Kontanthjælpen og de andre overførselsindkomster bør fordobles, for man skal huske at det er af nød man modtager hjælpen. Og ikke mindst at man skal igennem de tre dogmer, der er hænger sammen med det at modtage en overførselsindkomst.

De tre dogmer er mistænkeliggørelse, umyndiggørelse og ydmygelse. Kommunerne fører an i udførelse af dogmerne, men folketingspolitikkerne, aviserne, debatørerne, ja selv familie og venner, går ikke glip af muligheden, for at benytte mindst et af dogmerne.

De tre dogmer overlapper tit hinanden, men jeg vil alligevel gøre et forsøg på at uddybe dem.

Dogme nr. 1 mistænkeliggørelse:

Den kommunale mistænkeliggørelse, starter i det øjeblik du søger om hjælp.

Hvis man ikke er i en fagforening og vil søge førtidspension eller fleksjob, får man beskeden at man skal starte med at søge om kontanthjælp, for man er sikkert ikke syg nok.

Før man kan søge om kontanthjælp, skal man til et ofte halvanden time langt møde. Der kun går ud på at fortælle om alle kommunens sanktions muligheder, når man ikke lever op til de lovmæssige krav. Derefter skal man på et ”kursus”, hvor man skal søge arbejde, for det gør man nok ikke der hjemme. Og hvor kommunens sanktions muligheder bliver gentaget, til man kan dem udenad. Sidst i ”kurset” vil ens økonomi blive gennemgået, og hvis man mod forventning skulle være berettiget til kontanthjælp, kan man kalde sig kontanthjælpsmodtager.

Folketingspolitikkernes, avisernes, debatørernes, familiens og vennernes mistænkeliggørelse, foregår hele tiden med bemærkninger som.

Har du søgt arbejde? (prøvet i fakta, m.m.).

Arbejdsløse er folk, der ikke gider at stå op om morgenen.

Der er arbejde til alle, der søger.

Det skal kunne betale sig, at arbejde.

Hvis du er rask nok, til at …....., er du også rask nok til et arbejde.

Selv om læger, speciallæger, psykologer, psykiater og erfaringerne fra dine arbejdsprøvninger siger det modsatte, kan du sikkert arbejde noget mere, hvis bare din indkomst bliver sat ned.

Går du nu, du kan da ikke være træt efter kun x timer.

O.s.v.

Dogme nr. 2 umyndiggørelse:

Den kommunale umyndiggørelse, starter også i det øjeblik du søger om hjælp.

Til det ofte halvanden time langt møde, for man at vide at alle kommunens sanktions muligheder, er lavet for at hjælpe, med at leve op til sine forpligtelser, det er også derfor at kommunens gentager dem, til man forstår dem. Under kurset for man besked på, at møde op hvis man føler sig syg, så sagsbehandleren kan vurderer om man er syg. Skulle man lade være med at søge et job/ aktivering, p.g.a. at det ikke er praktisk muligt, da arbejdstiden ligger uden for institutionernes åbnings tid, eller der ikke er offentligt transport til firmaet. Vil man blive belært om bedsteforældrenes og naboernes, ansvar og naturlige vilje til at hjælpe. Og efter gennemgangen af ens økonomi og hjælp til et fornuftigt budget, vil kommunen finde noget fornuftigt, man kan bruge sin tid på. Og derfra vil alle breve man modtager fra kommunen, indeholde advarsler og lovkrav, for at hjælpe med at huske forpligtelserne.

Folketingspolitikkernes, avisernes, debatørernes, familiens og vennernes umyndiggørelse, foregår hele tiden med bemærkninger som.

Alle har brug for noget, at stå op til.

Man skal yde, for at kunne nyde.

Næste gang jeg handler ind i brugsen, skal jeg så ikke spørge om de mangler nogen?

Man kan sagtens leve for 4000 om måneden, i 80ér levede jeg for kun.............

Hvorfor tager du ikke en uddannelse?

O.s.v.

Dogme nr. 3 ydmygelse:

De kommunale ydmygelser, starter i det øjeblik du får økonomisk hjælp.

Den aktivering man bliver sendt ud i, ligger i sit lokalområde og man skal arbejde i sit eget tøj. Man får lov til at samle plastik legetøj eller bore røvhuller i gyngeheste. Med mindre man er så heldig, at man bliver gratis arbejdskraft i en virksomhed, som du allerede har søgt job hos. Her skal man så føle dig taknemmelig, over at firmaet gør sig det besvær, at aktiverer dig. Skulle man glemme det, og komme til at sige fra, når man får opgaven at vaske lokummet i frokost pausen. Vil kommunen heldigvis bruge, alle de sanktions muligheder loven tillader og lidt til, så det gør man ikke.

Folketingspolitikkernes, avisernes, debatørernes, familiens og vennernes ydmygelser, foregår hele tiden med bemærkninger som.

Folk på overførselsindkomst, lever for andres penge.

Folk på overførselsindkomst, lever i sus og dus. Mens vi andre bliver flået af skatter og afgifter.

Du skal bare tage dig sammen.

O.s.v

Man kan altså kalde fordoblingen en erstatning, for de æreskrænkelser de dagligt udsættes for.