Efter i en tid at have udenlandsk, hvor man igen med glæde vedkender sig at være dansker, så er det rart at komme tilbage til den danske politiske virkelighed.

Først oplever man så Søren Espersen - fra det tidligere regeringsbærende parti gennem 10 år - være ude og fortælle, at når man er tysker (ovenikøbet så gammel en tysker at vedkommende har oplevet 2. verdenskrig), så skal man fratages sin ytringsfrihed når den bruges til at udtale kritik at staten Israel.

Her er der ingen grund til at gå ind i en nærmere debat om mandens argumenter. Næ nej. Kritik af staten Israel må ikke forekomme. Og alle der måtte have en eller flere argumenter, skal blot affærdiges med de mest platte henvisninger til at tyskere som er gamle nok til at have levet under 2. verdenskrig er nogle slette mennesker som aldrig kan løbe fra deres fortid.

Man kommer jo til at tænke på, hvor mange år der skal gå før Søren Espersen kan løbe fra sin politiske fortid?

Men dagens udmeldinger fra Søren Espersen er der endnu mere grund til at takke ham for.

Med kritikken af at regeringen med udenrigsministeren - og nu også statsministeren - kæmper for en dansk statsborger, meldes der entydigt ud, hvor der ikke forsøges at stikke noget under stolen.

Det kan godt være at denne danske statsborger siger at han kæmper for demokrati i sit oprindelige hjemland. Men Søren Espersen har gennemskuet ham. Hans kone og datter går med tørklæde.

Og så er der ikke grund til at argumentere mere for den sag.

Så ved enhver - ihvertfald enhver DFer - at så kan man ikke gå ind for demokrati. Så er man jo bare en islamist af værste skuffe. At manden er ved at dø i sin kamp for at afsætte et midelalderlig diktatur der udøver tortur (hvilket jo også er en forhørsmetode som er yndet i de tidligere regeringspartier) er skam ikke nok til at overbevise Søren Espersen. Han ved nemlig bedre.

Mandens kone går nemlig med tørklæde. Det er skam et argument der kan lukke al debat nede i den debat. Langt mere effektivt end når man henviser til at en mand for mange år siden levede i nazi-Tyskland.

Så der er sandelig grund til at takke Søren Espersen. Bedre end noget andet er han med til at huske os på, hvorfor vi i 10 år havde så svært ved at vedkende os at vi var danskere når man var i udlandet.