den røde/ blå regering m.m.

Myterne opstår fordi ADHD er et usynligt handikap, og derfor svært at forstå. Men myterne skader de handikappet og deres familier, og forhindre den forståelse de har brug for.

Hvad er ADHD?

Der tales om tre forskellige typer af ADHD.
ADHD – med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse
ADHD – med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
ADHD – kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet.

Derudover bliver beslægtede diagnoser som Damp og ADD ofte omtalt som ADHD.

ADHDer en neuropsykiatrisk lidelse, kort sagt et defekt signalsystem i hjernen. Forestil dig en radio med en defekt antenne, når du prøver at hører et program, på en given kanal. Vil du opleve støj, så du vil ikke kunne høre alt, selv om det er frustrerende vil du kunne kompetencer, ved de numre du kender. Men det er ikke det hele, for radioen modtager hele tiden flere kanaler samtidig. Det vil for de fleste være så frustrerende, at de vil slukke for radioen. Desværre kan man ikke slukke for signalsystemet i hjernen.

Set i det lys er det lettere, at forstå de frustrationer der kan opstå, f.eks. for et barn mad ADHD i en undervisnings situation. Eller i en lege situation, på en legeplads med mange børn.

De mest kendte symptomer er uro, impuls styring og problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig.

Hvordan får man ADHD?

Man ved ikke med 100% sikkerhed, Hvordan får man ADHD. Men man er så langt, at der er konsensus om at det overvejende er arveligt, altså at det ligger i generne. Man mener også at kemiskepåvirkninger af fostret i graviditeten, meget små spædbørn eller for tidligt fødsler. og om hjerneskader opstået i de første leve år, kan føre til ADHD.

Hvordan behandler man ADHD?

ADHD er en kronisk lidelse, så man forsøger at dæmpe symptomerne. Den bedste måde er en sammensætning, af forståelse, medicin, kost og en struktureret hverdag.

Samtidig skal man huske, at ADHDerne ofte er blevet misforstået, og har p.g.a. Skæld ud, nedgørelser m.m. ofte psykiatriske overbygninger som depression og angst samt dårligt selvværd, som også kan kræve behandling.

Jeg ved godt at ovenstående er mangelfuldt, men jeg håber at det alligevel, kan føre til en større forståelse af ADHD. Og at det kan være med til at stoppe, nogle af de nedgørende